Ateist til sognepræst: Blev Jesus overhovedet lagt i sin grav?

Boguddrag: Læs ateist Carsten Andersens brev til sognepræst Henrik Højlund, hvori ateisten argumenterer imod Jesu opstandelse

Stod Jesus op fra de døde? Debatten har været livlig i medierne den seneste tid. Men kan vi overhovedet argumentere for – eller imod – Jesu opstandelse?

Det tror sognepræsten Henrik Højlund og ateisten Carsten Andersen på. De er aktuelle med bogen »De overbeviste – samtaler om tro«, som udkom den 13. marts.

Carsten Andersens brev til Henrik Højlund

Kære Henrik

Det er en interessant udvikling: Nu er det dig, der forundres over så meget tro, jeg kan mobilisere, samtidig med, at du anklager mig for at hoppe med på en myte.
Absolutte garantier for min tro på videnskab, rationalitet og fornuft er ikke noget, jeg behøver, og det er heller ikke meningsfuldt for mig at kræve noget sådant.

Jeg er ganske tilfreds med meget stærke indicier. Stephen Hawking har om spændingsfeltet mellem religion og videnskab sagt: “Videnskaben vil vinde, fordi den virker.” (Min oversættelse). Ganske enkelt: Videnskab virker. Vi kan simpelthen observere naturlovene og deres regelmæssighed, hvilket sætter os i stand til naturbeherskelse.

Vi ser eksempler på det konstant. Med “vinde” forstår jeg – og mener – at videnskab vil vise sig som den farbare vej til indsigt på mange områder, netop også de områder, hvor religion og videnskab vil udtale sig forskelligt om samme emne. Det være sig faktuelle ting som universets alder, jordens alder, evolution, til dels de bibelske kilder, mens ting som meningen med livet eller det dybere hvorfor – spørgsmålet om, hvad vi mennesker er her for – umiddelbart må overlades til filosofi og religion.

Lad mig starte med det sidste af dit brev: Det er fint for mig at hoppe fremad i Jesu liv. Nogle af de ting, du skrev, var nye for mig, mens jeg på andre fortsat er skeptisk. Vi lader det ligge, og hopper til sagen om Jesus og det påståede brud på naturlovene: opstandelsen fra de døde.

Jeg gad vide, om Jesus var guddommelig. Gad vide, om Jesus opstod fra de døde. Gad vide, hvor pålidelige evangelierne er som historiske kilder, og gad vide, om den historiske Jesus overhovedet så sig selv som guddommelig. Du købte ikke helt min påstand om, at der er tale om et stort tidsspænd, fra dengang begivenhederne omkring Jesus udfoldede sig, og til tiden, hvor de blev skrevet ned. Du angiver en tidsramme på ca. 15-60 år. Er det ikke en smule misvisende?

Nogle af Paulus’ breve kan godt lige presses ind inden for 15 år fra Jesu henrettelse og til kompositionen af brevet. Siden Paulus er lidt nærig med detaljer om Jesu liv, må vi dog primært regne evangelierne som vores kilder til detaljer i Jesu liv og til rekonstruktionen af den historiske Jesus. Set i det lys skal der vel god vilje til at påstå, at tidsintervallet er under 30-35 år?

Det er det tidligste evangelium Markus, der dateres til midt i 60’erne, mens Johannesevangeliet snarere bør dateres til 90’erne, altså cirka 65 år efter begivenhederne. Kender du legen “Telefon” fra børnefødselsdage? En flok børn sidder i en rundkreds. En voksen hvisker en sætning til den første, som så hvisker den videre til den næste, og sådan fortsætter det. Til sidst skal det sidste barn sige sætningen, som han/hun hørte det.

Det hænder ofte, at beskeden ændrer sig. Børnene hører forkert eller ændrer bevidst beskeden lidt. Evangelierne repræsenterer en leg af denne type – den blev bare leget over 35-65 år på tværs af kulturelle og sproglige skel. Folk hører forskellige ting, lægger vægt på forskellige ting og har selv holdninger i forvejen. Pludselig må man spørge sig selv, hvor historierne egentlig kommer fra, og om de har ændret sig undervejs.

Gad vide, om den historiske Jesus overhovedet så sig selv som guddommelig. Umiddelbart ville mange i dag i 2012 være skeptiske over for en beskrivelse af en begivenhed i 1977, der første gang blev nedskrevet i år. Specielt, hvis man ikke har andre kilder til begivenheden – hverken aviser eller breve, men alene mundtlige overleveringer. Så er der spørgsmålet om opstandelsen. Vi nærmer os hermed kernen.

Ligesom med jomfrufødslen vil jeg tørt konstatere, at biologisk set kan opstandelse fra de døde ganske enkelt ikke ske. Det er ikke en underdrivelse at sige, at der kan være mange andre forklaringer end at lige præcis denne: at han brød en fundamental naturlov. Jeg fornemmer dog, at debatten bliver mest konstruktiv, hvis vi bedømmer spørgsmålet ved hjælp af andre parametre.

Mit spørgsmål er altså ganske enkelt, om der overhovedet er gode grunde til at tro, at lige præcis Jesus af Nazaret opstod fra de døde. Der er bred enighed om, at Jesus var en historisk figur, at han samlede en lille flok tilhængere, prædikede om et kommende gudsrige, nyfortolkede Det Gamle Testamente - og i sidste ende blev henrettet af romerne.

Hvad skete der med Jesus derefter? Det er ikke en underdrivelse at sige, at er kan være mange andre forklaringer end at lige præcis at denne mand brød en fundamental naturlov. Den første reference til den tomme grav får vi først i Markusevangeliet 35 år efter, at det angiveligt skulle være sket. Blev Jesus overhovedet begravet i sin egen grav, så man senere ville kunne finde og identificere liget? Det kan virke lidt for belejligt, at Josef af Arimatæa pludselig redder dagen og sikrer Jesus en privat gravplads. Jesus kunne være blevet begravet af romerne, smidt i en massegrav eller noget helt tredje.

I begivenhederne omkring korsfæstelsen og opstandelsen er der flere ting, evangelierne er indbyrdes uenige om – for eksempel hvilken dag Jesus blev korsfæstet, hans generelle sindstilstand, korsordene, ordvekslingen med Pilatus, hvem der kom til en tomme grav på tredjedagen, hvem de mødte dér etc. Derudover er det et ganske veldokumenteret faktum, at den menneskelige hjerne i allerhøjeste grad er i stand til at spille os et puds.

Hvad vi ved er, at nogen pludselig begyndte at hævde, at Jesus var opstået, og at de havde set ham. Hvad vi dog også ved, er, at folk konstant får syner om forskellige ting, deriblandt også deres kære afdøde. For eksempel hævder masser af katolikker, at de har set den hellige jomfru.

Uanset hvad, så bredte troen på Jesu legemlige opstandelse sig. Spørgsmålet er bare, om begivenhederne omkring år 30 samt påstandene herom ikke kan forklares langt bedre og plausibelt end ved, at universets skaber valgte at sende sig selv på en selvmordsmission til Jorden for i sidste ende at kunne være i stand til at tilgive alle de mennesker, han egentlig selv havde skabt, fordi de første to eksemplarer spiste af en frugt, de ikke skulle, fordi et talende krybdyr gav dem gode ideer.

Hilsen Carsten

Ovenstående afsnit er taget fra bogen:

Henrik Højlund & Carsten Andersen
De overbeviste – samtaler om tro
© Credo 2015
Forlagsgruppen Lohse