Jødisk krav på Det Hellige Land

Hvormed begrundes det, at Det Hellige Land tilhører jøder? Først og fremmest er jødernes krav på Israel begrundet i Det Gamle Testamentes fortælling om Abraham og de løfter, som Gud gav ham, om at Kana'ans land skulle blive hans og hans efterkommeres

Spørgsmål om jødernes historie med Det Hellige Land

Hvad er jødernes dokmentation for, at Israel er deres land, og hvor henne kan jeg eksagt finde det i Bibelen?

Vi sidder og laver en opgave omhandlende Jerusalem samt jødernes og palæstinensens krav på dette?

MJ

Svar fra jøde

Det land, der i dag betegnes som "Israel" har gennem tiderne haft mange forskellige navne. Under den første stamfader Abrahams tid – og så er vi næsten 4000 år tilbage i historien – blev det kaldt "Kana'ans Land" og senere brugtes betegnelser som "Israels Rige", "Juda Rige", "Judæa" samt Palæstina. Det bibelske land er også blevet betegnet som "Jødeland". Endelig ham man gennem tiderne betegnet det som "Det forjættede Land" eller det lovede Land". Sidstnævnte betegnelse refererer til Guds løfte til Abraham, da han kommer til Kana'ans Land: "Det land giver jeg dig og dit afkom...." (1.Mosebog 12.7).

Løftet bliver gentaget adskillige gange, eksempelvis til Jakob: "Det land, hvorpå du hviler, giver jeg dig og dit afkom..."(1. Mosebog 28.13). Som bekendt var israelitterne senere slaver i Ægypten, hvorefter de vendte tilbage under Moses og hans efterfølger Josva til deres fædrene land. I de bibelske bøger "Samuelsbøgerne" og "Kongebøgerne" er kongetiden beskrevet. Under kong David blev Jerusalem omkring år 1000 f.v.t. gjort til hovedstad i det israelitiske rige, men efter hans søn, kong Salomo, som byggede Det 1. Tempel, blev riget delt i 2 riger: "Israels Rige" (Nordriget med 10 stammer) og "Juda Rige" (Sydriget med 2 stammer). Israels Rige blev erobret af assyrerne i året 722 f.v.t., mens Juda Rige eksisterede som uafhængig jødisk stat – med undtagelse af 50 års babylonisk besættelse - indtil år 70 e.v.t., hvor romerne ødelagde Det 2. Tempel i Jerusalem og dermed formelt satte punktum for "Den 2. jødiske Stats" eksistens.

Reelt har der altid boet jøder i jødernes gamle land- især i Jerusalem og i andre større byer, men de fleste jøder blev taget til fange af romerne i år 70 eller måtte flygte, og de er så gennem de sidste 2000 årudlændighedstidenblevet spredt i mange lande, hvilket er blevet kaldt Diasporatiden. Længslen om tilbagevenden til Jerusalem(Zion) og håbet om en genopbygning af byen var dog altid levende i folket. Den jødiske bønnebog er fuld af referencer til dette håb, som i et vist omfang blev opfyldt ved staten Israels oprettelse i 1948.

I dag er håbet, at der må være plads til både en palæstinensisk stat og til en jødisk stat i området, som vil kunne leve i fredelig sameksistens med hinanden. Som den politiske situation ser ud i dag, vil det tage tid - og måske lang tid, men håbet eksisterer.

Aron Skop, jøde.