Sekter kan vække kirken

Jo dybere man går ind i en sekt, jo mere vil man blokere for det, der er uden for sekten, skriver Tom Frederiksen.

SEKTER: Der tænkes meget i sort-hvidt og i os-dem i en sekt, skriver Tom Frederiksen

Spørgsmål:

Hvad er en sekt? Hvorfor anses sekter i de fleste tilfælde for at hjernevaske medlemmerne? Hvordan påvirker sekter det kristne samfund?

Mig

Svar:

Man kan beskrive en sekt som en religiøs gruppe med bestemte sekteriske træk. Disse sekteriske træk er først og fremmest, at bevægelsen afgrænser sig (lejlighedsvis meget) fra det omgivende samfund. Sekten hyppigt tænker i "renhed". Sektmedlemmerne mener, at netop de selv repræsenterer den rene lære eller den rette vej til succes, indsigt eller frelse. Derimod opfattes alle uden for sekten som "snavsede", onde eller som nogle, der har misforstået alting. Sekten tænker således meget i sort-hvidt og i os-dem. Sekten kan dæmonisere alt uden for sekten. Nogle gange kan sekten ligefrem opfordre sine medlemmer til at standse kontakten med folk uden for sekten (familie, venner osv.). Der er altså en fanatisk (og dæmoniserende og dualistisk) tendens i en sekt.

'Hjernevask' er en problematisk og stærkt nedsættende betegnelse for det, der foregår i sekter; 'mind control' (tankekontrol - systematisk mental manipulation) er en bedre betegnelse. Der vil næsten altid optræde en let mind control - en indoktrinering eller propaganda - i en sekt, når man i sekten bestandigt kun hører én udlægning af tingene (sektens sandhed), mens man lærer at overhøre og overse ting, der modsiger sektens sandhed. I enkelte sekter (fx Scientology) kan der optræde en mere raffineret mind control. Det er afgørende for sekten, at medlemmerne slutter fuldt og fast op om lederen og sektens doktriner. Derfor kan sekten bruge psykologiske metoder via fx belønning for "sekt-rigtig" tankegang og adfærd og straf for "sekt-forkert" tankegang. Men det skal nævnes, at flertallet af sekter enten ikke bruger mind control eller ikke gør det særligt dygtigt.

Jo dybere man går ind i en sekt, jo mere vil man blokere for det, der er uden for sekten - og dermed også det kristne samfund, hvis sekterne optræder i et kristent land. Sektmedlemmerne melder sig mere eller mindre ud af det kristne samfund. Et andet problem optræder, hvis sekten forstår sig selv som den sande kristendom. Da sektmedlemmerne ofte er fanatiske, kan de derfor prøve at påvirke kirken indefra, så kirken skubbes i sektens retning. Eller sekten kan sprede et fjendebillede af kristendommen. Sekter kan altså så splid i det kristne samfund. En tredje fare kan ligge i, at samfundets mest religiøse og lidenskabelige mennesker "indfanges" af sekterne, så kun de "sløve" sidder tilbage i kirken.

Omvendt kan sekterne udfordre kirken og kristendommen til at "vågne op". Og sekterisme kan minde kirken om, at sund kristendom står i radikal modsætning til sekterisme, dvs. at kritisk sans og vagtsomhed ikke er i modstrid med kirkens tro, men tværtimod er vigtig for myndiggørelsen af mennesket. At tro og kritisk sans ikke er hinandens fjender, men at de to bør understøtte hinanden, ligesom menneskets to ben understøtter hinanden.

Tom Thygesen Frederiksen er cand.theol og medarbejder på Dialogcentret i Århus.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.