Er der en sammenhæng mellem globalisering og fundamentalisme?

Fundamentalistiske tendenser kan ironisk nok fremmes ved globaliserende medier som internettet, hvor fundamentalistiske grupper kan søge at udbrede deres synspunkter og skabe sociale fællesskaber på tværs af geografiske skel, skriver Kate Østergaard

Fundamentalisme kan opfattes som en måde at forholde sig til globalisering på, nemlig ved at skabe grænser og forholde sig ekskluderende i forhold til andre livsopfattelser, svarer religionsforsker Kate Østergaard

Spørgsmål:

Kære Kate Østergaard

Er der en sammenhæng mellem globaliseringen og fundamentalisme? Eller har globaliseringen en indflydelse på fundamentalisme?

Med venlig hilsen
Helle Kristensen

Svar:

Kære Helle Kristensen

Dit spørgsmål om, hvorvidt globalisering og fundamentalisme hænger sammen, kan jeg bedst besvare ved at komme med udredninger af begreberne.

Globalisering
Globalisering betegner den proces, at forskellige områder i verden i stigende grad er i tæt og hurtig forbindelse med hinanden. Desuden er der et større indbyrdes afhængighedsforhold.

LÆS OGSÅ:
Globaliseringen driver os mod hinanden på tværs af religion

Der har altid været kontakter og kulturudvekslinger over geografiske afstande, og religion har ofte spillet en rolle heri. Mennesker har for eksempel bevæget sig rundt i verden som missionærer, hellige krigere eller pilgrimme.

Fra 1800-tallet har nye teknologiske udviklinger som telegrafen, dampskibet og jernbanen gjort det markant lettere at kommunikere og bevæge sig rundt i verden, hvilket var af betydning for den europæiske imperialisme og kolonialisering, der knyttede de fleste af verdens områder til europæiske magter.

I nutiden betyder mobiltelefonen, internettet, satellit-tv og flyvemaskinen, at informationer, varer og mennesker kan bevæge sig rundt i verden med en hastighed som aldrig før.

Verdensøkonomien er desuden i betydeligt omfang blevet global og overskrider nationalstaterne. Varer som for eksempel Coca-Cola, burgere, chokolade, Nike eller Disney-film kan man finde over hele kloden.

Nogle forskere mener, at der sker en universalisering, således at vi alle bliver mere ens. Vi spiser for eksempel ens fødevarer, hører den samme musik, spiller fodbold og følger den gregorianske kalender.

Der er forskellige opfattelser af, hvad dette betyder kulturelt. Man kan på den ene side mene, at vi alle bliver mere homogene, og man har derfor brugt udtrykket den globale landsby.

På den anden side kan man mene, at vi bliver mere heterogene, fordi selv om varerne er ens, fortolker vi dem lokalt, og vi bliver i stedet mere bevidste om forskelligheder i verden. Man kan her benytte udtrykket glokalisering (for at udtrykke samspillet mellem det globale og lokale).

De forskere, der taler om globalisering som en universalisering, kan desuden være uenige om, hvorvidt globalisering fremmer en positiv eller negativ udvikling. Nogle mener, at der sker en modernisering i form af udbredelse af kapitalisme, markedsøkonomi, universelle frihedsrettigheder, individualisering og demokratisering.

Andre mener, at universaliseringen er en ny form for imperialisme, hvor rige lande underlægger sig fattige lande, der bliver undertrykt økonomisk, politisk og kulturelt.

Kulturelt set betyder globaliseringen alt andet lige, at vi bliver mere bevidste om livet i andre dele af verden, og at vi uundgåeligt konfronteres med andre måder at tænke på og andre værdier. Man kan forestille sig tre forskellige processer i den forbindelse nemlig:

at hele kloden bliver underlagt kapitalistiske vestlige værdier i form af en slags McDonaldisering;
at der opstår nye synteser og blandingskulturer, når globale tendenser møder lokale;
at man reagerer ved at markere egne grænser og identitet.

Det sidste medfører, at man lægger vægt på skillelinjer i forhold til andre i form af etnicitet, nationalitet og religion. Det er i den sidste forbindelse, at fundamentalisme kan hænge sammen med globalisering.

Fundamentalisme
Der er ikke forskningsmæssig enighed om, hvad fundamentalisme er. Ordet stammer egentlig fra konservative kristne i USA i starten af 1900-tallet, der mente, at Bibelen skulle fortolkes bogstaveligt og som Guds ufejlbarlige tale. De reagerede mod den historisk-kritiske bibel-forskning.

LÆS OGSÅ: Hvad er fundamentalisme?

Efter den islamiske revolution i Iran er begrebet ofte blevet knyttet til politiske opfattelser af islam. Forskere har været uenige om, hvorvidt man kan overføre begrebet fra en religiøs tradition til en anden, og den betydning, ordet benyttes i, er heller ikke konform.

Det kan bruges i betydninger som bogstavtro skriftlæsninger, intensivt religiøst engagement, fanatisme, tilslutning til teokratier, benyttelse af militære midler i det religiøse måls tjeneste og så videre.

Problemet er altså, at begrebet ikke er præcist, og at man ofte taler forbi hinanden, når det benyttes.

Vi kan her forstå fundamentalisme som et udtryk for religiøse bevægelser inden for meget forskellige traditioner (kristendom, islam, jødedom og hinduisme) opstået i nyere tid, som opfatter verdens nuværende tilstand som en krisetid, fordi man har fjernet sig fra Skriften eller det, man opfatter som sine religiøse normer og praksis.

Fundamentalisme er da en slags genskabelse af det, man opfatter som et autentisk liv og som skal forsvares fra forurening fra andre indflydelser.

I denne forstand kan fundamentalisme opfattes som en måde at forholde sig til globalisering på, nemlig ved at skabe grænser og forholde sig ekskluderende i forhold til andre livsopfattelser.

Disse tendenser kan ironisk nok desuden fremmes ved globaliserende medier som internettet, hvor fundamentalistiske grupper kan søge at udbrede deres synspunkter og skabe sociale fællesskaber på tværs af geografiske skel.

Med venlig hilsen
Kate Østergaard
Religionsforsker og forskningsadjunkt ved Københavns Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.