Hvad er messiansk jødedom?

Gudstjenesten i en jødisk-messiansk menighed kan godt minde om en gudstjeneste i en kristen kirke. Men ingen jøde i Israel vil kalde deres gudstjenesterum for kirke, ligsom de ikke vil kaldes kristne. De er Jesus-troende jøder. Læs mere om hvorfor her

Spørgsmål om messianske jøders praksis

Kære Bodil F. Skjøtt

Jeg ved, at den messianske jødedom er ret ny og derfor måske ikke er så etableret med hensyn til termer.

1) Går messianske jøder i kirke, synagoge eller en speciel messiansk en af slagsen?

2) Bliver messianske jøder døbt som et sakramente og i hvilken form: Luthersk, reformert, katolsk og så videre?

3) Findes der slet ingen menighed for messianske jøder i Danmark?

4) Kan man forenklet sige, at messianske jøder blot er jødiske konvertitter, der ønsker at bevare den jødiske identitet (en form for religiøst dobbeltbogholderi)?

Venlig hilsen
Michell Fuglsang

Svar fra teolog

Kære Michell

Tak for dine spørgsmål omring messianske jøder og messiansk jødedom

Det kan være svært at tale om én messiansk jødedom, for jøder, som bekender sig som messianske eller Jesus-troende, er lige så forskellige, som jøder generelt er. Og som kristne generelt er det.

Som sådan findes der ikke én messiansk jødedom. Men der findes messianske jøder, og det er korrekt at tale om den messianske bevægelse som et fænomen, der har eksisteret de sidste omkring 150 år. Set i forhold til kirkens 2000 årige historie kan man måske stadig kalde den ny.

Josef Rabinowitsch er blevet kaldt for den messianske bevægelses Herzl (med association til Theodor Herzl, zionismens grundlægger). Josef Rabinowitsch (1837-1899) levede i Rusland og grundlagde her en jødekristen menighed, som han kaldte den nye pagts israelitter. Det blev på mange måder starten på den, vi i dag kender som den messianske bevægelse. Man kan læse mere om ham i bogen Josef Rabinowitsch og den messianske bevægelse skrevet af Kai Kjær-Hansen.

Richard Harvey, der er englænder og selv messiansk jøde, udgav i 2009 bogen Mapping Messianic Jewish Theology, hvor han beskriver messianske jøders forskellige teologiske synspunkter og forsøger at tegne et billede af bevægelsen ud fra dens teologi. Han beskriver her den messianske bevægelse som én, der forsøger at integrere tro på Jesus (eller Yeshua, som er det hebraiske navn for Jesus og som messianske jøder oftest anvender) som Israels Messias med jødisk tro og praksis.

På den måde forsøger messianske jøder at udfordre den skarpe grænse, der op gennem kirkens historie har været mellem kristendom og jødedom. Måske kan man kalde messiansk jødedom for en jødisk form for kristendom eller en kristen form for jødedom.

Messianske jøder er ikke en ensartet størrelse. Men de er alle enige om to væsentlige ting, som binder dem sammen:
1) Jesus er Messias, Guds søn og verdens frelser. Dermed også det jødiske folks frelser
2) Tro på Jesus gør ikke jøder til ex-jøder, som om tro på jøden Jesus betyder, at man så ikke længere er jøde og en del af det jødiske folk, både hvad angår fortid og fremtid.

Det sidste er vigtigt for messianske jøder, og de oplever ofte, at man både fra kirkens og fra synagogens side sætter spørgsmålstegn ved dette. Således er det for eksempel vanskeligt for messianske jøder at immigrere til Israel, fordi myndigheder hævder, at deres dåb og tro på Jesus ophæver deres jødiske identitet.

Jødedom er til forskel fra kristendom først og fremmest en ortho-praksis. Man er jøde, fordi man lever som jøde. Hvad man tror og mener om Gud, og hvordan man fortolker Bibelen, kan der derimod være mange meninger om, uden at man af den grund ikke længere er jøde. Derfor kan man også godt være ateistisk jøde.

Når det gælder praksis, er messianske jøder også meget forskellige. Nogle messianske grupper vil kalde deres samlingssted for en synagoge, andre vælger blot at tale om deres menighed, men jeg kender ingen messianske jøder i Israel, der vil omtale det sted, hvor de holder gudstjeneste med det hebraiske ord for kirke Knesia. Det er i forhold til det jødiske folks historie et alt for belastet ord. Af samme grund vælger de fleste heller ikke at omtale sig selv som kristne. De er messianske jøder eller Jesus-troende jøder.

Derimod kan det, som foregår til en gudstjeneste i en messiansk menighed, godt minde om en gudstjeneste i en kirke. Måske ikke en gudstjeneste som vi kender den fra en luthersk sammenhæng, hvor der er en fast liturgi, men derimod mere som en gudstjeneste, som den er i frikirkelige sammenhænge. Dette viser først og fremmest, hvor mange messianske jøder der har deres inspiration fra og har mindre med teologi og jødisk tradition at gøre.

Men der er også messianske menigheder, hvis gudstjenesteform ligger tæt op af den, som kendes fra synagogen, og hvor man benytter sig af den jødiske bønnebog. Næsten alle vil også inddrage elementer fra synagogens gudstjeneste i deres egen.

Når det gælder dåb og nadver, de to sakramenter, vi har en i protestantisk sammenhæng, praktiseres de også af messianske jøder. Dog er barnedåb virkelige en undtagelse. Langt de fleste bliver døbt som voksne ud fra den forståelse, at man først kommer til tro, og derefter bliver man døbt. Nadveren fejres meget forskelligt og ikke nødvendigvis ved hver gudstjeneste. Enkelte vælger at gøre det kun en gang om året i forbindelse med påskefejringen.

Der findes også en lille gruppe messianske jøder inden for den katolske kirke, som følger den katoske kirkes praksis. De kalder sig for Hebrew Catholics, og omfatter dels jøder, som har sluttet sig til den katolske kirke dels andre katolikker, som vælger at fejre gudstjeneste i denne sammenhæng, hvor sproget er hebraisk, og liturgien er oversat til hebraisk.

Det er ikke muligt at sige, hvor mange messianske jøder, der findes i Israel eller på verdensplan. Når det gælder Israel er et kvalificeret gæt dog omkring 7.000. Antallet af mennesker, der knytter til ved de messianske menigheder i Israel, er større, men blandt dem er der mange, som ikke selv er jøder. Det betyder, at den messianske bevægelse i Israel kun er lidt mere end en promille af den jødiske befolkning i landet.

I Danmark findes der jøder, som er døbte og dermed kunne kaldes for messianske jøder. Det har der altid gjort, for op gennem kirkens historie har der hele tiden været jøder, der er kommet til tro på Jesus som deres Messias. Men de fleste er blevet medlem af folkekirken eller et af de andre kirkesamfund og har ikke bevaret deres jødiske identiet. Dermed genkender vi dem ikke som (messianske) jøder.

For nogle år siden var der tilløb til at danne en messiansk menighed. Det var en messiansk jøde selv, der forsøgte, men det blev ikke til noget, og i dag er der ikke en menighed i Danmark af messianske jøder. Døbte jøder i Danmark findes derimod i andre menigheder.

Med venlig hilsen
Bodil F. Skjøtt
Cand. theol. og generalsekretær i Israelsmissionen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.