"Yoga er sundt, og Buddha er cool"

Buddhisme og hinduisme som individualiseret spiritualitet frem for kollektiv religion er ganske typisk i vesten, mener Jørn Borup Foto: Privatfoto

Mange danskere er inspireret af østlig spiritualitet. Men Buddha er mere udbredt som image end som religiøs praksis i Danmark, mener lektor Jørn Borup

Globalisering er ofte identisk med vestliggørelse af verden. Vestlig kulturimperialisme har da også med McDonalds, Coca Cola og kristen mission sat sit markante præg i det meste af verden, nogle gange endog tilsat idealer om demokrati og ligestilling. Der er dog også trafik af idéer og værdier den anden vej. Inspirationen kommer især fra Østen. 

Mange sammensætter deres egen religiøsitet
Det er primært klassisk buddhisme og hinduisme, der har leveret skyts til vestligt tilpassede former for spiritualitet. Med opdagelsen af indisk religion for snart 200 år siden begyndte den lange fascination af østens visdom og mystik.

Begge religioner er dybt forankrede i indisk kultur, og det er da heller ikke alle elementer, der har fundet vej til Vesten. Det er typisk den filosofiske tekst-religion, der har givet forfattere, kunstnere og tænkere inspiration.

Ikke mindst, fordi de mange subtile tanker også har spirituelle dybder, der ikke kræver hverken tro på historiske begivenheder eller tilknytning til bestemte institutioner.

Østens spiritualitet har for mange været et alternativ til den kristne religion. Andre har indoptaget og krydret egen religiøsitet med østlige ingredienser. En sådan hybrid-religiøsitet er ikke bare typisk moderne, men også i Østen ganske traditionel.

Meditation og yoga bruges både til velvære og spirituel udvikling
Der er især to praksisformer, der i den vestlige verden har gået sin sejrsgang, nemlig yoga og meditation. Begge er integreret som del af de klassiske religioners rituelle systemer. Især herboende konvertit-buddhister har da også bibeholdt en del af de religiøse rammer.

Men fordi flere religiøse lag også kan skrælles af uden at ødelægge helheden, kan de også bruges som rene teknikker til spirituel selvudvikling eller bare til mental og kropslig velvære.

Især den oprindeligt buddhistiske mindfulness-meditation har de sidste år fået stor udbredelse, også udenfor religiøse og spirituelle rammer. Yoga har i mange år været en populær form for forfinet gymnastik. Hinduer i USA har startet kampagner for at få yogaen tilbage til hinduismen, og væk fra, hvad de ser som det verdslige og kommercielle marked.

Spiritualiteten er blevet kommerciel
"Yoga er sundt, og Buddha er cool." Det ser man i reklamer og livsstilsmagasiner, hvor ikoner fra Østens religioner flittigt bruges til at sælge varer og budskaber.

Ser man derimod på, hvor mange medlemmer af buddhistiske og hinduistiske trossamfund, der er i Danmark, bliver historien noget anderledes. Begge religioner har oplevet markant fremgang. Men kun fordi, inderne, srilankanerne, thaierne og vietnameserne bliver ved med at få børn. Der er meget få etnisk danske hinduer, og analyser fra Center for Samtidsreligions religionsårbog viser, at antallet af konvertit-buddhister faktisk de sidste ti år har været faldende.

Måske fordi vestlige buddhister helst ikke vil hengive og binde sig. Buddhisme og hinduisme som individualiseret spiritualitet frem for kollektiv religion er ganske typisk i vesten. Derfor er de også typiske for, hvad Heelas og Woodhead kalder den spirituelle revolution.

Der er dog også en anden vinkel herpå, der er ligeså sand: Det virker nemlig også, som om Buddha som image i Vesten og i Danmark er langt mere udbredt end buddhisme som praksis.

Jørn Borup er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet