Er Det Nye Testamente antisemitisk?

Bibel, rosenkrans

Spørgsmålet om, hvorvidt Det Nye Testamente er antisemitisk, får meget forskellige svar fra jødiske Lene Andersen og kristne Bodil Skjøtt

Spørgsmål:

Hej

Der er noget, som jeg spekuleret på, og som jeg ikke forstår. Jeg skriver en opgave i skolen om antisemitisme, og vi har lært, at antisemitismen kan spores helt tilbage til Jesus korsfæstelse - Matthæusevangeliet 27, 25-26, som er slutningen af scenen med Pilatus: "Hele folket svarede - lad hans blod komme over os og vores børn".

Jeg forstår ikke, hvorfor at de mener, at det er en kritik af jøderne, og jeg forstår heller ikke, hvorfor kristendommen kritiserer jødedommen, når Jesus selv er jøde.

Hilsen forvirrede Maja

Svar fra Lene Andersen, jøde, forfatter og foredragsholder:

Kære Maja

Tak for dit spørgsmål. Det folk, der refereres til i teksten, er "det jødiske folk", altså underforstået, at det absolutte flertal af levende jøder den dag var forsamlet på pladsen, hvor de fik lov at vælge, hvem der skulle frigives, og hvem der skulle korsfæstes.

Uanset om begivenheden nogensinde har fundet sted eller ej - hvilket man kan tillade sig at tvivle på - forsøger teksten altså at stille et helt folk til regnskab for en beslutning, som træffes af de fremmødte på den bemeldte plads. Teksten bliver yderligere absurd af, at den, der giver de fremmødte dette valg, var den romerske besættelsesmagt, og at det foregår på en af jødernes største helligdage.

LÆS OGSÅ: Antisemitisme og jødehad

Hvis man skulle sammenligne det med for eksempel en dansk situation, skal man altså forestille sig følgende: Det er juleaften 1943, og den tyske gesandt i Danmark holder tale på Rådhuspladsen i København, hvor de fremmødte får valget mellem at frigive henholdsvis Kaj Munk, der er dømt til henrettelse eller en indbrudstyv. De vælger så at slippe indbrudstyven fri, og de næste små 2.000 år bliver HELE Danmarks befolkning - samt efterkommerne af dem, der udvandrede til USA stillet til regnskab for dette af resten af Europa, som i mellemtiden har gjort Kaj Munk til deres frelser.

Jeg kan udmærket forstå, at du ikke forstår det, og den bedste forklaring er, at alle subkulturer har behov for at lægge afstand til det eksisterende samfund for selv at have en eksistensberettigelse.
Kristendommen startede som en subkultur og havde behov for at udbrede historien om, hvor forfærdeligt det jødiske samfund og jøderne var, hvis deres nye religion skulle give mening.

Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Lene Andersen
Jøde, foredragsholder og forfatter

Svar fra Bodil Skjøtt, kristen teolog og generalsekretær:

Det Nye Testamente er ikke en antisemitisk bog. De 27 'bøger', som den indeholder, er på nær nogle få med sikkerhed skrevet af jøder og til jøder. Hovedpersonen er jøden Jesus, og den afspejler en jødisk kultur og kontekst, som den tog sig ud for 2000 år siden.

Lige så rigtigt det er, lige så rigtigt er det, at enkeltvers fra Det Nye Testamente er blevet (mis)brugt antisemitisk. Det mest misbrugte vers er nok Matthæusevangeliet 27, 25. Sammen med verset lige forud for det, hvor skaren råber: Han skal korsfæstes, er dette vers op gennem kirkens historie blevet brugt som antisemitisk propaganda og som legitimation for at påføre det jødiske folk store lidelser. For det var jo - hed det sig, dem der korsfæstede Jesus. De var altså gudsmordere og havde i øvrigt selv nedkaldt sig Guds forbandelse over sig og kommende slægter.

LÆS OGSÅ: Er jøderne uskyldige?

Udtrykket Lad hans blod komme over os blev på Jesu tid brugt til at sige: Vi påtager os et ansvar for dette - altså for de jødiske lederes forkastelse af Jesus som Messias.

