Muhammed levede i et multireligiøst samfund
KULTUR: Safia Aoude forklarer, hvorledes de arabiske lande så ud religiøst set, inden islam vandt indpas
Spørgsmål:
Som det er de fleste danskere bekendt, har den fundamentalistiske kristendom, således som den blev formet i mellemøsten, næsten totalt fjernet den oprindelige nordiske, åndelige lære i Danmark.
Kan du oplyse, hvad der var befolkningernes oprindelige åndelige kultur, og på hvilke måder, disse er forsvundet i de lande, som nu kalder sig muslimske?
Med venlig hilsen
Bo Kristensen
Svar:
Før udbredelsen af islam til andre lande havde disse andre lande andre religioner og kulturer, akkurat som man i Danmark dyrkede asatroen, før kristendommen fandt sit fodfæste.
Der kan være mange årsager til, at en religion har held til at få sådan et fodfæste. I Danmark spillede handel, skatter og økonomi en stor rolle, og det har det sandsynligvis også gjort de år, hvor islam fandt fodfæste i Nordafrika, Mellemøsten, Afrika, Asien mm. Ved hjælp af karavaneveje kom islam efterhånden ud til andre steder, og da Mekka var et handelscentrum, var kontakter mellem islamisk kultur og andre kulturer allerede cementeret.
I Arabien, før profeten Muhammed fik sine åbenbaringer, fandtes en multikultur med mange forskellige religioner, hvor man tilbad statuer, solgte kvinder og børn som gods, og hvor man begravede nyfødte pigebørn og handikappede i ørkenen for at undgå problemer (hvad der faktisk også var skik og brug i Danmark på den tid).
Tiden i Arabien før islam kalder man jahiliya (uvidenheden). De typiske religiøse retninger i Mellemøsten og Nordafrika var former for lokale guder, tilbedelse af naturfænomener som solen og månen eller ild og regn. Det var en form for panteisme, som man kender det fra naturfolkenes religion, men der fandtes også elementer af kristendom, jødedom, arisk zoroastisme (Iran) og afrikansk overtro.
Med islams indføring forsvandt de andre religioner men kulturelle traditioner overlevede som fx. gededans i Marokko eller Newroz-festen i Iran.
Samfund afspejler naturligvis de forskellige traditioner og skikke, som er rodfæstet lokalt igennem generationer, og det kan man sagtens se, selvom landet er muslimsk. De har jo ikke det samme type tøj på i fx. Pakistan, som man går med i Syrien eller Tunesien.
Selv om islam er én religion, og islamiske regler er faste, så er der trods alt spillerum indenfor religionen til at have mangfoldige opfattelse af kulturelle traditioner.
Men kulturel mangfoldighed i en stadig mindre verden har også bidraget til en opblomstring af islam, idet mange unge muslimer med nysgerrighed og mulighed for uddannelse har prøvet at finde ind til kernen af islam og har derfor ønske om at lære at adskille traditioner og kultur fra religion og islam.
Det er en naturlig udvikling, som har gjort, at man fx. i Danmark har set flere og flere unge mennesker tage "kampen op" imod deres forældres noget indsnævrede, kulturelle verdensopfattelse og i stedet for søgt mod den "rene" islam uden kulturelt vedhæng.
De ser sig ikke som tyrkiske muslimer eller palæstinensiske muslimer, men foretrækker at se sig selv som slet og ret muslimer.
Safia Aoude
cand.jur, foresdragsholder og underviser
Nyt Spørgsmål:
Tak for dit svar på mine spørgsmål. Jeg synes dit svar et ret interessant.
Svaret afføder et par ekstra spørgsmål. Kan du uddybe din oplysning om, at det var skik og brug at begrave nyfødte i Danmark, hvorfra du har denne information. Jeg har faktisk aldrig hørt at mine forfædre begravede nyfødte pigebørn (med mindre de var døde på anden vis). Og hvilke problemer er det, man gerne vil undgå?
Kan du også uddybe, hvad du mener med, at der fandtes elementer af kristendom i de arabiske lande inden islams indføring? Mig bekendt var der i flere hundrede år før Islam så dagens lys adskillige "kristne" bevægelser i mellemøsten. Jeg er udmærket klar over, at disse bevægelser af mange nuværende "kristne" ikke bliver opfattet som kristne, men det tror jeg nu ikke, Jesus ville skive under på.
Nogle af disse bevægelser eksisterer faktisk den dag i dag (koptere, esserere, mandæer, Drusere), selvom de fortsat undertrykkes af islamisk administrativ praksis. Der har formentlig været endnu flere åndelige bevægelser, således som også du skriver.
Med venlig hilsen
Bo Kristensen
Svar:
Ad 1)
Det var ikke ualmindeligt i vikingetiden, at man "satte børn ud", hvis de enten var født handikappede, svage på anden vis (mentalt, fysisk) eller man simpelthen ikke havde mulighed for at brødføde endnu et barn. Som oftest blev pigebørn sat ud frem for drengebørn.
Skikken er veldokumenteret i historisk kilder fra tiden. Det foregik endda længe efter, at kristendommen havde vundet indpas i Norden. Tiden, som jeg taler om, er år 400-800, hvor både vikingetiden og islam begynder at dukke op.
Nogle historikere mener endda, at skikken har sine rødder endnu længere tilbage i tiden, men det kan ikke dokumenteres på samme måde som fra vikingetiden.
Ad 2)
Kristendommen i sin tidlige form (før år 300) bestod af mange forskellige trossamfund, som vi i dag måske ville kalde sekter; som du selv nævner det essere, koptere mm. Nogle af disse sekter eksisterer i dag stadigvæk også i muslimske lande, men det drejer sig om små mindretal af befolkningen i lande, hvor størstedelen af befolkningen bekender sig til islam. Sekterne er også mindretal i kristne lande, så derfor bruger jeg begrebet "elementer af kristendom".
Med Venlig Hilsen
Safia Aoude
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.