Sten på jødiske grave?

Hvorfor ligger der sten på jødiske grave?

Spørgsmål: Hvorfor ligger der sten på jødiske grave?
Henrik Bergqvist

Svar: Når jøder lægger sten på deres gravsten, er det et tegn på, at der er nogen, der besøger denne grav. Efter traditionel jødisk opfattelse ville man aldrig tage liv fra planter for at lægge dem på en grav. Der ligger nok en ide om, at man også i døden skulle være lige, og alle har jo i alle fald "råd" til at lægge en sten på en grav.
Bent Lexner

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.