Guds rige er der, hvor mennesker er næstekærlige

Gudsriget har noget at gøre med at elske næsten, skriver Nana Hauge.

MESSIANSKE FORVENTNINGER: Jesu måltidsfællesskab med prostituerede og andre udstødte var et tegn på gudsrigets frembrud, skriver Nana Hauge

Spørgsmål:

Jeg skriver en opgave om næstekærlighed, men jeg forstår ikke, hvad Jesus mener med, at gudsriget er nært, og hvad det har at gøre med at elske næsten?

Jeg har svært ved at skabe sammenhæng i det hele. Mener Luther altid det samme, som Jesus mener - for eksempel i synet på nærstekærlighed? Jeg forstår ikke Luthers etik.

Jeg håber rigtig meget, du kan tydeliggøre det hele for mig. På forhånd tak!

Venlig hilsen

Siri Neel Meyrowitsch

Svar:

Jesu tale om, at gudsriget er nært, har sin baggrund i den antikke jødedoms forventninger om, at Guds kongedømme skal bryde ind i denne verden og i stedet oprette sit eget rige. I modsætning til verdens uretfærdige riger forestillede man sig gudsriget som et evigt rige, hvor der skulle herske fred og retfærdighed mellem mennesker.

Jesus hævdede nu, at dette gudsrige på én gang var kommet nært, men samtidig ville fuldendes i fremtiden. Gudsrigets komme viser sig i Jesu omsorg for de fattige og svage og i tilgivelse af syndere. På samme måde er Jesu måltidsfællesskab med prostituerede og andre udstødte også et tegn på gudsrigets frembrud. Der er også en nær sammenhæng mellem de helbredelser, Jesu udførte, og gudsriget komme. Jesus siger selv et sted, at når han driver dæmoner ud, så er Guds rige kommet.

Selvom Jesus kan tale om, hvordan gudsriget kan vise sig i hans gerninger og forkyndelse, kan han også sige, at gudsriget ikke kan ses eller iagtages, men at det er midt iblandt mennesker. Det må forstås således, at gudsriget er der, hvor mennesker er næstekærlige. Altså der hvor der er glæde og fred mellem mennesker. På den måde har gudsriget noget at gøre med at elske næsten.

Luthers etik

Reformationens og derfor også Luthers anliggende var at finde tilbage til en mere autentisk kristendom, end den de mente, var den herskende i deres samtid. Luthers syn på næstekærlighed lægger sig derfor meget tæt op ad den bibelske etik – altså den etik man kan finde belæg for hos Paulus og i evangelierne. På den måde kan man godt sige, at Luther mener det samme som Jesus. I sin udlægning af kristendommen forsøgte Luther i hvert fald at finde frem til det, der var Jesu oprindelige budskab.

Essensen af bibelsk etik går kort sagt ud på, at forholdet til Gud altid er et forhold til også det andet menneske, altså næsten. Om dette forhold udtaler Jesus sig helt klart og tydeligt, når han siger til mennesker: "Hvad I gør imod en af mine mindste små, har I gjort mod mig".

Man kan også sige det sådan, at det at elske Gud, er at elske næsten og det at elske næsten, er at elske Gud. Det ene kan ikke finde sted uden det andet og omvendt.

At man skal elske næsten begrundes i bibelen, i dette at Gud har elsket mennesket først. Guds kærlighed til mennesket kommer til udtryk i Guds skabelse af mennesket, altså ved at mennesket overhovedet er til. Gud har ikke bare skabt mennesket. Han opretholder stadigt det liv han har skabt. Man kan sammenligne det med, at to mennesker får et barn sammen ud af kærlighed, ligesom de ud af kærlighed til barnet bliver ved med at tage sig af det.

Guds kærlighed viser sig ligeledes i Jesus Kristus. Jesus levede sit liv i selvforglemmende kærlighed til andre mennesker, og var endda villig til at dø for at udbrede sit budskab om denne selvforglemmende kærlighed. På den måde viste han mennesker, at kærligheden altid starter med, at man må opgive noget af sig selv.

Luther lægger sig ganske tæt op ad denne etik. At have et forhold til Gud indebærer et forhold til næsten. Det betyder, at Guds godhed mod mennesket forpligter mennesket til igen at elske næsten. Man kan altså ikke sige, at man har et forhold til Gud, hvis det ikke viser sig i kærlighed til næsten. At det overhovedet er muligt for mennesket at elske den anden og ikke bare tænke på sig selv, er ifølge Luther muliggjort i og med troen på Jesus. Troen på Jesus betyder nemlig, at mennesket forvandles fra at være egoistisk og fra kun at tænke på sig selv og sine egne behov. Fordi mennesket i og med troen på Jesus, ved at det er elsket af Gud, kan mennesket rette opmærksomheden væk fra sig selv og i stedet tænke på næstens behov og således udføre næstekærlige handlinger.

Jeg gør opmærksom på, at denne fremstilling af Luthers etik, er meget forenklet. Luthers etik er et stort emne, og jeg vil anbefale dig at læse mere om det i bogen "Som dig selv" som er skrevet af Svend Andersen. Heri er der et glimrende afsnit om dels bibelsk etik og dels Luthers etik.

God fornøjelse!

De bedste hilsner

Nana Hauge
Cand.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.