- Jeg forstår ikke treenigheden
Helligånden sørger for, at mennesker kan lære Gud at kende som mere end teori, skriver generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen
Spørgsmål:
Hvad er Helligånden? Nogen siger, at Helligånden er Gud, men er det sådan, det skal forstås? Den treenige Gud der manifesterer sig dels i Jesus Kristus, dels i Helligånden og i det, vi kalder Gud? Jeg forstår nemlig ikke treenighedsbegrebet helt og vil gerne have det penslet lidt tydeligt ud.
Maria
Svar:
Kære Maria
Du vil gerne have lidt tydeligere penslet ud, hvad Helligånden er i forhold til Gud. Hvad er for mig en forkert måde at spørge på. For mig hedder det helt klart hvem, hvis man skal spørge til Helligånden.
Dermed mener jeg, at man kun kan tale om Helligånden som person på linje med Gud Fader og Gud Søn. Jesus omtaler også Helligånden som en anden Talsmand, underforstået én ligesom Ham selv. Den væsentligste kilde til at beskrive Helligånden og Hans virke finder vi i Johannesevangeliet i kapitlerne 13 (slutningen) til og med 16, hvor også Jesu beskrivelse af Ham som en anden Talsmand findes.
Gud er ånd, hedder det et andet sted i Det Nye Testamente. Man kan sige, at Helligånden er udtryk for Guds tilstedeværelse eller nærvær hos mennesker og i verden. Gud omtales ellers ofte som ophøjet over alt, som Herre over hele universet, hvilket for mange kan lyde som om, Gud kun kan forstås som en uendeligt fjern størrelse, hinsides tid og rum.
Det er Han også, men da Gud også i et andet Johannes-skrift er defineret som kærlighed (Gud er kærlighed 1. Joh. 4,16b), må Han også være en nærværende Gud, og Hans nærvær må kunne erfares, også efter at Jesus er holdt op med at vandre rundt i kød og blod. Da Jesus gjorde det, repræsenterede Han selv Guds nærvær. Efter Jesu korsfæstelse, død, opstandelse og himmelfart er det nu Helligånden som sørger for Guds nærvær i Jesus på ethvert tidspunkt og på ethvert sted i verden.
Helligånden sørger for, at mennesker kan lære Gud at kende som andet end en teori eller en fjern størrelse, samt at mennesker lærer Jesus at kende som andet og mere end en historisk person, der levede og døde engang. At læse i Bibelen er en god vej til information om Jesus, men at bede om Helligåndens vejledning under læsningen, er vejen til at læsningen også nærer troen på Jesus som Frelser og Herre og på Gud som Far.
Desuden omtaler Jesus Helligånden som den person, der giver kraft og mod til at tjene, til at forkynde evangeliet i ord og handling. Der er adskillige episoder i Apostlenes Gerninger, hvor man ser, at apostlene har fået samme magt og myndighed som Jesus havde til at helbrede sygdomme og udfri folk fra dæmonisk påvirkning, ja, i visse tilfælde endog til at opvække folk fra de døde.
Den hebraiske og generelt semitiske betegnelse for Helligånden har med ordet for vind at gøre. Derfor var Helligåndens komme til apostlene på pinsedagen efter Jesu opstandelse og himmelfart forbundet med lyd som af et kraftigt vindpust, hvorefter der kom tunger som af ild over apostlene. Det hænger nøje sammen med, at Jesus taler om at apostlene skal døbes med Helligånd og ild, og at apostlen Paulus opfordrer de kristne til at være brændende i ånden.
Helligånden er altså en person, der til tider kan manifestere sig på mange forskellige måder, men som ellers usynligt og næsten umærkeligt er til stede hos den troende. Helligånden mærker de fleste nok på den måde, at ved med sig selv, at de tror på Jesus som Herre og Frelser.
Med venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Generalsekretær i Dansk Europamission
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.