Sikhkvinder har ret og pligt til at blande sig i samfundet

Sikher går ind for fuld ligestilling og et samfund, hvor kvinder har samme ret til at deltage i samfundet som mænd. Det forpligter også

I starten af 1500-tallet gjorde sikhismens stifter Guru Nanak oprør. Et oprør mod alt og alle. Hans mission var at skabe et samfund hvor alle var lige, og ingen blev undertrykt.

Han startede med at gå til angreb på det indiske kastesystem, som tildeler visse folk mere status og rigdom end andre.

Herefter gik han til angreb på fanatikere fra alle religioner, som ilnede hinduer og muslimer op imod hinanden og skabte konflikter i de områder, vi i dag kender som Indien og Pakistan.

Slutteligt gik han til angreb på mænd, som gennem tusinder af år havde undertrykt kvinder og holdt dem uden for indflydelse. Han ønskede at opløfte kvinder til selvstændige og tænkende individer.

Dette var et revolutionært budskab i et Indien, der var præget af kastediskrimination, religionskrige samt ufattelig undertrykkelse af kvinder.

Sikhismens syn på kvinden

På det, der siden er blevet kendt som Guruernes tid i Indien (1500-1700) var synet på kvinder stærkt diskriminerende. Kvinder blev generelt set som andenrangsborgere og det betød stærke begrænsninger på, hvad en kvinde måtte, hvordan en kvinde burde opføre sig og hvordan en kvinde skulle klæde sig - og så blev kvinder generelt nægtet uddannelse

Kvinder havde desuden få religiøse rettigheder og bad i separate rum, så de ikke tiltrak mænds opmærksomhed. I visse templer var de ikke engang velkomne, og de blev nægtet mulighed for at læse op fra datidens hellige skrifter.

Visse steder blev kvinder endda anset som "roden til alt ondt". De blev anset for nogle, der frister mænd i fordærv. Af den mere tragiske form for undertrykkelse var der en tradition blandt visse hindukaster, hvor kvinder blev brændt levende på bålet med deres afdøde mænd.

Sikhismen gjorde oprør mod et sådant kvindesyn. I en længere hymne lovpriste Guru Nanak kvindens mange evner og egenskaber.

Hymnen tilskriver kvinden årsagen til menneskehedens eksistens samt årsagen til mænds lykke og sociale relationer. Efter at have slået fast, at mænd er afhængige af kvinder i alle livets henseender, vender Guru Nanak sig mod mændene og spørger:

"Så hvorfor kalder i dem underlegne? Fra kvinder, er de mægtigste konger og noble blevet født. Hvis der ikke eksisterede kvinder, ville ingen mennesker eksistere overhovedet!" (Guru Granth Sahib, side 473).

I hymnen adresserer Guru Nanak et latent hykleri, der eksisterer i mange mænd. Hvor man på den ene side lovpriser og idoliserer mandlige konger, profeter og helligmænd, så afviser man på den anden side at erkende, at alle disse mænd er udsprunget fra en kvindes livmoder. En anerkendelse af betydningen af kvinden som moder viser i sikhismen, at kvinden er mægtigere, end de mænd, der idoliseres.

Fra teori til praksis

Sikh Guruerne gik dog skridtet videre fra blot at tale om kvinders ligestilling til også at implementere den i praksis.

Guru Nanak selv inviterede i sin regeringstid kvinder til at deltage i fællesbønnen på lige fod og række med mænd. Guru Nanak brød væggene i templet ned og skabte et stort fælleslokale, hvorfra bønnen foregik.

På det tidspunkt var polygami (flerkoneri) også udbredt. De senere sikh-guruer forbød mænd at tage sig mere end én kone. Bhai Gurdas Bhalla - en sikhisk teolog fra 1500-tallet, der nedskrev den første kommentering af sikhernes hellige skrifter- skrev således, at en sikh lever i cølibat ved kun at tage sig én ægtefælle.

De senere Guruer forbød desuden burkaer, da det ansås som undertrykkelse.

De forbød ligeledes en populær praksis, hvor man dræbte små pigebørn kort efter fødslen - ofte fordi man så kvinder som en økonomisk byrde. Forbuddet blev skærpet af den tiende Guru, således at det at dræbe sine døtre medførte et direkte frafald fra sikhismen. Medgift blev erklæret forbudt, ligesom kvinders uddannelse blev fremmet.

Kvinders rolle i samfundet

Et element af ’female empowerment’ kan ses i lovbøgerne, der blev udviklet af sikhlærde i slutningen af 1600 tallet.

Især er bøgerne Prem Sumarag Granth og Hazoori Rahitnama interessante. Heri forpligtes kvinder til at studere de hellige skrifter og sikhlitteratur for herefter at videregive læren til deres børn og ægtemænd. Når kvinder er velbevandrede i deres egen religions litteratur bliver det vanskeligt for mænd at underkue kvinder og undertrykke dem i religionens navn.

For hvordan vil du begrænse en kvindes rettigheder, når hun selv ved, hvad de hellige skrifter siger om forskellige emner?

Alle disse tiltag opløftede kvinden i datidens samfund og sikhkvinder tiltrådte samme positioner som mænd på en lang række områder.

Kvinder i ledende roller

I midten af 1500-tallet udpegede den tredje Guru en række samfundsledere. Omkring en tredjedel af disse var kvinder. En af dem var en kvinde, der blev udpeget til at lede menigheden i Afghanistan.

Den længstsiddende sikhleder i historien var ligeledes en kvinde. Mata Sahib Kaur var sikhernes højeste leder i 40 år (1708-1748).

Under Sikhkongedømmernes æra fra 1500-tallet og nogle århundreder frem var der ligeledes mange embeder der var besat af kvinder,- både som statsledere, administratorer og hærførere. Senest har en kvinde bestredet posten som den øverste leder for det globale sikhsamfund i de tidlige 00ere. I Sverige har der i mange år været et sikhtempel, hvor det er kvinder, der besidder præsteembeddet.

I starten af 1600-tallet opsummerede og centraliserede kommentatoren Bhai Gurdas Bhalla kvinders status på følgende vis:

"Kvinder er ligestillet mænd i både visdom og handling. Dette gør sig gældende i både denne verden samt den næste. De udgør mænds øvrige halvdel (og begge køn fuldender hermed hinanden). (Af denne grund) bør kvinder betragtes som en port til evig frelse.”