Spørg

Har vi alle den samme gud?

I de tre store monoteistiske religioner; jødedom, kristendom og islam, deler man en lang række fælles tekstkilder og historiske fortællinger om, hvem Gud er, og hvordan han har skabt verden og alt levende deri, skriver Lars Mollerup-Degn, der er landsleder i dialogorganisationen Areopagos.

Er det rigtig, at vi har den samme Gud, men bare fortolker ham på forskellige måder? Og vil der være mindre kaos i verden, hvis vi havde én fælles tro, spørger en læser. Landsleder Lars Mollerup-Degn svarer

Spørgsmål

Kære brevkasse

Er det rigtig, at vi har den samme Gud, men at han er fortolket på forskellige måder, og vil der være mindre kaos i verden, hvis vi havde én fælles tro?

Venlig hilsen
Kerem

Svar

Kære Kerem

Tak for dit spørgsmål, som både er enkelt og umuligt at besvare. 

De forskellige religioner har vidt forskelligt gudsbegreb, altså forståelse af hvem eller hvad gud er. Nogle mener, der kun er én gud, andre, at der findes mange guder og atter andre, at der tilsyneladende findes mange guder, men at det dybest set er forskellige sider eller facetter af den ene og samme gud. 

Og så er der rigtig mange, som har et noget diffust gudsbegreb, som først og fremmest bygger på en overbevisning om, at der er ”noget mere mellem himmel og jord”, en kraft, energi, måske intelligens eller andet, som holder det hele i gang, men hvor der enten ikke er en personlighed hos gud, eller vi ikke kan sige noget om, hvad eller hvem denne personlighed i givet fald er.

Så ser man på gudsbegrebet, så er svaret på dit spørgsmål, ”nej, vi tror ikke på den samme gud”.

Læs også: Tror kristne og muslimer på den samme Gud?
 
Men begrebet om eller forståelsen af gud er jo ikke Gud selv. Der er ganske givet også mange forståelser/oplevelser af, hvem jeg er, og hvad et menneske er. 

Men uanset hvad forskellige mennesker tænker om min identitet og eksistens, så ændrer deres opfattelse og forståelse jo ikke grundlæggende ved, hvem jeg reelt er. Og uanset hvor længe folk vil diskutere, hvem jeg er, hvordan min personlighed er, og hvad der gør mig til et menneske, så vil det ikke ændre på, at jeg er mig og findes. Og selv om deres opfattelser er forskellig, er jeg ikke mange mennesker, men kun én person. 
 
I de tre store monoteistiske religioner; jødedom, kristendom og islam, deler man en lang række fælles tekstkilder og historiske fortællinger om, hvem Gud er, og hvordan han har skabt verden og alt levende deri. 

Store dele, af det vi finder i eksempelvis Det Gamle Testamente, er fælles arvegods og med til at fortælle os noget om, hvem Gud er, og hvordan vi kan relatere til ham. 

Man taler også om, at vi alle er ”Abrahams børn” og som sådan har Abrahams Gud fælles. Men i historiens løb har vi udviklet forskellig forståelse af, hvordan vi kommer i kontakt med ham, hvad han vil med os, og hvordan hans personlighed egentlig er og skal forstås. Det har ført til opdelingen i de tre religioner. 

Religionerne er således udtryk for forskellige menneskelige gudsopfattelser, men ændrer således ikke i sig selv på, hvem Gud egentlig og i virkeligheden er. Og forstået på den måde kan svaret på dit spørgsmål i stedet være: ”ja, vi tror på den samme Gud, men forstår ham og relaterer til ham på forskellig måde”.

Læs også: Tror vi på samme Gud? Aminah Tønnsen svarer
 
Men billedet bliver så noget mere kompliceret, hvis man også inddrager alle andre religiøse traditioner, eksempelvis de ateistiske eller de multi-teistiske religioner fra Østen, eller de mange forskellige lokale stamme-religioner, indianske traditioner og så videre. 

Alligevel kan vi i de mange forskellige traditioner finde grundelementer, som er beslægtede og parallelle, og som måske peger på, at religionen som sådan er et alment menneskeligt behov, som – uanset hvilken tradition, man vokser op i – vil opstå og søge at give svar på nogle af livets store og eksistentielle spørgsmål og udvikle redskaber til at skabe tryghed og orientering i en stor og livsfarlig eksistens. 

Set på den måde kan svaret på dit spørgsmål være: ”nej, vi tror ikke på samme gud, men har samme religiøse grundbehov”.

Læs også: Samme Gud? Overrabbiner Bent Lexner svarer
 
Omvendt kan de parallelle erfaringer også analyseres religionspsykologisk og religionshistoriske derhen, at vi har en fælles fortid og gudserfaring, som så over generationerne har udviklet sig i forskellig retning, fordi det i forskellige kulturer er forskellige ting, som er blevet husket og overleveret, og fordi man har stået over for forskellige typer af udfordringer og muligheder, som har betydet, at man har vægtlagt forskellige sider af den samme oprindelige gudserfaring. 

Forstået på den måde kan svaret på dit spørgsmål være: ”ja, vi har grundlæggende samme udgangspunkt for at søge og forstå, hvem Gud er, og derfor har vi egentlig samme Gud, men over generationer har vores forståelse og erfaring ført os ad forskellige veje og praksisser. Men den bagvedliggende guddom eller Gud er egentlig den samme”. 
 
Hvorvidt der ville være mindre kaos og konflikt i verden, hvis vi havde en fælles tro, er et helt hypotetisk spørgsmål. Selv inden for samme religion eller sågar inden for samme lokale menighed/forsamling/familie er der forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå og tolke forskellige elementer af troen og gudsforståelsen. Og de opfattelser er dynamiske og ændrer sig hele tiden livet igennem. 

Tro er i den forstand en helt personlig ting, og en fælles og entydig tro vil aldrig blive virkelighed. Og det tror jeg er godt. Ligesom det er godt, at vi har forskellige politiske og filosofiske opfattelser og holdninger og ret til at udtrykke dem! 

Et forsøg på at presse ét bestemt trossystem ned over alle, er jeg omvendt sikker på, vil give modstand, kaos og krig. Det er der utallige historiske og aktuelle grusomme eksempler på. 
 
Men skal vi lære at leve i kreativ og fredelig sameksistens med vores forskellige tro og livssyn, så er det vigtigt at være villig til dialog og øve sig i at tale med respekt om både egen og andres tro. Og trosfriheden bliver en uhyre vigtig værdi at kæmpe for! 

At afvise trosfrihed er i virkeligheden en umulighed og en selvmodsigelse, for man kan ikke diktere andre til én bestemt tro. Et påduttet trossystem er jo ikke en egentlig personlig tro, men blot en snakken efter munden på andre.

Venlig hilsen
Lars Mollerup-Degn
Landsleder i dialogorganisationen Areopagos

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.