Anvendelse af sharia i muslimske lande

Hvad indebærer det, når en stat anvender sharia-lovgivning? Aminah Tønnsen svarer.

Spørgsmål:

Kære Aminah Tønnsen

Tak for dit veludbyggede svar om skabelsen i Koranen. Det har været mig til stor nytte. Derfor tillader jeg mig at spørge dig en gang til.

Det drejer sig om sharia: Hvad mener man, når man siger, at et statssamfund anvender sharialoven? Drejer det sig udelukkende om de juridiske regler som udtrykkeligt nævnes i selve Koranen? Hvilken lovgivning anvender man i så fald til de tilfælde, som ikke falder direkte ind under disse tekster?

Eller bruger man de fortolkninger som de forskellige retsskoler har bearbejdet siden 800-tallet? Hvem bestemmer i så fald, hvilken af disse retninger, man skal tilslutte sig? Er sharialoven ens i sunni- og i shialande?

Jeg er godt klar over at det er et meget omfattende spørgsmål, men jeg kan ikke finde noget om det i de leksika, jeg har adgang til. Derfor vil jeg blive glad for et kort principielt svar.

Med venlig hilsen

Jean-Pierre Duclos

Svar:

Det er et kompliceret emne, du har fat i...

"Sharia" betyder "vejen til kilden (dvs. Gud)" og skal ses i sammenhæng med "shahada" trosbekendelsen el. rettere vidnesbyrdet og "haqiqa", der betyder "læren om det åndelige". Begrebet omfatter både den daglige praksis i form at bøn, faste, almisse og pilgrimsrejse samt almen etik i form af omsorg for mennesker, dyr og natur - såvel som disse handlingers åndelige dimension. "Sharia" er med andre ord opskriften på den levevis, som Gud har anvist menneskene i Koranen, og som fører til et harmonisk liv både her og hisset.

Disse anvisninger er - med mere eller mindre held og med udgangpunkt i Koranen og i Profetens sædvane (hadith), i konsensus blandt de lærde om det overordnede (idjma) samt i de lærdes bestræbelse for at formulere en specifik juridisk afgørelse i fraværet af tekstreferencer (idjtihad - af samme rod som djihad, hvis grundbetydning også er "bestræbelse") - siden 7-800-tallet blevet omsat til et regelsæt, der kaldes "islamisk lov", "den klassiske el. traditionelle sharialov", "sharialoven" - eller "sharia" slet og ret. Shariaen består af flere forskellige lovskoler, der varierer en del indbyrdes. Der er både sunni- og shiamuslimske lovskoler, ligesom der er både sunni- og shiamuslimske hadithsamlinger.

Når man i vore dage taler om sharia-lovgivning, vil man i langt de fleste tilfælde forbinde begrebet med den aktuelle lovgivning i de muslimske lande - ikke kun de få juridiske regler, der kan udledes direkte af Koranen, men med et udvalg af de regler, der er indeholdt i de mange lovskoler.

Når jeg skriver "udvalg", er det, fordi de muslimske lande i 1900-tallet har kodificeret bl.a. deres straffe-, familie- og arveret på basis af de særdeles omfattende regler, der findes i de traditionelle lovskoler. Dette gælder dog ikke Saudi Arabien, hvor man udelukkende har den traditionelle lovskoles vejledning - og Tyrkiet, hvor man har taget svejtsisk jurisprudens som forbillede.

Jeg ved ikke, om det er en tilfældighed; men jeg mener at kunne se et mønster, der viser, at de lande, der har været underlagt fransk "protektorat", har foretaget denne kodificering efter at have opnået selvstændighed i sidste halvdel af 1900-tallet (f.eks. Marokko, Algeriet og Tunesien) - medens de tidligere engelske kolonier (som f.eks. Egypten, Pakistan og Palæstina) har foretaget denne kodificering medens de endnu var koloniseret, og at disse kodeks er blevet 'islamiseret' efter landenes selvstændighed.

Modsat, hvad man ellers skulle tro, så har denne kodificering betydet, at familieretten er blevet langt "smallere" end den traditionelle sharialov. Der er ganske enkelt færre muligheder at vælge imellem - og hvad værre er: Det er blevet en utrolig møjsommelig affære at ændre loven, idet den skal igennem et parlamentarisk tovtrækkeri, hvor hvert eneste parti vil have indflydelse - og hvor langt de fleste medlemmer er mænd.

Hvert land har i det store og hele lagt tekster fra den lovskole, som de traditionelt tilhører, til grund for denne kodificering, men har dog ind i mellem lånt fra andre lovskoler.

Mange lande har enten helt i begyndelsen eller helt i slutningen af deres familie- og arveretslige bestemmelser indføjet en passus, der siger, "at tilfælde, der ikke er nævnt i nærværende lov, afgøres på grund af sharia eller den mest gængse opfattelse inden for den xxx lovskole." (formuleringerne er lidt forskellige)

Det betyder, at både straffe-, arve- og familieret varierer mere eller mindre fra land til land - også indbyrdes mellem lande, der traditionelt tilhører samme lovskole. Her nogle eksempler:

At Tyrkiet har taget svejtsisk jurisprudens som forbillede har bl.a. betydet, at man har forbudt polygyni, har tilladt juridisk adoption (der ellers er forbudt ifølge Koran og sharia) og afskaffet den koran-baserede særejeordning for ægtefæller. Pudsigt nok har man bibeholdt Koranens ægteskabsforbud imellem amme-søskende (dvs. søskende, der ikke er biologisk beslægtede, men er ammet af samme kvinde), idet man mente, at en ophævelse af dette forbud ville være alt for stor en kamel at sluge for den almene tyrkiske borger.

De forskellige muslimske lande har fastsat vidt forskellig minimumsalder for ingåelse af ægteskab.

Tunesien har helt afskaffet polygyniet, medens man i de andre lande har lovfæstet det - endda i tilfælde, der ikke er nævnt i Koranen.

Man har stadfæstet den koran-baserede særejeoordning for ægtefæller (også i de lande, der fortrinsvis baserer deres lov på den malekitiske lovskole, hvori kvinden traditionelt kun har fri dispositionsret over 1/3 af sin formue). Jeg mener at have læst, at man for nogle år siden i Algeriet (eller var det Libyen?) afskaffede særeje-ordningen mellem ægtefæller og gjorde fælleseje til det "normale", således at ægtefæller skal oprette speciel særejepagt, hvis de ønsker særeje. Jeg kan i skrivende stund ikke finde den trykte kilde til denne oplysning, så den må tages med forbehold.

I Marokko har en far eller værge med loven i hånd indtil reformen i 1993 kunnet tvinge sit barn eller myndling til ægteskab - en regel, der ganske klart strider imod både Koranen og hadith, men findes inden for de fire traditionelle sunni-muslimske lovskoler!

Jeg henviser også til min kronik "Orden i eget hus" fra Politiken 2. nov. 2002.

Med venlig hilsen

Aminah

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.