Hvad betyder døden for en kristen?

De fleste af os vil gerne leve så længe som muligt, men tror også på et evigt og fuldkomment liv med Gud efter døden, svarer tidligere sognepræst Per Mollerup

Spørgsmål:

Jeg går i 10. klasse, hvor vi skal lave et stort afsluttende projekt, og min veninde og jeg har valgt at have om noget så stort som døden. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg synes vil være spændende at høre jeres svar på, så hvis I har tid til at gå spørgsmålene igennem og svare på dem, ville det være rigtig interessant for vores projekt.

Tak på forhånd.

Med venlig hilsen
Emilie Marie Nielsen

Spørgsmål og svar:

Kære Emilie

Du spørger: Hvad betyder døden for en kristen?

Døden er afslutningen på dette liv, og da vi nødig vil skilles fra dem, vi holder af, sørger vi naturligvis, når en af vore kære dør. Samtidig er de fleste af os glade for dette liv og vil gerne selv leve så længe som muligt, hvis vi ellers er nogenlunde raske. Men, på den anden side tror vi som kristne også, at der efter døden venter os et fortsat og fuldkomment liv med Gud, som vil være evigt.

I gamle dage var det nok nemmere at forestille sig, hvordan det evige liv vil blive. Man forestillede sig, at det vil blive en fuldkommen udgave af livet her på jord uden sygdom, sult, ulykker og ondskab, et liv i fuldkommen kærlighed.

Med baggrund i vor viden om universets ufattelige storhed kan vi i dag forestille os det evige liv på mange forskellige måder. Men, fælles for dem alle er, at vi stadig forestiller os et evigt liv uden sygdom, sult, ulykker og ondskab, et liv forenet med Gud og hinanden i indbyrdes kærlighed. Bortset herfra har de fleste af os nok ikke særlig klare forestillinger om det evige liv.

Du spørger: Hvor stor indflydelse tror du, at døden har på den almindelige dansker i hverdagen?

Det er nok meget forskelligt. Selv om jeg er 70 år, tænker jeg sjældent på døden. Men, jeg planlægger med en kortere horisont, end da jeg var ung. Jeg er mig bevidst om, at jeg ikke har så meget at dette liv tilbage. Som ung kan man risikere at skulle dø inden længe, som ældre ved man, at der ikke er så meget af livet tilbage.

Du spørger: Hvad betyder begravelse for døden?

Jeg tror ikke, at en kristen begravelse betyder noget afgørende for den, som er død. Men ved en kristen begravelse overgiver de pårørende den døde til Gud med tak for det, som Gud har velsignet dem med gennem den afdøde og med bøn om, at Gud vil give den afdøde evigt liv med sig. Det er en god og smuk måde at tage afsked på, og måske betyder det alligevel mere for afdøde, end vi aner.

Du spørger: Hvorfor frygter nogen mennesker døden? Hvordan kan det være, at døden altid har haft en hvis fylde i et menneskes liv?

De fleste mennesker er glade for livet og vil gerne beholde det. Det er nok den almindeligste årsag til frygt for døden. Mange kristne lægger sig dog til at dø med fred og ser frem til at blive forenet med Gud. Når andre kristne frygter døden, kan det for eksempel skyldes, at de har et fejlagtigt billede af Gud som en kritisk dommer, der vil dømme dem til fortabelse, eller de bærer på en stor uforløst skyldfølelse, eller de er måske bare bange for det ukendte.

Nogle mennesker, som har været døden nær for eksempel ved en ulykke, udvikler en fortrængt frygt for døden, som dukker op hver gang, de oplever en kritisk situation.

Du spørger: Hvad sker der med mennesker, når de skal sige farvel til et familiemedlem eller en ven, og dermed bliver strejfet af døden?

Jeg har, som præst ved begravelser, oplevet, at mange bliver stille og eftertænksomme. Det er helt fint, hvis mødet med døden kan få flere til at værdsætte livet og hinanden, mens de er her.

Du spørger: Hvorfor tror du, at døden er et tabu?

Da jeg var ung, var døden meget mere et tabu end i dag. En af mine jævnaldrende venner, der også var præst, døde for knapt 30 år siden af kræft. Da han en dag spurgte en af lægerne, hvorfor de ikke ville indrømme, at han formentlig snart skulle dø, svarede lægen: Læger er også bange for at dø".

Når døden er et tabu, skyldes det oftest angst for at miste livet. Livet er da dejligt, så det er naturligt at ville bevare det. Jeg tror, at det evige liv med Gud vil blive endnu bedre, men det så at sige løber ingen vegne, så jeg vil også gerne blive her lidt endnu.

Du spørger: Hvad betyder en kirkegård? Er det et symbol på døden, og hvad betyder det for et menneske at få den afdøde begravet?

Kirkegården lå tidligere altid omkring kirken, og blev kaldt de dødes have. Man havde familiegravsteder, hvor mange generationer af ens slægt var begravet. Når man kom til gudstjeneste om søndagen, lagde man vejen forbi familiegravstedet, og man havde en fornemmelse af at have sin slægt og sine rødder omkring sig. Man kunne tale om, at man selv skulle samles til sin slægt, når man døde og blev begravet i familiegravstedet.

Tidligere mente mange, at de døde opholdt sig i gravene, indtil de skulle opstå, og at trosbekendelsens ord om, at vi tror på kødets opstandelse, betyder, at vore døde kroppe skal genbruges, når vi opstår til evigt liv med Gud. Det tror vi ikke mere, ellers ville ingen lade deres døde kroppe brænde. Ordene om kødets opstandelse betyder, at vi i det evige liv vil være os selv, være de personer som vi var i dette liv, blot i en forvandlet udgave helt gennemglødet af Guds kærlighed.

Til forskel fra kristne tror hinduer for eksempel, at de døde, som slipper for at blive genfødt til nyt liv på jorden, nærmest vil blive forenet i en stor fælles sjæl, hvor den enkelte ikke kan genkendes.

Du spørger: Hvorfor tror du, at medierne tit dækker over ordet død for eksempel, når de skriver stiller træskoene er gået bort eller er ikke i blandt os mere?

Jeg oplever nu, at medierne ofte bruger ordet død og viser billeder af døde i et meget større omfang end tidligere. De vendinger, du nævner, har du nok læst i dødsannoncer, hvor familien bestemmer ordlyden. Som du selv har været inde på, har mange en vis angst for døden og måske også en vis blufærdighed, derfor bruger de sådanne vendinger. Samtidig indeholder vendinger som er gået bort et vagt håb om, at alt ikke er slut med døden.

God arbejdslyst med opgaven.

Med venlig hilsen
Per Mollerup
Cand. theol. og forhenværende sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.