Hvad betyder de fire planter ved løvhyttefesten?

En jødisk mand tjekker en kvist af myrtelgrene, som er en af de fire planter, der symboliserer den jødiske løvhyttefest, sukkot. Foto: Bernat Armangue/AP/Ritzau Scanpix

Den jødiske løvhyttefest er symboliseret ved fire planter. Hvilke er det, og hvad betyder de, spørger en læser. Jødiske Jonatan Cohn svarer

Spørgsmål:

Kære religion.dk

Jøderne holder løvhyttefest, og i den forbindelse har jeg hørt om, at der bruges fire frugter/urter? Hvorfor det - og hvad repræsenterer de?

Venlig hilsen
Anna

Svar:

Kære Anna

Det er korrekt, at man til løvhyttefesten, sukkot, anvender fire plantearter (på hebræisk "arbaat ha-minim"), nemlig en citronlignende frugt ved navn etrog, en palmegren, myrtegrene og pilekviste.

De sidstnævnte tre plantearter - palmegrenen, myrtegrenene og pilekvistene - samler man i en buket, som man kalder for en lulav. Det er det hebræiske navn for den største bestanddel i buketten, nemlig palmegrenen.

En central tradition forbundet med disse fire plantearter er, at jødiske mænd, når de går i synagogen i løbet af løvhyttefesten, er forpligtet til at tage sættet bestående af en etrog og en lulav (-buket) i deres hænder og derefter ryste lulavbuketten i alle verdens retninger.

Det primære skriftlige udgangspunkt for anvendelsen af disse fire plantearter er Tredje Mosebog, kapitel 23, vers 40:

"Den første dag skal I tage frugter af prægtige træer, palmegrene og grene af løvrige træer og af popler, og I skal glæde jer for Herren jeres Guds ansigt i syv dage."

Her oplistes ikke nøjagtig de beskrevne fire plantearter, men en sådan præcisering finder man i den rabbinske tradition. I det nævnte tekststed i Tredje Mosebog forklares ikke, hvorfor man skal anvende eller snarere tage, som der står skrevet, disse fire plantearter.

Én fortælling siger, at de fire plantearter repræsenterer forskellige typer i Israels folk, det vil sige forskellige typer jøder. Etrogen er spiselig samt vellugtende og symboliserer derfor de retskafne mennesker, der både har viden om Moses lære i de fem Mosebøger og udfører gode gerninger. Palmegrenen har ingen duft, men producerer søde og næringsrige frugter. Den repræsenterer den mennesketype, der har kendskab til Moses lære, men som ikke udfører gode gerninger. Myrtegrenen er velduftende, men har ingen smag. Den symboliserer almuen, som gør gode gerninger, men ikke har viden om Moses lære. Og til sidst er der pilekvisten, der hverken dufter eller kan spises, og den repræsenterer de dårligste mennesker i Israels folk, altså dem som hverken udfører gode gerninger eller har kendskab til Moses lære.

Vorherre siger, at alle disse mennesketyper, selv de dårligste, er en del af Israels folk, og alle kan og bør derfor sone hinandens synder. Ved på den måde at handle som ét folk vil Herren blive lovprist (den oprindelige skriftlige kilde til denne fortælling er værket Vajikra Rabbah 30:12).

En forklaring på traditionen med de fire plantetyper er således, at man ved at tage de fire plantetyper og sammenholde dem viser enheden i Israels folk over for Gud og dermed fastslår, at man ikke udelukker nogen fra det religiøse fællesskab, heller ikke de uvidende og syndige.

Med venlig hilsen
Jonatan Cohn
Statskundskabstuderende og jøde

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

De fire planter, som hører til løvhyttefesten: Citrusfrugten etrog, palmegrene, myrtegrene og pilekviste. Foto: Iris/RItzau Scanpix