Også en dødssynd kan tilgives

Hvad er baggrunden for de syv dødssynder? Kirsten Kjærulff svarer

Spørgsmål:

Jeg har forsøgt at finde ud af baggrunden for, at vi i dag hører tale om de syv dødssynder. Baggrunden ved jeg godt er katolsk. Men hvad er de nærmere omstændigheder? Et sted har jeg set, at det var Gregor den Store, der formulerede synderne, men det er vist tillagt ham senere.

LJB

Svar:

Til LBJ vedrørende de "7 dødssynder"

I Gyldendals "Religion og livsanskuelse" læser man om de 7 dødssynder: Hovmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og åndelig ladhed. Traditionen at opstille netop disse 7 er naturligvis katolsk, som du skriver, da den jo i hvert fald er ældre end reformationen.

At det skulle være Gregor den Store, som har formuleret den, har jeg ikke kunnet finde noget belæg for.

Også i højmiddelalderen har man lister over alvorlige synder, men med meget varierende antal. Ofte opstilles de som laster i modsætning til dyder.

Når disse syv har sat sig fast som "dødssynder" i denne noget rigoristiske opremsning, hænger det sandsynligvis sammen med, at man i middelalderen måtte forenkle mange ting og udforme begreber som laster og dyder i allegoriske figurer for at kunne fremstille dem billedligt, bl.a. på kalkmalerier, som jo fungerede som "de fattiges bibel", altså undervisning for almuen, som ikke kunne læse.

Også i litteraturen satte de sig fast i kraft af deres allegoriske funktion, f. eks. i Dantes Guddommelige Komedie (1300).

Men i den katolske Kirkes dogmatik finder man ikke denne opremsning af 7 dødssynder. Begrebet "dødssynd", eller "alvorlig synd" bruges på et dybere niveau: En dødssynd er et bevidst brud med Kristus og med dåbens nådepagt og kan give sig konkrete udtryk på mangfoldige måder.

Som regel bruges betegnelsen "alvorlig synd", fordi også en dødssynd kan tilgives, hvis synderen omvender sig, bekender sin skyld for Gud og Kirken og er rede til at gøre bod.

Når traditionen med de 7 dødssynder er opstået, kan det teologisk begrundes med, at netop disse laster alle er udtryk for det, som er syndefaldets kerne: At mennesket i sit hovmod "sætter Gud fra bestillingen og sætter sig selv på Hans trone", som Johannes Sløk formulerer det i De europæiske Ideers historie: Mennesket gør sig selv og sin egoisme til målet for sin tilværelse, i stedet for at have det for øje, som var Guds mening med mennesket: At det skulle være Hans billede, Hans medarbejder i skaberværket. "I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk" , som Peter skriver i sit første brev (2,9).

Mennesket er skabt til at vokse opad mod Gud for til sidst at blive ét med Ham, hvorimod synden vender det bort fra Gud krummer det ind i dets eget EGO og tilintetgørelsen.

Kirsten Kjærulff

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.