Mirakler sker også i dag

Mirakler har stor psykologisk effekt: det er grænseoverskridende at opleve, at Maria-ikoner græder, skriver ...

Mirakler har stor psykologisk effekt: det er grænseoverskridende at opleve, at Maria-ikoner græder, skriver Kirsten Kjærulff. - Foto: Foto: sxc.hu

Fordi Jesus stadig er nærværende, kan Han gribe ind i menneskers liv ligesom på Bibelens tid, skriver katolik Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Hvordan indgår mirakler i den katolske livsforståelse og hvordan indgår mirakler i teologisk praksis?

Kasper K. Larsen

Svar:

Katolsk livsforståelse er rodfæstet i Bibelen: Bibelen er Guds åbenbarede ord til menneskeheden og tages derfor også for pålydende. Det er ikke ensbetydende med en bogstavelig tolkning af Bibelens beretninger. Bibelen skal altid læses i sin helhed og i overensstemmelse med Kirkens tradition.

Men det er indlysende, at Gud som skaberværkets Herre også har magt til at gribe ind i de love, Han selv har skabt. Bibelens mirakler er alle vidnesbyrd om Guds indgriben i den menneskelige eksistens og den jordiske tilværelses naturlove. Det gælder alle de store mirakuløse begivenheder i Gamle Testamente (f. eks. da israelitterne gik tørskoede over Det røde Hav) og i endnu højere grad Jesu mirakler i Det nye Testamente.

Når Jesus helbreder syge og opvækker døde, så er det for at vidne om, at Guds Rige er kommet nær, nemlig i Ham selv. Han er kommet for at oprette Gudsriget på den faldne jord og vise, hvem der er skaberværkets Herre og Frelser (f. eks. da Han stillede stormen på søen). I den katolske livsforståelse indgår mirakler således som et reelt, men overnaturligt aspekt ved virkeligheden.

Hvad der måske er mere bemærkelsesværdigt i den katolske livsforståelse er, at guddommelig indgriben ved mirakler ikke er begrænset til Bibelens tid og univers, men også accepteres som reelle, håndgribelige fænomener op gennem historien og i nutiden.

Det hænger sammen med den katolske opfattelse af Jesu menneskevordelse: Jesus blev menneske for 2000 år siden i historiens tid og rum, men ifølge den katolske opfattelse er Han stadig lige nærværende, levende i kød og blod i eukaristiens sakramente. Derfor er det også realistisk, at Han kan gribe ind i menneskers og verdens liv her og nu, lige som Han gjorde på Bibelens tid.

Samtidig er mirakler dog også altid blevet betragtet med stort skepsis: Den katolske Kirke anerkender kun mirakler efter særdeles grundige undersøgelser. Men at de forekommer, bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved.

Niels Christian Hvidt, dr. theol. og nu lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, har forsket i problematikken og skrevet flere bøger om emnet, bl.a. Mirakler, Møder mellem himmel og jord. Gyldendal 1998.

Her gør han rede for, at der er tre hovedaspekter, som kendetegner mirakelbegrebet: miraklets natur, psykologi og symbolik. Mangler der et af de tre aspekter, er der ikke tale om et mirakel i ordets egentligste forstand.

Helt kort kan det opsummeres til følgende: 1) Miraklet er en hændelse, som bryder med naturlovene. 2) Miraklet har stor psykologisk effekt på dem, der oplever det. 3) Miraklet er kendetegnet ved, at det har tegnkarakter, dvs. opfattes som et ord fra Gud.

Et konkret eksempel: Da Maria-ikonen i den ortodokse kirke i Bredgade i København i 1995 begyndte at græde med vellugtende olie, var det en grænseoverskridende og rystende oplevelse for dem, der oplevede det.

Den symbolske værdi kom ind i billedet, når tilskueren videre begyndte at tænke: Jesu Moder græder. Hvorfor gør hun det? Der må være noget helt galt. Måske kan jeg selv gøre noget ved situationen? Det kunne være, jeg skulle begynde at tage min tro mere alvorligt! (Frit efter N.C. Hvidt, Mirakler s.15)


Hvordan indgår mirakler i teologisk praksis?

Mirakler indgår naturligt i katolsk teologi, fordi man tror på Guds indgriben, også hvis det skulle være imod naturens orden. Derfor er det en helt selvfølgelig ting at bede Gud om indgriben, også når den menneskelige logik må give op.

Også dette aspekt er en følge af den katolske opfattelse af sakramenterne som Jesu usynlige nærvær i den synlige, fysiske virkelighed. Gud er ikke en fjern, åndelig kraft, men er os ganske nær, også i den fysiske dimension. Kirken som Kristi altomfattende mystiske Legeme er det grundlæggende sakramente, som omfatter de andre. Kirken er Guds medleven i hele vor menneskelige tilværelse: Han er vintræet, vi er grenene. Vi er inderligt forbundne med Ham (hvad enten vi ved det eller ej!).

Derfor er intet umuligt for Gud, heller ikke mirakler, som går imod naturens orden. Katolsk teologi omfatter derfor også mystikkens teologi, et fagområde, som ikke spiller så stor en rolle i protestantisk teologi. Katolsk teologi er en knælende teologi, dvs. en teologi, som ikke kan reduceres til en rationel universitetsdisciplin, men som nødvendigvis også må omfatte den mystiske dimension, den dimension, hvor Himmel og jord mødes, og hvor derfor også miraklerne hører hjemme.


Kirsten Kjærulff
Katolsk forfatter og foredragsholder