Kan jeg få tatoveret et tegn fra nordisk mytologi?

En udfordring ved det førkristne Norden er, at der har været stor variation i forestillinger og dermed også de symboler, man har haft forskellige steder i Norden og i forskellige samfundslag, svarer cand. mag. Sophie Bønding

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg faldt for nylig over et smukt keltisk symbol for "båndet mellem far og datter". 

Jeg har i mange år godt kunne tænke mig en tatovering med min far, men et keltisk tegn synes jeg ikke lige er dét! Et tegn fra den nordiske mytologi ville være at foretrække. 

Findes det? eller måske et andet godt bud? 

Med venlig hilsen 
Karina

Svar

Kære Karina

Det helt korte svar på dit spørgsmål er, at vi ikke har et sådant symbol fra det førkristne Norden.

Et mere uddybende svar er, at det generelt er en vanskelig og problematisk opgave at bestemme, hvilken betydning fortidens symboler har haft for de mennesker, der har lavet dem og levet med dem. 

At give et bud på et symbols betydning er derfor altid et spørgsmål om fortolkning. Og det er særligt vanskeligt at vurdere, hvorvidt et bestemt symbol er blevet tillagt abstrakte betydninger såsom ”båndet mellem far og datter”.

LÆS OGSÅ: Hvad hed ørnen, der sad i toppen af Yggdrasil?

Fra det førkristne Norden har vi et omfangsrigt billedmateriale. For eksempel har vi en del billeder, der ligner solmotiver, og som med rimelighed kan tolkes som sådan. Men vi har også nogle figurer, der ikke umiddelbart ligner konkrete genstande eller personer fra den genkendelige verden. Disses betydningsindhold er derfor vanskeligere at tolke og er muligvis mere abstrakt.

Et konkret eksempel på et nordisk symbol er tegnet bestående af tre sammenflettede trekanter, en såkaldt valknude. Sådanne findes for eksempel på en række gotlandske billedsten (for eksempel Stora Hammars I og Tängelgårda) og på en sengestolpe fra Osebergfundet. 

Der er blevet foreslået en mængde tolkninger af symbolet. På de nævnte billedsten optræder tegnet i forbindelse med en figur, der kan fortolkes som værende Odin, og det er derfor blevet foreslået, at tegnet symboliserer Odins forhold til sine udvalgte krigere eller hans magt over krigerne på slagmarken generelt. 

I tråd hermed er en moderne fortolkning af navnet ”val-knude”, at det betyder ”de faldnes knude” på grund af det oldnordiske ”valr”, der betyder ”de faldne”. Men det er altså langt fra sikkert, tegnet har haft denne betydning i førkristen tid.

LÆS OGSÅ: Er der et førkristent symbol for vintersolhverv?

En udfordring, når man har med det førkristne Norden at gøre, er, at der har været stor variation i de konkrete forestillinger og dermed også de symboler, man har haft forskellige steder i Norden og i forskellige samfundslag (elite eller bønder). 

Desuden har forestillinger og symboler også ændret sig over tid. Derfor kan vi ikke regne med, at specifikke symboler har været udbredt over hele Norden, eller at de overalt er blevet tillagt den samme betydning. Det tætteste, man kommer på et systematiseret symbolsystem i det førkristne Norden, er runerne. 

Førkristen nordisk kultur var mundtlig, og runeindskrifterne på sten, træstave, genstande og så videre må ses som et supplement til den mundtlige kultur.

Det enkelte runetegn repræsenter en lyd og kan dermed sættes sammen med andre runer og danne ord og sætninger ligesom bogstaverne i vores alfabet (det latinske). Men hver rune har også et navn, der i sig selv indeholder en symbolsk betydning. For eksempel har M-runen betydningen ”mand” og S-runen betydningen ”sol”.

Men hvad angår et specifikt førkristent nordisk symbol for ”båndet mellem far og datter” er det vanskeligt at sige, om der har eksisteret et tegn, der i samtiden er blevet tillagt en sådan betydning. Men der er i al fald ikke et, som af eftertiden er blevet identificeret og tydet i den retning.

Venlig hilsen

Sophie Bønding
Cand. mag, i Nordisk Religionshistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.