Luther er skyld i kirkens splittelse

Ifølge katolsk opfattelse så sker der i nadveren en virkelig forvandling af brød og vin til Jesu legeme og blod, skriver Kirsten Kjærulff.

KIRKERETNINGER: Den Katolske Kirke står for alt det, som er blevet overleveret fra Kirkens første begyndelse, da Jesus indstiftede den, og som fra apostlene er gået i arv gennem 2.000 år, skriver Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Hvad er forskellen på at være kristen og tro på det Romersk-katolske?

Daniel

Svar:

Kære Daniel

Du mener sikkert: Hvad er forskellen på Folkekirkens kristendom og den Romersk-katolske? At være kristen er at tro på, at Jesus Kristus er Guds Søn. Det er præcis også det, som er kernen i den romersk-katolske tro. Grundlæggende er der altså ingen forskel. Begge dele er Kristendom.

Læs også: 10 vigtigste om Reformationen

Ved nærmere eftersyn viser der sig så alligevel nogle forskelle mellem den "almindelige" kristendom, dvs. i Danmark den lutherske Folkekirke og så den romersk-katolske Kirke, som er udbredt over det meste af verden. Hvis man skulle skære det ud i pap, så kan man sige, at Den Katolske Kirke står for alt det, som er blevet overleveret fra Kirkens første begyndelse, da Jesus indstiftede den, og som fra apostlene er gået i arv gennem 2.000 år gennem Kirkens Tradition.

I Reformationen i 1500-tallet tog Luther imidlertid afstand fra visse dele af Kirkens lære. Det førte til den splittelse af Kirken, som vi stadig lider under. Luther skar forskellige dele af Kirkens lære væk, ligesom han kasserede en række skrifter i Bibelen. Resultatet er blevet nogle forskelle, som kort kan nævnes:

1) Menneskesynet i den katolske Kirke er mere optimistisk: Man opfatter hele mennesket som skabt til hellighed - også legemet. Mennesket har trods syndefaldet mulighed for at leve i Kristi efterfølgelse og arbejde med på sin egen helliggørelse eller personlige udvikling med Kristus som mål. Samtidig siger den katolske tro helt klart, at mennesket aldrig kan retfærdiggøre sig selv ved gode gerninger, men altid kun ved Guds nåde. Men man tror på muligheden og forpligtelsen til at vokse i hellighed.

Mange mænd og kvinder har igennem tiderne levet et helligt liv og bliver derfor æret som helgener, som vi kan bruge som forbilleder og vejvisere i livet. Det gælder først og fremmeste Jomfru Maria, men også mange andre mennesker, f.eks. Frans af Assisi, Hildegard af Bingen, Birgitta af Vadstena, Mother Theresa af Calcutta.

2)Kirken bliver i katolsk tro opfattet som hellig, som Kristus selv, der ved Helligånden taler og handler direkte gennem sine præster, biskopper og først og fremmeste gennem Paven, efterfølgeren af Peter, som Jesus selv satte som leder af Kirken. Det medfører, at det enkelte menneske er bevidst om, at det må bøje sig for Kirkens autoritet, fordi Helligånden taler igennem dens præsteskab, og Den hellige Skrift. Man kan derfor ikke - som man ser i nogle tilfælde i Folkekirken - selv bestemme, hvad man vil tro på, og hvordan Bibelen skal fortolkes.

3) Sakramenterne bliver i Den katolske Kirke opfattet på en mere konkret måde: Gud er levende tilstede og handler aktivt i sakramenterne, f.eks. i dåb og nadver. Det er især i nadveren, forskellen kommer til udtryk: Hvor de fleste protestanter har en opfattelse af nadveren som en symbolsk handling, hvor man mindes Jesu sidste måltid med disciplene, så sker der ifølge katolsk opfattelse en virkelig forvandling af brød og vin til Jesu legeme og blod, en forvandling, som gør fortiden for 2000 år siden til levende nutid:

Jesus ER levende tilstede på alteret som "den korsfæstede og genopstandne Herre og Frelser", og Han giver os sig selv at spise, for at vi skal "forenes med Hans Guddom" til "et nyt liv i Kristus", altså et liv i nåde, hvor vi kan gå hellighedens vej i Kristi efterfølgelse.

4) Denne nåde og denne forpligtelse fører videre til, at den katolske måde at leve på bliver (eller burde blive!) en konkret daglig praksis, hvor bønnen og livet med Gud i det hele taget bliver centrum i ens liv. Hele ens tilværelse bliver centreret om Kristus og om Kirken, alt tænkes i relation til dette centrum. Verden og tilværelsen bliver holistisk får retning og
mening. Sådan burde det være - men når det kommer til stykket, så er katolikker nok ikke så meget bedre end andre kristne, selv om de har alle muligheder!

Hvis du vil læse mere om emnet, kan du på www.katolsk.dk finde mange links med yderligere oplysninger. Prøv f.eks. Katolsk Minileksikon

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

I temaet "Kristne kirker og trosretninger" under "Religiøse svar" kan du læse flere spørgsmål og svar om forskelle og ligheder mellem bl.a. katolikker, ortodokse og protestanter.