Hvad betød Grundloven for religionsfriheden?

Indtil 1800 måtte jødiske børn ikke gå i kristne skoler. Med grundloven i 1849 fik jøderne fuld religionsfrihed, svarer stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard

Spørgsmål:

Jeg fortæller ofte børnene i skolen, at "i gamle dage" var der ikke religionsfrihed i Danmark. Men samtidig var en del af befolkningen jøder. Hvad var de lovmæssige forhold i den sammenhæng?

Anne Sass Bak

Svar:

Grundloven 5. juni 1849 indførte religionsfrihed i Danmark - men ikke religions-lighed. Den evangelisk-lutherske kirke har en fortrinsstilling, fordi Grundloven definerer dette trossamfund som Den danske Folkekirke, og bestemmer, at staten skal understøtte Folkekirken.

Statsunderstøttelsen består i, at Folkekirkens forhold ordnes gennem Folketingets lovgivning og administreres gennem den til enhver tid siddende regering. Folkekirken har således sit eget ministerium og skattevæsenet opkræver Folkekirkens medlemsbidrag.

Som modydelse varetager Folkekirken personregistreringen og mange steder også begravelsesvæsenet, ligesom Folkekirken bl.a. har begravelses-, vielses- og navneændrings-myndighed.

Dette har en historisk baggrund i det forhold, at kirke og stat var knyttet nært sammen i århundrederne fra reformationen i 1536 og frem til Grundloven.

Den evangelisk-lutherske kristendom var landets officielle religion med kongen i spidsen - sådan er det stadig, regenten er den eneste dansker, der skal være medlem af Folkekirken - og statens kirke var fra 1536 luthersk og folket skulle også være lutheranere. Helt frem til slutningen af 1700-tallet var det utænkeligt, at nogen kunne være uden religion eller ligefrem ateister.

Det betød dog ikke, at der ikke kom folk til landet med en anden religion eller kristendomsopfattelse. Ganske vist var man skeptiske overfor jøder, katolikker og reformerte. Men de fandtes, og fik med tiden særlige ordninger og privilegier, der tillod dem at udøve de ceremonier eller gudstjenester, som deres tro krævede.

Mens man ude i Europa pålagde jøder særlige restriktioner og fra tide til anden forfulgte eller landsforviste dem, indtog man i Danmark en mere praktisk indstilling.

Chr. IV inviterede ligefrem jøder til landet, fordi han havde opdaget, at deres særlige anlæg for handel og økonomi andre steder påvirkede hele den nationale økonomi i gunstig retning - og Chr. IV havde livet igennem desperat brug for penge.

Kongen havde bygget en helt ny by, Glückstadt, i sit holstenske hertugdømme og hertil inviterede han i 1634 nogle sefardiske jøder med løfte om skattefordele, og at de kunne gå klædt som alle andre. De kunne dog ikke rejse frit omkring i landet eller bosætte sig i København, men også den slags restriktioner blev med tiden løsnet og til sidst ophævet. Den første egentlige jødiske menighed i Danmark dateres 1684.

I 1780 var der omkring 50 jødiske familier i hovedstaden - 20 år senere omkring 250. Også i andre danske byer dannedes små jødiske menigheder: Altona i Slesvig, Fåborg på Fyn, Horsens, Randers, Aalborg og i Fredericia og København, hvor også reformerte kristne havde fået lov at danne menigheder og have egne kirker.

Jøderne var omfattet af forskellige lovbefalede restriktioner - deres børn måtte ikke gå i kristne skoler før år 1800, og der var forskellige begrænsninger af deres muligheder for at holde tjenestefolk og opnå uddannelse og lærepladser.

Først med Grundloven fik jøderne fuld religionsfrihed; Synagogen i Krystalgade var dog allerede bygget i 1833, og udgør stadig et centrum i det danske, mosaiske trossamfund.

Den er et besøg værd - også for skoleklasser, som er velkomne, ligesom det udmærkede lille jødiske museum på Slotsholmen lige ved Rigsarkivet og det gamle kongelige bibliotek.

Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Cand.theol og stiftskonsulent

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.