Spørg

Er der et førkristent symbol for vintersolhverv?

Et motiv, der går igen i forskellige arkæologiske kilder fra bronzealderen, og også findes i flere skriftlige kilder, er solen, der bliver trukket hen over himlen af en hest. Et af de ældst bevarede og formentlig bedst kendte eksempler er Solvognen fra Trundholm Mose, skriver Sophie Bønding, der er cand.mag. i nordisk religionshistorie og ph.d. Foto: Wikimedia Commons

I Norden findes der en mængde figurer og afbildninger fra førkristen tid, der formentlig skal forestille solen, svarer cand.mag. Sophie Bønding

Spørgsmål

Kære brevkasse

Har buddhismen og/eller asatroen et billedsymbol på vintersolhverv?
For mig er det en vigtig dag, og jeg kunne godt tænke mig at afbilde den grafisk.

På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Michael

Svar

Kære Michael

Lad mig starte med at afklare et par begreber. ’Asatroen’ som begreb er i sig selv lidt upræcist.

Indenfor religionsvidenskaben skelner man mellem på den ene side førkristen nordisk religion, som er den religion, der eksisterede i Norden før kristningen og på den anden side moderne asatro, som er den moderne religionsform, der primært baserer sig på ideer og forestillinger, som stammer fra førkristen nordisk religion - de nordiske guder, aserne, spiller som bekendt en rolle i begge.

Fælles for de to religioner er det, at ingen af dem har et fast sæt af forestillinger og symboler, som deles af alle de personer, som den enkelte religion omfatter.

Jeg forstår dit spørgsmål, som om du gerne vil vide, hvorvidt man kender til et symbol for vintersolhverv, der stammer fra Norden i førkristen tid.

Tolkning af fortidens symboler er altid problematisk, fordi det er vanskeligt at bestemme, hvilken betydning de har haft for de mennesker, der har lavet dem og levet med dem. Det er let at komme til at tillægge dem en betydning, de aldrig har haft.

Når det er sagt, er fortidens symboler vigtige kilder til vores viden om fortiden, og for at vi kan forstå deres betydning, er vi nødt til at forsøge at tolke dem.

I Norden findes der en mængde figurer og afbildninger fra førkristen tid, der formentlig skal forestille solen. De tidligste stammer helt tilbage fra bronzealderen (cirka 1700-500 før vor tid), mens de seneste stammer fra det 6. århundrede efter vor tid; jernalderens sidste del.

Efter denne tid forsvinder solmotivet som billedlig repræsentation, men solen fortsætter med at spille en vis rolle i mytiske fortællinger.

Fælles for de materielle solmotiver og for narrativerne er det, at de alle synes at beskæftige sig med solen som lyskilde eller med dens daglige bevægelse hen over himlen snarere end med solens placering på bestemte årstider eller med astronomiske fænomener som solhverv.

Der er således ingen af de overleverede symboler, der synes at være tegn for vintersolhverv specifikt. Der er imidlertid god grund til at mene, at der på den ene eller anden måde har fundet rituelle aktiviteter sted i forbindelse med vintersolhvervet.

Men hvad viser så de førkristne solmotiver, vi har?

Et motiv, der går igen i forskellige arkæologiske kilder fra bronzealderen, og også findes i flere skriftlige kilder, er solen, der bliver trukket hen over himlen af en hest. Et af de ældst bevarede og formentlig bedst kendte eksempler er Solvognen fra Trundholm Mose, fra cirka 1500 før vor tidsregning.

Et andet motiv, der ofte tolkes som et solmotiv, er de såkaldte hjulkors, der findes på for eksempel helleristninger fra bronzealderen og den tidlige jernalder (frem til cirka år 200).

Et hjulkors består af et ligebenet kors omskrevet af en cirkel og tolkes ofte som udtryk for forestillingen om, at solen udgør et hjul, der bevæger sig hen over himlen.

Mens der findes en del førkristne motiver og symboler, der formentlig skal tolkes som solmotiver, synes der altså ikke at være nogen, der specifikt har betegnet vintersolhvervet.

Venlig hilsen,
Sophie Bønding
Cand.mag. i nordisk religionshistorie og ph.d.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.