Hvad spiser shintoister?

Et af ordene for ris (ine) betyder også livsrødder, svarer religionsforsker Christian Morimoto Hermansen Foto: stock.xchng

Ris har en fremtrædende plads i langt de fleste shinto ritualer, svarer religionsforsker Christian Morimoto Hermansen

Spørgsmål:

Hvad spiser shintoister? Er der nogle særlige kostregler? Noget der er forbudt at spise, eller noget bestemt mad, der har en særlig betydning inden for shintoisme?

Hilsen Emily og Rasmus

Svar:

For det første er Shinto ikke en isme. De mange millioner mennesker, hovedsagligt bosiddende i Japan, der tilbeder en bred vifte af guddomme og ånder, har ikke et fælles skrift eller regelsæt.

De seneste 140 år har der eksisteret uddannelser for præsterne i helligdommene, der først og fremmest er fokuseret på ritualer. Systematiseringen af Shinto, som er foregået i de seneste 500-600 år, er præget af sameksistensen med buddhisme.

Der er mig bekendt ingen forbudte spiser. Den omtalte sameksistens med buddhismen, der forbyder at tage liv, har nok gjort, at kød ikke indgår i shinto ritualer.

Det gør ris til gengæld, og på en meget fremtrædende plads i langt de fleste ritualer. Hvide kogte ris ofres, ligesom mochi, der er lavet af en særlig slags ris, der er kogt og sammenbanket.

Fermenteret risekstrakt (sake) drikkes af deltagerne og serveres for ånderne. En del helligdomme har egne rismarker, for eksempel Ise Helligdommene, som betjener kejserhuset. På internettet kan man finde etymologiske forklaringer som, at et af ordene for ris (ine) også betyder livsrødder.

Ofringer omfatter ofte citrusfrugter, dyrket i Japan, og nogle gange fisk, især tai (guldbrasen) fordi det japanske ord for "det er glædeligt" er medetai og altså rummer stavelsen tai = fiskenavnet.

Illustrativt af ovenstående er en dokumentarfilm fra 1997 om fejringen af julen blandt en uddøende gruppe japanske kristne. Gruppen stammede tilbage fra århundrederne, hvor kristendom var stærkt undertrykt i Japan (1588-1873).

Gruppen overlevede dels ved at leve i et udkantsområde, dels ved at tilpasse dets ritualer til de lokale forhold, altså enkulturation. I julefejringen (otaiya) indgår indtagelsen af et måltid svarende til nadveren. Brød og vin er erstattet af ris, lidt fisk og sake.

Christian Morimoto Hermansen er religionsforsker og bosat i Japan

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.