Hvorfor brænder Ku Klux Klan kors?

"William J. Simmons indledte en ny gruppe af Klu Klux Klan, der brugte brændende kors som symbol på at bringe budskabet videre samt at tænde troen," skriver Mette Madsen, fagredaktør på kristendom.dk. Foto: Confederate till Death/wikimedia.org

Brændende kors bruges som et symbol på at bringe budskabet videre, men for mange kristne er det blasfemi, svarer teolog Mette Madsen

Spørgsmål:

Hvad har Ku Klux Klan imod sorte? Og hvis de er så kristne, hvorfor så brænde kors?

Med venlig hilsen
Mads

Svar:

Kære Mads

Tak for dit spørgsmål til kristendom.dk.

Korsbrændingen stammer fra en bog af Sir Walter Scott, der beskriver ilden som en måde at bringe et budskab videre på.

I Danmark har man også gennem bål sendt informationer videre fra de forskellige høje i Danmark. Denne tanke var dét, der førte William J. Simmons til at indlede en ny gruppe af Ku Klux Klan, der brugte brændende kors som symbol på at bringe budskabet videre samt at tænde troen.

Denne tanke kan dog være svær for andre kristne at forstå, da det for mange kristne anses for blasfemi at brænde eller ødelægge et kors.

Med venlig hilsen
Mette Madsen
Teolog og fagredaktør på kristendom.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.