Mine forældre vil ikke acceptere min kæreste!

Da min familie fandt ud af, jeg gerne vil giftes med ham, så opstod problemet. Deres grund til afvisning er, hvad vil folk ikke sige om, at jeg har fundet mig en iraner. Foto: colourbox.com

Islamisk set er der intet i vejen for, at muslimer gifter sig på tværs af nationale, etniske og kulturelle skel, svarer muslimske Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Jeg er muslim af pakistansk oprindelse, og jeg har fundet en muslimsk iransk fyr, som jeg gerne vil giftes med.

Er det tilladt at gifte mig med en iraner, selvom mine forældre ikke vil acceptere ham af den grund, at han er iraner. Hvad er mine rettigheder indenfor islam?

Med venlig hilsen
Nadia

Svar:

Kære Nadia

Som udgangspunkt er det en skidt idé at gifte sig med en person, som ens forældre ikke bryder sig om, for det vil altid kaste en skygge over et samliv, der gerne skulle være positivt og berigende for alle involverede parter, og hvor man gerne skulle kunne regne med forældrenes støtte og opbakning i krisesituationer.

Islamisk set er der intet i vejen for, at muslimer gifter sig på tværs af nationale, etniske og kulturelle skel; men man bør gøre sig klart, at der vil opstå situationer hen ad vejen, hvor det viser sig, at man har forskellige religiøse og kulturelle traditioner med i bagagen.

Måske er det ikke så meget nationaliteten, som sunni-shi'a-spørgsmålet, dine forældre er bekymrede for. Der er faktisk mange, der helt fraråder, eller er betænkelige ved, ægteskab mellem sunni- og shi'a-muslimer, som for eksempel Yusuf al-Qaradawi.

Det er aldrig rart, når religiøse spørgsmål bliver et stridspunkt, så derfor er det nok klogt at få tingene talt igennem og se på, om I begge er nogenlunde lige moderate i jeres islam-forståelse, og i hvilken tradition jeres kommende børn skal opdrages.

I vil sandsynligvis støde på imamer, der ikke vil vie jer, hvis den ene er sunni- og den anden er shi'a-muslim; men så er der ikke andet at gøre, end at prøve en anden. Må Gud være med jer.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredragsholder og muslim

Spørgsmål:

Kære Aminah

Tak for svaret.

Vi er begge enige om, hvordan børnene skal opdrages, samt at de skal lære alt indenfor islam. Inderst inde er min mor helt vild med ham som person. Problemet er, at hun ikke accepterer ham på grund af min far. Og min far vil have, det skal være en pakistaner fra Pakistan (det må ikke være én fra Europa).

Familien har mødt ham to gange, hvor de syntes, han var skøn, men da de fandt ud af, jeg gerne vil giftes med ham, så opstod problemet. Deres grund til afvisning er, hvad folk vil sige til, at jeg har fundet mig en iraner. De tænker meget på, hvad folk vil sige. At han er shia-muslim er ikke problemet i sig selv, da min far har mange shia-venner. Det er simpelthen, hvad folk vil sige, samt at det absolut skal være én fra Pakistan.

Med venlig hilsen
Nadia

Svar:

Kære Nadia

Nu svarer jeg alligevel på din tilbagemelding. Jeg kan simpelthen ikke lade være!

Din familie er vild med din ven som menneske - det må være nøglen til løsningen.

Tiderne forandrer sig. For ti-femten år siden var alle ungdomsforeninger opdelt efter nationalt oprindelsesland, indtil Minhaj Ul-Quran fik en arabisk formand (det er sådan, jeg husker det). Flere og flere unge organiserer sig nu tvær-nationalt, fordi de har dansk som fællessprog og deler en dansk hverdags glæder og bekymringer.

Der er også flere og flere, der gifter sig tvær-nationalt. Jeg kender blandt andet en yngre pakistaner, der er lykkeligt gift og har børn med en marokkansk kvinde; en palæstinensisk kvinde, der er gift med en dansk-libaneser, en dansk muslim, der er gift med en arabisk kvinde, en herboende tysk muslim, der er gift med en somalisk kvinde og flere marokkanske kvinder, der er gift med danske mænd.

Jeg har også kendskab til ægteskaber mellem herboende muslimske kvinder med indvandrerbaggrund og mænd 'hjemme fra landsbyen'. De er enten forlist eller meget ulykkelige.

Tænk på, hvor mange år der går, før en familiesammenført mand vil kunne få et ordentligt job, der sætter ham i stand til at forsørge kone og børn - også selvom han kommer med en god uddannelse i bagagen. Det må være ydmygende for en mand at være på overførselsindkomst.

Tænk på, hvor mange år en familiesammenført mand vil være afhængig af sin danske kone i hverdagen på grund af sproget. Det er ikke just fremmende for hans ære og selvværdsfølelse, og mange af den slags ægteskaber ender i afmagt, vold og skilsmisse.

Vil det ikke være bedre at blive gift med en mand, der kender det danske samfund, kender sproget og har en uddannelse herfra og så videre? Der er langt større chancer for, at et ægteskab mellem to herboende muslimer lykkes end et ægteskab mellem én, der er opvokset her og en, der er familiesammenført, især når det er manden, som er den sammenførte.

Jeg er sikker på, at din mor kan forstå problematikken, og mon hun ikke også kan overtale din far? Det håber jeg. At du er lykkelig, må være vigtigere for dem, end hvad folk siger.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredragsholder og muslim

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.