Hvad kan man bruge troen til?

"Tvivlen er troens skygge. På mange måder ligner tvivlen på Gud den tvivl, som vi kan opleve os overfaldet af i vort forhold til andre mennesker, især vore nærmeste," skriver tidligere sognepræst Per Mollerup.

Troen og tilliden til Gud gør os trygge og giver os frimodighed til at turde være sårbare og række ud til andre mennesker, svarer tidligere sognepræst Per Mollerup

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg tror, at alle har oplevet at tvivle på deres tro, for hvis man ikke tvivler på sin tro, så er det ikke længere en tro, men noget man ved. Men hvis man tvivler på sin tro, tror man så nok?

LÆS OGSÅ: Er det sikkert, at Gud findes?

Hvorfor er det, at mennesket tror? Er det for at finde en slags trøst for dødsangsten? Eller hvad er det, der gør det? Er det, fordi vi er vokset op med troen, eller er det bare fordi vi tror?

Det at tro er en stor ting, at vælge at tro på noget, men hvad kan det ændre ved ens hverdag, at man tror? Kan troen gøre nogle ting sværere, og ændrer den noget ved ens opfattelse af alting?

Tak på forhånd.

Venlig hilsen
Kamilla

Svar:

Kære Kamilla

Vore liv formes og præges langt mere af vores tro end af det, som vi ved. Vi kan have sikker viden om naturvidenskabelige spørgsmål og om materielle forhold ud fra erfaring og forskning. Men personlige forhold som vores indbyrdes fællesskab bygger på tro og på gensidig tillid.

Når et parforhold går i opløsning, skyldes det meget ofte, at den gensidige tillid er smuldret bort og blevet erstattet af mistillid. Mange af vore beslutninger og handlinger udspringer af, hvad vi tror vil være godt for os selv eller andre.

Vores fremtidsplaner bygger på vores tro på, hvordan fremtiden vil blive. Selv den finansielle krise og vejen ud af den bestemmes langt mere af tro eller mistro end af sikker viden.

Hvorfor tror nogle af os, at Gud er til? Det kan skyldes, at vi er vokset op blandt mennesker, som troede på Gud, eller senere i livet har mødt troende mennesker, som fik stor betydning for os. Eller troen på, at Gud er til kan udspringe af refleksioner over livet. Hvor kommer vi fra, hvorfor er vi her, hvad er meningen med vore liv?

Men en ting er at tro, at Gud er til, noget andet er at have tro og tillid til Gud. Det er en gammel kristen overbevisning, at troen er en Guds gave. Den var der lige pludselig, uden at vi rigtig kan forklare det. Men alligevel har vi nogen erfaring for, hvordan gnisten springer, og troen vokser i vore liv.

Vi inspireres ofte til at tro Gud gennem at se, hvad troen til Gud betyder for andre mennesker eller gennem en personlig erfaring, måske gennem gode oplevelser, som fylder os med glæde, måske gennem vanskeligheder, som får os til i bøn at række ud efter Guds hjælp. Det får gnisten til at springe, og efterfølgende vokser troen til Gud ved, at vi lærer Gud bedre at kende især gennem det, Jesus har sagt og gjort.

For at kunne vokse i troen til Gud har vi brug for både at lære Gud bedre at kende gennem bibellæsning, især om Jesus, og gennem erfaring ved at leve i et personligt fællesskab med Gud. Jesus blev engang spurgt, hvordan man kan være sikker på, at det, han siger om Gud er sandt, og dertil svarede Jesus:

"Hvis du vil gøre, som jeg siger, skal du erfare, om det er fra Gud eller blot er noget, jeg selv har fundet på."

Vi har brug for at søge personlig kontakt med Gud i bøn. Vi har brug for ikke alene at bede om Guds hjælp, men endnu mere for i bøn at føre en fortrolig samtale med Gud om vores liv; at fortælle Gud om vores glæder og sorger, om vores problemer og frygt, om vores længsler og håb og så være stille sammen med Gud og lytte efter, om vi i vore tanker eller følelser kan fornemme Guds svar.

