Statistik og æresdrab

Findes der nogle konkrete statistikker om æresdrab?

Spørgsmål:

Hej...

Kan det virkelig passe, at der ikke findes nogen statistikker i forbindelse med æresdrab?

Jeg spørger, fordi vi er igang med en projektopgave - om netop æresdrab ... derfor kunne jeg godt bruge nogle statistikker, hvis det er muligt...?

Venlig hilsen

Christina Bjerregaard

Svar:

Jeg ved faktisk ikke, om der findes statistikker over 'æres'drab. (Når jeg bruger anførselstegn er det for at indikere, at drab efter min opfattelse aldrig kan være ærefuldt - snarere tvært imod).

Jeg kan ikke ud fra dit spørgsmål se, om du leder efter tal fra Danmark eller hele verden; men det nærmeste, jeg kan henvise til, er en artikel fra UNICEF, som er gengivet på www.islamstudie.dk/aa_aeresdrab.htm

Den indeholder tal fra slutningen af 90'erne fra Indien, Palæstina, Bangladesh og Pakistan.

Når der ikke findes statistikker for 'æres'drab skyldes det jo nok, at det ofte er svært at definere, om et drab hører ind under kategorien 'æres'drab eller ej.

Hvis vi holder os til de hjemlige himmelstrøg, vil mange af rocker-drabene sandsynligvis kunne defineres som 'æres'drab. Også nogle af de mange jalousidrab er vel i virkeligheden 'æres'drab.

Den norske antrolopog Unni Wikan har skrevet en bog, der på dansk har titlen "Ære og drab". Jeg har ikke selv læst bogen; men det er da muligt, at den indeholder nogle tal fra Skandinavien.

Ellers brug nettet og søg på "æresdrab" eller "honour killings".

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.