10 definitioner af religion

Fundamentalt er der ingen falske religioner. Alle er sande på deres egen måde. Alle opfylder givne omstændigheder af menneskets eksistens, men på forskellig vis, skrev Emile Durkheim i "The Elementary Forms of Religious Life" fra 1912. Foto: Masson - Fotolia

Kommer religion fra Gud eller er religion menneskets påfund?

Der findes mange definitioner af religion. Her har du en oversigt over 10 fremtrædende personers definitioner.

1. Peter L. Berger religion som helligt kosmos
Berger (1929-) er en østrigsk-amerikansk teolog og sociolog. Berger ser religion som et positivt fænomen, fordi religion kan forhindre oplevelsen af meningsløshed.

- Religion er den form for menneskelig virksomhed, hvorigennem der oprettes et helligt kosmos... Det kosmos, som religionen fremstiller, både overskrider og omfatter mennesket. Overfor, og som noget andet end, mennesket står det hellige kosmos som en utrolig magtfuld virkelighed. Og dog henvender denne virkelighed sig til mennesket og placerer dets liv i en afgørende, betydningsfuld orden, skrev Berger i Religion, samfund og virkelighed fra 1967.

2. Mircea Eliade religion er erfaringen af det hellige
Mircea Eliade (1907-1986) var religionshistoriker og ophavsmand til religionsfænomenologien.

Eliade var imod, at religion blev reduceret til et blandt mange sociale fænomener. Hans forståelse af religion var, at religion handler om menneskets indre erfaring af det hellige:

- Bevidstheden om en virkelig og meningsfuld verden er inderligt forbundet med opdagelsen af det hellige... Det hellige er et element i bevidsthedens struktur, skrev Eliade i De religiøse ideers historie fra 1976.

3. Rudolf Otto - Oplevelsen af det helt andet
Rudolf Otto(1869-1937) var teolog og religionshistoriker. Rudolf Otto var optaget af den religiøse oplevelse. Han så den religiøse oplevelse som en oplevelse, der hverken kunne eller skulle sammenlignes med andre oplevelser:

- Læseren inviteres til at tænke på et øjeblik af dybt følt religiøs oplevelse, en oplevelse der mindst muligt er kvalificeret af andre former for bevidsthed. Den der ikke kan gøre dette, den der ikke kender til sådan et øjeblik i sine oplevelser, anbefales ikke at læse videre, skrev Rudolf Otto i Det hellige: Det numinøse fra 1917.

Han fortsætter med at beskrive den religiøse oplevelse:

- det helt andet, det som er helt udover det normales sfære, det forståelige, og det familiære, det som derfor falder helt udenfor grænserne af det fornuftige, og er i modsætning til det, fylder sindet med en blank undren og forbløffelse.

4. Politikens Håndbog i Verdensreligioner - Religionsdefinitioner kan altid kritiseres
Politikens Håndbog i Verdensreligioner (2003) forholder sig til, hvor svært det kan være at definere, hvad religion er for en størrelse:

- Religionsdefinitioner kan altid kritiseres, enten fordi de er alt for vidtfavnende eller fordi de ikke får alting med. Problemerne melder sig, hvad enten definitionen fokuserer på religionernes indhold, form eller funktion.

5. Friedrich Max Müller alle religioner har samme elementer
Friedrich Max Müller (1823-1900) var blandt fædrene til faget religionshistorie. Hans religionsdefinition var baseret på de elementer, han mente alle religioner har tilfælles:

- En intuition af Gud, en følelse af menneskelig svaghed og afhængighed, en tro på guddommelig ledelse af verden, en distinktion mellem godt og ondt, og et håb på et bedre liv, disse er nogle af de radikale elementer i alle religioner, skrev Müller i Chips from a german workshop i 1867.

6. "En verden af medier" - Religion er en mulig konsekvens af menneskets kognition
I bogen En verden af medier fra 2008 definerer medieprofessor Stig Hjarvard religion:

-Religion er menneskelig adfærd, forestillinger og symboler knyttet til overnaturlige handlingsagenturer... Gudstro og religion er en mulig konsekvens af den måde, som menneskets kognition fungerer på, men det er hverken en tilstrækkelig betingelse eller en nødvendig konsekvens, skriver Stig Hjarvard i En verden af medier.

7. Sigmund Freud religion er en illusion om den store beskyttende fader
Sigmund Freud (1856-1939) var læge og faderen til psykoanalysen, derudover var han streng kritiker af religion. Han mente at religion var menneskets illusion om beskyttelse:

-Vi ved jo nu, at den frygtprægede barnlige hjælpeløshed vakte behovet for beskyttelse beskyttelse gennem kærlighed et behov, som faderen dækkede, og at erkendelsen af denne hjælpeløsheds viderebeståen gennem hele livet har forårsaget den omtalte fastholden ved eksistensen af en men nu mægtigere - fader (Gud red.), skrev Freud i De religiøse illusioner fra 1927.

8. James George Frazer menneskets idé om at kunne formildne højere magter
James George Frazer (1854-1941) var socialantropolog og lavede omfattende sammenlignende religionsstudier.

Frazer så religion som et stadium i menneskets udvikling. Religion var magiens afløser, og videnskaben ville før eller siden afløse religion. Frazer anså religion som en ideen om, at mennesket tror på, at det kan påvirke og formildne højere magter:

- Ved religion forstår jeg en formildelse eller forsoning af højere magter end mennesket, da de højere magter menes at styre og kontrollere naturens og menneskelivets gang, skrev Frazer i The Golden Bough fra 1911-1915.

9. Emile Durkheim alle religioner er sande i deres egen sammenhæng
Emile Durkheim(1858-1917) kaldes foregangsmand for moderne sociologi.

Hans forståelse af religion var, at religion er et samfundsfænomen. Religion er bestemmende for menneskets verdenssyn og er sammenhængskraften i samfund. Durkheim mente, at samfundstyper giver bestemte typer religion, og derfor er alle religioner lige rigtige i deres samfund:

- Fundamentalt er der ingen falske religioner. Alle er sande på deres egen måde. Alle opfylder givne omstændigheder af menneskets eksistens, men på forskellig vis, skrev Durkheim i The Elementary Forms of Religious Life fra 1912.

10. Det rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund
Det rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund vejleder Familiestyrelsen (før Kirkeministeriet) om hvilke religioner, der kan blive godkendte trossamfund i Danmark. Den endelige beslutning om et trossamfund godkendelse er dog Familiestyrelsens.

Udvalgets religionsbegreb omfatter en lang række elementer, såsom abstrakte gudsbegreber, og ikke kun personlige guder. Derudover skal trossamfundet have en trosbekendelse, retningslinjer for menneskets handlinger, såsom etik og have ritualer, såsom vielse. Trossamfundet skal være en organisation med vedtægter, repræsentanter, der står til rådighed for myndigheder, samt et formelt medlemskab. Læs hele udvalgets vejledningen her.

Men EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso taler på et pressemøde i dag i Bruxelles.