Hvis man deraf skulle slutte, at alle jøder var under Guds forbandelse, giver fortsættelsen af Det Nye Testamente ingen mening. For de første, som tilbydes evangeliet om frelse og syndernes forladelse, er jo netop jøder. Og tilbuddet kommer fra andre jøder, nemlig apostlene, som på pinsedag stod frem i Jerusalem og proklamerede, at Jesus, som de jødiske ledere ganske vist forkastede, er Messias, hvorefter de opfordrede jøder i Jerusalem, israelitiske mænd, til at tage imod deres budskab.

Kristendommen er sat på spidsen - jødisk. Den fortæller historien om det, som Gud gjorde i Israel(s land), hovedpersonen er jøde, de første til at tro på ham var jøder, og resten af verden havde ikke kendt til kristendom, hvis det ikke havde været for Jesu jødiske disciple, som fulgte hans opfordring til at fortælle andre om ham.

Desto mere ulykkeligt er det, at de, som har påført det jødiske folk mest lidelse og udtrykt de mest antisemitiske holdninger og handlinger, er kristne. Ofte er det sket netop med henvisning til ordene fra Matt. 27.

Det betyder ikke, at antisemitisme er en kristen opfindelse. Desværre, for fænomenet er ældre. Selvom ordet 'antisemitisme' først dukker op i det 19. århundrede, kendes det allerede i Det Gamle Testamente og fra andre kilder før det Nye Testamente. Esthers Bog i Det Gamle Testamente er nok det første rigtige eksempel fra Bibelen på antisemitisme.

Indtil da har vi beretninger om krig og ødelæggelse mod det jødiske folk, men det var ikke anderledes end det, som andre folk var udsat for af egyptiske eller assyriske konger og despoter. Men i Esthers Bog er jøder genstand for had og et ønske om udryddelse, netop fordi de er jøder.

LÆS OGSÅ: Kristendommen er jødedommens fortsættelse

Fra den jødiske historieskriver, Josefus, som var samtidig med Jesus, kender vi andre beretninger, som også vidner om, at antisemitisme ikke først opstår med den kristne kirke. Her finder vi eksempler på, at jøder beskyldes for at begå rituelle mord. Andre beskyldninger fra den tid var for eksempel, at jøder var dovne. Forklaringen var, at de arbejdede ikke om lørdagen på den jødiske helligdag. Andre folkegrupper havde ikke en tilsvarende skik.

Og så er det jo desværre således, at det, man ikke kender eller forstår, giver anledning til had eller ondskab. Jøder blev betragtet som asociale eller arrogante, fordi de ikke ville have bordfællesskab med andre. Igen et eksempel på hvordan jøders anderledes traditioner leder til misforståelse, som igen leder til had og ondskab.

Men det forhindrer ikke, at det især er kirken og dens syn på jøder, der kan forklare den antisemitisme, som jøder har været genstand for de sidste 2000 år. Det er ikke kirken, der har opfundet antisemitisme, men kirken har næret den, ikke mindst med beskyldningen om, at det var jøderne, der slog Jesus ihjel.

Der er andre ord i Det Nye Testamente, som også kan virke anstødelige. Men her er det vigtigt at forstå, at de tilsyneladende hårde ord mod jøder er sagt af andre jøder. Diskussionen i Det Nye Testamente om, hvem der var de rette jøder, eller hvem der havde forstået jødedom rigtigt, er ikke først og fremmest en diskussion mellem de jødiske ledere på den ene side og Jesus og disciplene på den anden. Det var en intern jødisk diskussion mellem flere forskellige jødiske grupperinger, om hvem der var det rette Israel. Den diskussion kendes også fra andre jødiske kilder, og vi kan se det ud fra Det Nye Testamentes diskussion mellem farisæerne og saddukæerne.

Jesus så sig selv som en del af Israel, han var jøde og talte som jøde. Når han diskuterede med jøderne, var det en intern jødisk diskussion, og derfor ikke et udtryk for antisemitisme.

Netop derfor er det vigtigt, hvordan vi som kirke senere hen bruger eller misbruger de ord, som Jesus talte ind i en intern jødisk diskussion. Ellers får vi gjort Jesus til talsmand for anti-jødiske synspunkter.

LÆS OGSÅ: Derfor bør kristne kende de jødiske efterårsfester

Med venlig hilsen
Bodil F. Skjøtt
Generalsekretær i Den Danske Israelsmission

Svaret giver udtryk for panelisternes holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.