Hvordan skelne mellem religion og kultur?

Der findes ingen universelt vedtaget definition for hverken kultur eller religion, skriver ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen

Spørgsmål:

I debatter om tørklædet hører man ofte sætningen 'det er kultur og ikke religion'. Men hvordan skelner man egentlig mellem religion og kultur?

Svar:

Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur skriver religionshistoriker Mikael Rothstein i indledningen til Politikens håndbog i verdens religioner (2000)

I det perspektiv er religion et delelement i den overordnede kategori kultur. For at kunne svare på spørgsmålet om, hvordan man skelner mellem religion og kultur, er man nødt til at definere begreberne. Det er ikke en nem opgave, for der findes ingen universelt vedtaget definition for hverken kultur eller religion blandt forskere. Jeg skal forsøgsvis diskutere begreberne kort for at klargøre nogle af de muligheder og begrænsninger begreberne har, når man skal diskutere et spørgsmål som tørklæder.

Kultur defineret
Kultur er et uklart begreb, som er svært at definere. Definitioner af begrebet er blevet kritiseret bredt for at enten at forsømme fremtrædende aspekter ved fænomenet kultur eller ved en generalisering, som ikke giver mening. Eksempelvis påstår nogen at alt er kultur, men hvis alt er kultur bliver begrebet meningsløst.

En af de mest kendte og anvendelige definitioner af kultur er formuleret af den engelske antropolog E. B. Tylors (1832 1917), som i sit berømte værk Primitive Culture (1871, da.: Primitive kulturer) sagde, at kultur er, den komplekse helhed, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet.

Men hvor Tylor og de tidlige antropologer så kultur som en afgrænset størrelse, som kunne studeres i sin helhed, anser de fleste kulturforskere i dag kultur som et fænomen, der altid er under forandring gennem konflikt, kreativitet, uenighed, migration, demokratisering, udvikling og modernisering. I det perspektiv repræsenterer kultur et igangværende og udviklende sæt af normer og værdier, som en gruppe af mennesker tilslutter sig eller overholder i en given periode.

Et delelement af disse normer og værdier kommer til udtryk i religion, men det kan også komme til udtryk indenfor sport, politik, familiepraksis og alle andre typer af samfundsinstitutioner.

Religion defineret
Religionsdefinitioner er mindst lige så omdiskuteret som kulturdefinitioner. Én af de mest udbredte definitioner blev formuleret af den amerikanske antropolog Clifford Geertz (1926-2006), som i sin bog The Interpretation of Cultures (1973, da.: Fortolkningen af kulturer) skrev, at En religion er et system af symboler, der virker til at etablere magtfulde, overbevisende og varige følelser og motivationer i mennesker ved at formulere forestillinger om en generel eksistentiel orden og iklæde disse forestillinger en aura af virkelighed, så følelserne og motivationerne virker enestående realistiske.

Geertz definition er siden hen blevet anfægtet af især den pakistansk-amerikanske antropolog Talal Asad, som kritiserer Geertz definition for udelukkende at lægge vægt på religionens interne betydning for individer ved at benytte begreber som symboler, følelser, motivation og forestillinger. Dette passer fint til visse former for religiøsitet, især forskellige former for protestantisme, som dermed indirekte bliver til modellen for, hvad religion er. Andre religioner som eksempelvis katolicisme, sikhisme og islam er i mindre grad orienteret mod tro og i højere grad orienteret mod former for praksis, disciplin og fællesskab, hævder Asad. I Geertz definition er sådanne former for religiøs praksis ignoreret, fordrejet, opfattet som afvigende eller henvist til den religiøse verdens marginer. Asad mener derfor, at det ikke er muligt at lave en universelt gældende religionsdefinition, fordi den altid vil være et resultat af én dominerende religiøs praksis i en historisk specifik periode.

En anden måde at definere religion på repræsenterer den franske sociolog Émile Durkheim (1858-1917), som anså religion som et socialt faktum, dvs. religion er en praksis, som kommer til udtryk i en social sammenhæng og har til formål at styrke den sociale gruppes sammenhængskraft. Durkheims religionsdefinition, som man finder i hans store værk The Elementary Forms of Religious Life (1912, da.: Det religiøse livs elementære former) lagde derfor vægt på både tro (det hellige) samt institutioner, praksis og organisering. Durkheim sagde nemlig at: En religion er et fælles system af tro og praksis, relateret til hellige ting, det vil sige, ting der er adskilt og forbudt når tro og praksis, er forenet i et enkelt moralsk fællesskab, kaldes de der tilslutter sig en kirke. Denne definition er også blevet anfægtet af mange religionsforskere siden, om end den stadig bruges i vidt omfang.

Man kan altså kort sige, at fænomenet religion forudsætter et trosmæssigt aspekt udtrykt i nogle hellige forestillinger, såsom myter om religionsstifteren eller verdens tilblivelse, samt et praksisaspekt, som kommer til udtryk i ritualer, institutioner og organisation. Dermed kan kultur ikke være religion, da det ikke forudsætter hellige (transcendente) forestillinger, men religion vil ifølge ovenstående definitioner altid være et delelement i en kultur.

Om tørklædet
Spørgsmålet om tørklædet er i dag et kontroversielt spørgsmål i mange lande og ikke kun i Europa. Hvis der med tørklædepraksis henvises til den muslimske iklædningspraksis hidjâb, har den også en religiøs legitimering, som dog kommer til udtryk på vidt forskellig vis blandt muslimer.

Hidjâb er en traditionel muslimsk hoved,- ansigts- eller kropsbeklædning, som findes i et utal af variationer historisk og geografisk. Påbuddet om hidjâb legitimeres med følgende korantekster: Surah 24:30, 24:31 og 33:59 og en Hadith tekst ved den muslimske teolog Abu Dawud (ca. 817-888).

Surahene byder blandt andet kvinden at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed (Surah 24:31) og at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud) (Surah 33:59), men for både mænd og kvinder gælder det, at de skal sænke deres blikke og bevare deres dyd når de møder hinanden (Surah 24:30-31). Hvordan og i hvilket omfang buddene i Koranen skal følges er genstand for stor debat i islam.

Hidjâb blev et centralt emne i feministiske og nationalistiske debatter i det 19. århundredes britiske kolonistyre i Egypten. Vestlige kvindesagsforkæmpere så hidjâb som et symbol på kvindens underordning og mindreværd i islam. Vestlige kvinders modstand mod hidjâb blev dermed et af det britiske kolonistyres projekter.

Siden 1970erne er det blevet til et symbol for islamisk selvbevidsthed og unge kvinders frivillige aktive deltagelse i islamiske bevægelser; et politisk og moralsk symbol på offentlig anstændighed, som bekræfter muslimsk identitet og moral og samtidig afviser Vestens materialisme, kapitalisme og værdier. I 1980erne blev hidjâb et symbol på islamisk nationalisme og modstand mod vestlig kultur. Hermed blev brugen af hidjâb en del af en antikolonialistisk og nationalistisk bevægelse.

Brian Arly Jacobsen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.