Hvilke muslimer vil bruge moskéen på Rovsinggade?

Med pavens forbøn kan euroen reddes. Det mener man (øjensynligt) i Det Europæiske Råd. Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Denmark

Moskéen fungerer i almindelighed som et alsidigt hus; den er både et bedehus, en skole og et socialt værested, forklarer imam Kassem Rachid

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er i gang med at skrive en større skriftlig opgave på HF omkring moskéer i Danmark. Mit udgangspunkt er Rovsingsgade moskéen, og jeg er interesseret i at spørge om, hvilke gruppe muslimer, I forestiller jer, vil komme i moskéen?

På forhånd tak
Marie

Svar:

Kære Marie

Mange tak for dit spørgsmål .

Jeg er sikker på, at der vil komme mange forskellige grupper til denne moské, da det er den første rigtige moské i Danmark, og den vil trække en masse muslimer til for at se denne .

LÆS OGSÅ: Hvad er en moské?

Så i starten, når den bliver offentligt åben, kommer der mange muslimer både fra området, men også fra forskellige steder rundt omkring i landet. Jeg kan også sige, at der vil komme mange gæster fra udlandet både muslimer og ikke-muslimer. Men i almindelighed vil det være forskellige grupper af muslimer.

Der vil være aktiviteter for børn, hvor de lærer om arabisk sprog og religion. Og en anden gruppe er de unge muslimer, som søger viden om islam og søger hjælp til de forskellige konflikter, som de møder i samfundet, og hvordan man takler disse konflikter.

LÆS OGSÅ: Er der regler i Koranen for moské-byggeri?

Der er også store grupper af ældre muslimer, hvor moskéen betyder rigtig meget for i deres hverdagsliv. For moskéerne er ikke kun et bedested, men også et socialt værested, hvor man taler om alt vedrørende deres liv i Danmark.

Moskéerne er også et sted for muslimske kvinde, hvor de også kan mødes og udveksle deres erfaringer omkring deres forståelse af islam, og de ting som berører deres liv .

Med venlig hilsen
Kassem Rachid
Imam

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.