Det Gyldne Tempel– sikhernes største helligdom

Det gyldne tempel besøges af millioner pilgrimme og turister hvert år. Når man nærmer sig tempelkomplekset tager man skoene af og dækker håret til, som symbol på ydmyghed. Det er også et symbol på, at man forlader verdenen uden for og træder ind i et helligt område.

Byen Amritsar er centrum for sikhismens kultur, læring og traditioner. Byen har derfor hellig status blandt sikher

Amritsar ligger i det nordvestlige Indien og grænser op til Pakistan. Byen har i dag en befolkning på 1,1 millioner og er mest kendt for at huse Harimandir Sahib, bedre kendt som Det Gyldne Tempel.

Tempelområdet omkring Det Gyldne Tempel blev etableret af sikhernes femte Guru, Guru Arjan (1563-1606) som viderebyggede området fra en tidligere guru. Der gik ikke lang tid, før sikher begyndte at flokkes til templet og templet blev hurtigt et epicenter, hvorfra sikhlærdom blev udbredt til øvrige egne af det indiske subkontinent.  

Læs også: De 10 vigtigste ting om sikhismen

Tempelområdets arkitektur er yderst symbolsk og manifesterer samtlige kerneprincipper i sikhismen. Et kig på Det gyldne Tempel siges derfor også at være et kig på sikhismen som religion. Eksempelvis er der lavet fire indgange for at symbolisere, at folk fra alle verdenshjørner er velkomne, uanset religiøs baggrund, kaste, social status eller køn. Dette aspekt af arkitekturen siges at symbolisere sikhismens åbenhed og tolerance.

Templet er del af et større tempelkompleks

Tempelområdet består af en lang række bygninger, som inkluderer et museum, der formidler sikhernes historie og giver et overblik over kendte krigere, mystikere og lærde gennem tiden. Derudover er der et bibliotek, som huser historiske manuskripter og artefakter siden guruernes levetid.

Uden for komplekset er der en lang række basarer, hvor turister og pilgrimme kan købe sikh-artefakter, malerier, cd’er, bøger, turbanstof, videoer og andre ting. Efter Det Gyldne Tempel er den næstvigtigste bygning Akal Takht bygningen, som er det politiske hovedsæde for sikherne. Det er her, sikhlærde gennem tiden har mødtes, for at debattere problemstillinger, som vedrører sikherne. Det gælder også eksempelvis spørgsmål relateret til moderne etiske problemstillinger såsom abort og gensplejsning. 

Læs også: Sikhismens stifter var også politisk reformator

Et typisk besøg i templet
Det gyldne tempel besøges af millioner pilgrimme og turister hvert år. Når man nærmer sig tempelkomplekset, tager man skoene af og dækker håret til som symbol på ydmyghed. Det er også et symbol på, at man forlader verdenen udenfor og træder ind i et helligt område.

Pilgrimme går herefter en runde til venstre om det store bassin, mens de nyder udsigten, atmosfæren samt lyden af de hellige salmer, der bliver sunget inde fra selve templet. Mange tager også et dyk i bassinet, fordi vandet anses for at være velsignet. Herefter går man ind i selve templet, hvor man kan sætte sig for at bede en bøn, meditere eller reflektere over livet.

Rundt om bassinet er der desuden opsat små områder, hvor man kan sætte sig for at meditere i stilhed. Herefter går de fleste op i spisesalen, hvor der dagligt serveres op til 40.000 gratis måltider til fattige, hjemløse, turister og pilgrimme.

Nedenstående engelske dokumentar giver et godt indblik i ritualer, dagligdag og institutioner tilknyttet Det Gyldne Tempel.
 

 

Læs også: At dø for andres religionsfrihed

Den gyldne blomstringsperiode
Fra starten af 1800 tallet udviklede byen Amritsar sig fra at være et religiøst hjemsted til også at være et økonomisk handelscentrum. Grundet byens placering tæt på de store handelsruter, samledes handelsfolk fra Usbekistan, Persien, Afghanistan, Tibet, Kashmir og øvrige Indien sig i byen for at sælge deres varer.

Den franske botaniker Victor Jacquemont besøgte byen i 1831, hvor han bemærkede at ’der er mere [økonomisk] bevægelse og liv i Amritsar, end i nogen anden indisk by under britisk dominans’.

Fra 1765 opstod en lang række læringsinstitutioner og skoler omkring templet. Disse kaldes Bhungaer. Ifølge professor Madanjit Kaurs forskning var templet omgivet af mere end 70 bhungaer.

Her kunne pilgrimme og sikher som bosatte sig i byen studere diverse religiøse og sekulære discipliner. Særligt populært var undervisningen i teologi, filosofi, retorik, læren om poesi, kalligrafi, grammatik, meditation, spirituelle praksisser, medicin, kirurgi og sprogene Gurmukhi, Persisk og Sanskrit.

Derudover blev der også undervist i klassisk musik, med særligt fokus på de indiske strengeinstrumenter og sang. Undervisningen var gratis, da adskillige sikhkonger finansierede bhungaerne samt elevernes kost og logi. 

Majoriteten af de største værker inden for sikhismen er forfattet af folk, der var tilknyttet disse bhungaer. Historiebøger, ritualværker, poesi, biografier, kommenteringer på helligskrifter og oversættelser af visdom fra andre sprog blev forfattet her. Bhungaerne fungerede ofte som arenaer for filosofiske debatter til langt ud på natten. Disse værker har haft en yderst stor påvirkning på måden, religionen fortolkes, forstås og praktiseres af sikher i dag.
 
Da briterne erobrede Indien i anden halvdel af 1800 tallet, standsede de samtidig statsstøtten til disse 70 bhungaer. De ophørte herfter med at eksistere efter mere end 200 års virken. Disse bhungaer indgår i dag i sikhernes daglige bøn, hvor Gud anmodes om deres snarlige tilbagevenden.

Et religiøst centrum for politiske intriger
Siden tempelkompleksets etablering i 1500-tallet har det flere gange været genstand for politiske konflikter. Under de afghanske invasioner af Indien i 1700 tallet blev templet destrueret to gange. Senest i 1984 blev komplekset igen udsat for heftige bombardementer under den indiske hærs invasion af Amritsar. Alle tre bombetogter medførte ufattelige skader på tempelkomplekset, ligesom nedbrændingerne af de tilhørende biblioteker og arkiver medførte uerstattelige tab af sikhernes kulturarv.

Selvom det for sikher ikke er et obligatorisk krav at besøge det Gyldne Tempel, så er det alligevel en fast tradition, at man aflægger et besøg, når end det er muligt. Det ses således også blandt mange sikher i vesten, at Det Gyldne Tempel besøges som noget af det første man gør, når man lander i Indien.