Hvorfor tro på Gud?

Hvad er idéen med at tro på Gud?

Spørgsmål:

Hvorfor tror vi på Gud?

Hilsen

Thomas F.Larsen
email: Thomasfl@ofir.dk

Svar:

Kære Thomas

Hvorfor ikke?

Jeg kan ikke give dig et ordentligt svar. For der er mange grunde til det. Men jeg tror at en af grundene er, at vi siden mennesket blev bevidste som mennesker har gransket over, hvorledes det gik til, at de lige var havnet her.

Og at der var noget i menneskets sind, der strakte sin ud af panden og fik vinger og ville flyve uden at vide, hvorfor det overhovedet kunne flyve.

Og mennesket sad i huler og tegnede sig selv og deres liv, og jo mere de så sig selv, så de også, at der var noget bag det hele, der ikke helt kunne forklares.

Og så blev de religiøse, der gik ret mange år, jeg tror 1000000 og lige pludselig sad der en digter i Dragør og skrev et digt om de hel samme overvejelser som for 1000000 år siden. Timelige rystelser hedder digtet

Som lille vaskede jeg feberguld
i fjerne flodsenge
med mors stegepande
en sigte
og en lille blå skovl
Det helt vilde
- har det vist sig -
var håbet

Sådan lige snuppet af den digtsamling, Jørgen Gustava Brandt sendte mig forleden, hans nyeste, Det stilfærdige orgie, hedder den.

Men jeg kunne have fundet 1000 andre, men så her blot en enkelt eksempel på, at menneskets stræben uophørligt og hele tiden vil op, ud, hen, ned for at finde den egentlige årsag til al den lidelse og kærlighed som denne verden består af.

Og i begyndelse var Ordet, og Ordet var hos Gud; der er blev skrevet digte, testamenter, sange, taler om det, men hver dag er der mere at sige.

Det beviser måske ikke Guds eksistens, jo, for mig gør det. Og derfor, stor i slaget påstår jeg, vi tror på Gud, fordi han er der og vi godt ved det selvom vi måske ikke helt ved, hvordan, hvornår, hvorledes det lige er han går rundt og er Gud.

Men det går jo ikke. Og derfor har vi kirker, der gør det for de sikre beviser. De holder gryden i kog, så at sige, mellem Vorherre ganske tydeligt er der i din inderste tanke. Måske den dag, hvor du som Walt Whitman bøjer dig ned og vender et enkelt græsstrå og ser Guds signatur.

Og håbet, ja, håbet er den mentale rygbrødsmad du har fået når din verden bryder sammen. Håbet er Gud når dit liv er feberguld (hvad det så end er, ja, jeg tror jeg ved det).

Vi tror på Gud, fordi vi ved med den viden, som ikke ved på den måde som vi almindeligvis ikke benytter os af. Som hvornår ISO lukker eller om Metroen kører idag. Vi tror, fordi det er en del af vores natur.

Men det er kun begyndelsen..

Kh
Flemming

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.