Hvilken religiøs betydning har stjernerne?

Tree , moon and

Stjerner har spillet en betydelig rolle hos de gamle semitter, navnlig babylonerne og assyrerne, hos hvem astrologien var en dominerende videnskab, skriver adjungeret professor Knud Jørgensen. Foto: Colourbox

En ekstraordinær stjernekonstellation mentes at varsle store begivenheder.
Knud Jørgensen, adjungeret professor

Har stjerner en vigtig betydning i vores liv? Eller er stjerner bare nogle lys, vi ser på, når det er mørkt? Muslimsk forfatter Aminah Tønnsen og missionsteolog Knud Jørgensen giver hver deres bud

Spørgsmål:

Kære brevkasse.

Hvad symboliserer stjernerne inden for islam og kristendom?

Har de en stor betydning i vores liv, eller er de bare nogle lys vi ser på, når det er mørkt? 

Venlig hilsen
Ceyda

Svar:

Aminah Tønnsen, muslim:

Gud har skabt solen, månen og stjernerne som ledetråde og vejvisere. Den islamiske kalender er baseret på månens faser, idet en måned går fra nymåne til nymåne. Således bestemmer månen tidspunktet for vigtige begivenheder så som fastemåneden og pilgrimsfærden. De daglige bønner placeres i forhold til solens bane, som også bestemmer årstidernes skiften. Og her under vore himmelstrøg er det nemt at finde Nordstjernen ud fra Karlsvognen jævnfør Koranen, hvori det hedder, at ”stjernerne leder menneskene igennem mørket til lands og til vands.”
 
Koranen præciserer imidlertid også, at vi ikke skal tilbede himmellegemerne og fortæller om, hvorledes det gradvist går op for Abraham, at det ikke er hverken gudestøtter, solen, månen eller stjernerne, han skal tilbede, men den almægtige Gud, himlenes og jordens skaber.
 
At tro er at have tillid til Gud og til Hans dispositioner og vejledning. Gud alene kender fremtiden. Derfor skal vi mennesker ikke forsøge at spå om fremtiden på grundlag af eksempelvis himmellegemernes stilling.
 
Det arabiske ord for ”stjerne”, najm/nujum, betyder blandt andet ”udfolde sig” eller ”komme til syne” og bruges også i Koranen som synonym for Koranens trinvise åbenbaringsproces.

Aminah Tønnsen
Forfattter og foredragsholder
 

Knud Jørgensen, kristen:

Stjerner har spillet en betydelig rolle hos de gamle semitter, navnlig babylonerne og assyrerne, hos hvem astrologien var en dominerende videnskab. Også hos araberne i Sydarabien før islam var stjernerne vigtige. Astrologien handler om stjernelære og stjernetydning – kunsten at kunne forudsige jordiske begivenheder og det enkelte menneskes skæbne ud fra stjernernes stilling i rummet. I Europa talte man om den «kaldæiske visdom», som især i middelalderen øvede så stor tilstrækning, at der blev oprettet lærestole i astrologi ved flere europæiske universiteter.
 
Hos israeliterne og jøderne har stjerner aldrig haft nogen kultisk betydning i Jahve-troen. I Det gamle Testamente er himlen med solen, månen og alle stjerner en del af Guds skaberværk. Som skabt af Gud og underlagt ham er himmelens lyslegemer et gode for menneskene; de skiller nat fra dag og angiver årsforløbet. Men astrologien bandlyses, fordi den søger at underlægge sig stjernerne. Profeten Esajas håner stjernetyderne: "…lad dem, som gransker himlen, frelse dig…Se, de er blevet som strå, ilden har brændt dem…" (Esajas kapitel 47, vers 13f).

Et sent eksempel på babylonisk/assyrisk astrologi finder vi hos magerne – de som i Det nye Testamente kaldes for "vismændene fra østerland" og som så Bethlehemsstjernen (Matt 2,2).

En ekstraordinær stjernekonstellation mentes at varsle store begivenheder. Hvordan beretningen skal forstås, er omstridt. Jeg læser den som en forkyndelse af, at Jesus er den messianske konge. Der kan tænkes at være en forbindelse med ordene i 4. Mosebog 24,17: "En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel", som blandt jøder tolkes som en profeti om Messias’ fødsel.

Knud Jørgensen
Adjungeret professor ved Menighedsfakultetet i Oslo, cand.theol og ph.d. i missiologi