Tal med en præst

SJÆLESORG: Savner du en at tale med? Nu kan du gennem religion.dk komme i kontakt med en præst

Har du haft en oplevelse, hvor din tro er blevet testet, og hvor du har måttet stille nye spørgsmål til dig selv og din Gud?

Tumler du med tanker om livet og døden - og har du brug for at dele dem med nogen?

Susanne Sønderbo og Bente Chemnitz vil i efteråret stille sig til rådighed for personlige samtaler via e-mail. Har du lyst til at maile med Susanne eller Bente, så send en e-mail til debat@religion.dk, og vi vil sætte dig i kontakt med en af dem.

Susanne Sønderbo er sygehuspræst i den norske by Hamar, hvor hun også har været med til at åbne et hospice. I årenes løb har hun selv erfaret væsentlige tab af nærtstående personer, hvilket hun blandt andet har skrevet om i bogen "Når håbets grene bliver livets træ" (Unitas 1994).

Bente Chemnitz er halvtidsansat sygehuspræst på Køge sygehus. Hun har oprettet en privat klinik for sjælesorg og er cand.teol fra Københavns universitet. Bente Chemnitz har skrevet bøgerne "Det sker kun for naboen" (Aschehoug 1997), "Sjælesorg" (Forum 2002), "Sørgetid" (Forum 2003).

Både Susanne Sønderbo og Bente Chemnitz har før gæstet religion.dk i forbindelse med sommerens tema: "Tæt på døden" - læs deres og andres svar om døden her.

Korrespondancen med Susanne og Bente er helt privat og vil ikke blive offentliggjort nogen steder.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Bente Chemnitz (billedet) og Susanne Sønderbo er religion.dk's netsjælesørgere.