Aminah Tønnsen: Jomfruer, paradisforestillinger og skriftsyn

Hvad giver mest mening i livet - min næstes vel eller 72 jomfruer i himlen? Hvordan skal man forstå paradisbeskrivelserne i Koranen?

Spørgsmål:

Ja, jeg ved ikke rigtig, hvem jeg skal spørge - men det her med de 72 jomfruer, der bliver stillet til rådighed i paradiset for den mand, der bliver sendt direkte derhen (en martyr) ... hvor kommer de fra og hvad med deres selv?

Og er det nu en rigtig oversættelse eller er det blot 72 rosiner, som jeg har hørt?

Hvor i jeres skrifter står der noget om de 72, og hvorfor ikke 36 eller 144?

For at det ikke skal blive pjat, vil jeg spørge, om Koranen og hvad deraf følger skal tages bogstaveligt som Guds ord, der ikke kan rokkes ved? Eller om det er gode fortællinger, der kan indgyde håb?

Spørgsmålet drejer sig om skriftsynet. Er udsagnene konkrete - som 2 og 2 er 4, eller er de metaforiske, d.v.s. billedlige?

Og hvis de er konkrete, hvad så med alle de jomfruer, hvor kommer de fra - hvem producerer dem, og hvad med deres liv?

Det er ikke kun for sjov jeg spørger, - disse jomfruer har jo kostet nogle liv!

Det er paradisdrømmen - det er at livet her er uvæsentligt. Det egentlige liv er i paradis - det er pyt med omkostningerne her, hvis jeg bare gør det eller det, så er mine 72 jomfruer sikret.

For mig er min næstes vel vigtigere end 72 jomfruer i himlen, som jeg intet kender til.

Ling

Svar:

Kære Ling

Det er en misforståelse at tro, at livet her på jorden er uvæsentligt - det egentlige liv er i paradis" som du skriver.

Og man skal virkelig læse Koranen som fanden læser Bibelen, hvis man tror, at man sådan uden videre kommer i Paradis efter at have dræbt sig selv og uskyldige mennesker oven i købet.

Det er blevet sagt igen og igen efter 11. september - for det er vel de begivenheder, du hentyder til.

Ifølge Koranen er det menneskets opgave at tjene/tilbede Gud ved at tjene skabelsen. Mennesket skal tjene Gud og Hans skaberværk, uselvisk og 'af kærlighed til Gud'.

Gud stiller en belønning – i form af paradis eller en paradisisk tilstand - i udsigt til den, der handler 'som Gud vil det', og derfor er livet her på jorden bestemt ikke uvæsentligt.

Ifølge Koranen skal hvert eneste menneske stå til ansvar for sin tro, sine tanker, sin tale, sine handlinger og undladelser – så livet er da noget af en opgave, vil jeg mene!

Menneskene har naturligvis frihed til at sige nej til Gud og den opgave, Han stiller dem – men de vil blive stillet til ansvar for deres (fra)valg.

Koranens beskrivelse af paradis har i folketroen og blandt ikke-muslimer givet næring til de utroligste forestillinger om et paradis udelukkende for mænd – eller et paradis, hvor mænd får særbehandling på det erotiske plan.

Ifølge Koranen er det denne verdens retfærdige kvinder (også de gamle, visne og tandløse), der vil genopstå som rene, jomfruelige, omsorgsfulde, kultiverede og jævnbyrdige væsener (hurîn) (56:35-38).

Disse hurîn vil have 'intensivt strålende øjne' og 'beherske deres blik' (44:54, 37:48, 38:52).

Andre steder er der tale om tjenstvillige og evigt unge ynglinge (wildân) – altså væsener med mandlige træk (52:24, 56:17, 19).

Der er en fælle eller en modpart (zawj) til alle, for paradisets lyksaligheder skal ikke nydes i ensomhed (2:25, 3:15, 4:57) – uden at Koranen dog sætter tal på disse fæller.

Flere og flere opfatter Koranens beskrivelse af paradis og helvede metaforisk og taler om en 'paradisisk tilstand' og om et 'fuldkomment sjæleligt fællesskab' i stedet for et 'konkret, fysisk paradis'.

Vi bliver af mange bogstavtro beskyldt for på kættersk vis at 'fornægte paradis'; men sådan er der jo så meget.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.