Jo mere vi øver os i det, jo bedre bliver vi til det. Og vi har brug for at leve og handle, som Jesus vejleder os til det, og som vi føler os vejledt til det i vores bøn. Det er lettest at leve sådan og vokse i troen til Gud, når vi er med i et kristent fællesskab, hvor vi kan blive inspireret af og lære af andres erfaringer.

Og så kommer tvivlen. Ja, tvivlen er troens skygge. På mange måder ligner tvivlen på Gud den tvivl, som vi kan opleve os overfaldet af i vort forhold til andre mennesker, især vore nærmeste. Holder de nu også virkelig af mig? Kan jeg stole på dem? Og i forholdet til Gud spiller det tillige en rolle, at vi ikke kan se Gud, så tvivlen kan blive radikal: Er Gud overhovedet til, eller er min tro blot ønsketænkning, en illusion?

Tvivlen i forhold til vore medmennesker og i forhold til Gud slipper vi aldrig helt fri af. Men det er i forholdet til Gud som i forholdet til vore medmennesker: Jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo dybere fællesskabet bliver, desto stærkere bliver tilliden, og tvivlen visner ned til en svag skygge.

Det er en udvikling, hvor der er op- og nedture, og hvor det især under nedture er godt at have en erfaren samtalepartner. Men jeg ved af erfaring, at følger vi Jesu vejledning, så vil troen til Gud i det lange løb vokse sig stærk.

Jeg har svært ved at svare på, om troen til Gud kan gøre nogle ting sværere, da troen til Gud i et eller andet omfang altid har været udgangspunktet for mit liv, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag.

Troen til Gud indeholder nogle etiske retningslinjer for, hvordan vi skal tage hensyn til hinanden og have omsorg for hinanden. Jeg ved, at nogle oplever dem som snærende bånd, men jeg ved også, at mange, som har trodset dem, siden har fortrudt det bittert, fordi det ødelagde deres fællesskab med andre og deres evne til at opbygge nye fællesskaber.

Det er min og mange andres erfaring, at troen og tilliden til Gud er det bedste fundament under vore liv. Troen og tilliden til Gud fylder os med taknemlighed og glæde over alt det gode, vi oplever i livet. Troen og tilliden til Gud er grundlaget for vores selvtillid, vores livsmod og virkelyst.

LÆS OGSÅ: Bøn udtrykker tillid

Troen og tilliden til Gud gør os trygge og giver os frimodighed til at turde være sårbare og række ud til andre mennesker. Troen og tilliden til Gud bekræftet gennem erfaring bærer os gennem modgang og forebygger, at tvivl og håbløshed kan overvinde os.

Og til sidst kommer døden nå ja, men jeg er stadig mest optaget af at leve livet og tænker til daglig ikke på døden bortset fra, at den minder mig om, at for mig er den tid forbi, hvor det gav mening at lægge langtidsplaner.

Jeg kan ikke konkret forestille mig, hvad der venter os på den anden side af døden, der er så mange muligheder. Men min erfaring af fællesskab med Gud i dette liv og af at leve omsluttet af hans kærlighed her har overbevist mig om, mit fællesskab med ham vil blive fortsat og fuldkomment på den anden side af døden, sådan som Jesus har sagt det (Johannesevangeliet kapitel 11, vers 25-26).

Hvis du synes, at du stadig mangler svar på nogle af dine spørgsmål, er du meget velkommen til at spørge igen.

Med venlig hilsen
Per Mollerup
Tidligere sognepræst og panelist på www.kristendom.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

"Tvivlen er troens skygge. På mange måder ligner tvivlen på Gud den tvivl, som vi kan opleve os overfaldet af i vort forhold til andre mennesker, især vore nærmeste. Holder de nu også virkelig af mig, kan jeg stole på dem?", skriver tidligere sognepræst Per Mollerup. Foto: Eric Audras/AltoPress / Maxppp