Vi har altid digtet videre på Bibelen

Meddigtende bibellæsning minder om fanfiktion, hvor fans af Harry Potter eller Ringenes Herre digter videre på fortællingerne, skriver bibelforsker Kasper Bro Larsen

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål om bibelsyn. Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om det meddigtende bibelsyn. Kan du fortælle mig lidt om det?

Med venlig hilsen Kate

Svar:

Biblen opfattes af mange som en færdig, afsluttet og autoritativ tekst. Men gamle tekster som Biblen forbliver kun relevante i nye læseres verden, hvis de konstant udlægges og aktualiseres.

Det er vel derfor, der prædikes om søndagen. Men en prædiken er noget andet end bibelteksten selv. Den bygger bro mellem Biblen og den nutidige tilhører. Den omtaler Biblen, men digter ikke videre på den.

Anderledes i den meddigtende genfortælling af bibelteksten. Her går den nutidige læser af Biblen ind i den bibelske fortælling og digter med, så den åbner sig påny.

Lysten til digte videre kommer af de løse ender og åbne spørgsmål, som bibelteksten efterlader: Hvordan gik det til sidst med den fortabte søn og hans storebror? Blev de forsonet? Blev Jesus og Judas forsonet? Hvilken historie lå i det hele taget bag Judas' forræderi?

Læseren er altså ikke blot passiv modtager, men medforfatter på en tekst, som opfattes som altid åben for nye facetter.

Det kan på sin vis minde om det moderne internetfænomen fanfiktion, hvor fans af forskellige fortælleuniverser (Ringenes Herre, Star Wars, Harry Potter osv.) ikke nøjes med at nyde den oprindelige historie, men bestyrker deres fan-identitet ved at digte videre: Hvad skete der egentlig før 1eren i Star Wars-serien? Hvad hvis Harry Potter var den onde? Hvad hvis Frodo havde en kæreste?

Men med- (og mod)digtende bibellæsning er ikke en moderne opfindelse, som forudsætter et moderne, kritisk syn på Biblens autoritet.

I studiet af jødedommen på Jesu tid taler man om et fænomen, man kalder Rewritten Scripture ("gen-, om- eller nyskrevet Skrift"). Mange jødiske tekster fra samtiden var nemlig gendigtninge af gammeltestamentlige tekster, som derved blev tilpasset senere læseres brugssituation.

F.eks. kunne forfatterne til Dødehavsskrifterne gendigte Mosebøgerne ud fra deres eget dualistiske verdensbillede, mens Josefus, den jødiske historieskriver, genfortalte jødernes historie på en måde, så romerne kunne se, hvor dannede og civiliserede jøderne var.

Også i den tidlige kristendom gendigtede man historierne om Jesus. I de apokryfe skrifter, som ikke kom med i Biblen, udvides de nytestamentlige fortællinger, når der f.eks. spørges: Hvad lavede Jesus egentlig som barn (barndomsevanglierne)? Hvad nu, hvis det egentlig var Judas, der var Jesu betroede discipel (Judasevangeliet)? Og hvordan gik det senere med apostlene (apostelakterne)?

I en vis forstand kan også de nytestamentlige skrifter selv opfattes som en slags Rewritten Scripture over gammeltestamentlige tekster.

Johannesevangeliets indledning: "I begyndelsen var Ordet", er f.eks. en gendigtning af skabelsesberetningen i Første Mosebog "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden". I denne kristne gendigtning er det ikke Gud alene, der skaber verden, for han skaber med Ordet eller Kristus som sit værktøj: Verden er skabt i Kristi billede.

Som sagt er den meddigtende læsepraksis hverken ny, fremmed for bibelteksterne selv eller afvisende over for, at Biblen har "brugsværdi." Jo for et fundamentalistisk bibelsyn kan meddigtningen muligvis være et problem; Skriften er jo skrevet, færdig og urokkelig.

Men den meddigtende læsepraksis indeholder et anderledes, legende bibelsyn, hvor Skriften ikke opfattes som statisk, men som et forråd af livsfortællinger, som konstant forandres, når læsere gribes og digter med.

Skriftens forandring er med andre ord ikke et problem, men en nødvendighed for at Skriften fortsat kan være relevant og vedkommende.

Med venlig hilsen
Kasper Bro Larsen
Forskningsassistent ved Afdeling for Gammel og Ny Testamente
Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.