Hvad betyder holocaust?

Holocaust betegner nazisternes udryddelse af bl.a. jøder under 2. Verdenskrig. Foto: Arkivfoto

Udtrykket holocaust blev særligt kendt gennem en tv-serie i 1978, skriver overrabbiner Bent Lexner

Spørgsmål om holocaust

Jeg undrer mig meget over begrebet holocaust, som, så vidt jeg har kunnet finde frem til betyder brændoffer. Det synes jeg ikke helt giver mening i forhold til, at der er snak om et folkedrab, som jo ikke umiddelbart har noget med ild at gøre - man prøvede jo heller ikke at udrydde dem ved brug af ild? Jeg har også kunnet læse at udtrykket vandt indtog i 80'erne i Danmark og kunne godt tænke mig at vide, hvor det kommer fra?

På forhånd tak,
Mette

Svar fra overrabbiner

Kære Mette,

Udtrykket holocaust er benyttet allerede i middelalderen netop omkring ild, der fortærede. Men rigtigt kendt bliver det faktisk først ved TV- serien "Holocaust" fra 1978 med Meryl Streep.

Mange hilsener,
Bent Lexner
Overrabbiner

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.