Kan man kende hinanden i Paradis?

I Bibelen står der ikke direkte, at man skal kunne genkende sine kære i Paradis. Alligevel kan der være god grund til at tro det, skriver Carsten Korsholm Poulsen

Spørgsmål:

Hvor i Bibelen findes der belæg for at sige, at de kristne vil møde deres kære i Paradis? Nogle siger nemlig, det er ønsketænkning, og at det egentlig ikke står nogen steder.

Svar:

Det er ganske rigtigt, at vi ikke har et konkret bibelvers, der siger, at vi vil kunne genkende vore kære i Paradis/på Den Nye Jord. Og der er da også kristne, der - som du selv refererer - mener, at vi ikke vil kunne genkende dem.

Det, der står fast, er at alle de frelste efter opstandelsen vil være det samme sted. Dette sted beskrives på mange måder: som en fest, som en by, som en lovsangsgudstjeneste osv. Her vil alle de frelste samles. Så er vore kære blandt de frelste (og vi selv frelst), så vil vi være sammen i evigheden.

Men: kan vi kende hinanden igen eller ej?

Som før sagt, står der ikke direkte et svar i Bibelen. Men der findes argumenter, der kan støtte, at vi kan genkende hinanden:

- Da Jesus var stået op fra de døde, kunne han godt nok sløre sin identitet overfor disciplene, men han kunne også tage sløringen bort, så de kunne genkende ham, med sårmærker og det hele. Dette tyder på, at vores opstandelseslegeme er genkendeligt. Naturligvis er der 117 spørgsmål, vi ikke har svar på: hvilken alder vil en person, der dør som 82 årig, have i sit opstandelseslegeme? (Og det kan da betyde noget for genkendeligheden) osv.

- De ganske få steder i Bibelen, hvor vi møder afdøde personer (der jo ellers ligger i en "søvn") - er de helt klart sig selv, f.eks. Moses og Elias. De er ikke blevet til en slags udvisket personlighed, en slags åndestatus uden de mennesketræk, de havde i livet.

- Gud har skabt os til kærlighed. Kærlighed til ham og til hinanden. Den kærlighed, han her i livet giver os til andre, mon den ikke skulle have lov til at fortsætte i evigheden? Der er naturligvis den begrænsning, at der ingen sorg skal være i evigheden, så vores hukommelse må blive begrænset, så vi ikke kan huske de kære, vi ikke kan finde på Den Nye Jord Men alt dette er jo kun vore mennesketankers forsøg på at overskue noget, vi slet ikke kan begribe.

- Vigtigst for mange kristne er nok argumentet om, at evigheden er fyldt af glæde. At evigheden er dér, hvor Gud gør alt godt igen. Og da deres kære naturligvis betyder afgørende meget i deres liv, kan de ikke tro andet, end at de må genforenes med deres kære i evigheden. At stå ved en grav og kunne sige "på gensyn", er for mange kristne den mest konkrete form for tro og håb. Opstandelsesbudskabet i Bibelen er så konkret: vi opstår med kød og hud og hår - så for mange er det indlysende, at så må vi også kunne genkende vore kære.

Ja, jeg véd ikke, om det her afklarer lidt

Venlig hilsen
Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen
teolog og undervisningskonsulent

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.