Spørg

Hvad er det kristne symbol for karma?

I buddhistiske traditioner derimod tror man ikke på, at vi har en inderste vedvarende kerne, som fødes igen og igen. Derimod vil den karma, som opbygges, have konsekvenser for andre eksistenser og liv senere hen, skriver Lars Mollerup-Degn, landsleder i dialogorganisationen Areopagos. Billedet viser et karmahjul. Foto: ping han - Fotolia

Jeg ved, der er forskellige symboler for karma inden for de forskellige religioner, men jeg kan ikke lige finde det kristne symbol, hvordan ser det ud, spørger en læser. Lars Mollerup-Degn, landsleder i dialogorganisationen Areopagos, svarer

Spørgsmål:

Hej brevkasse 
 
Jeg tror på karma og ved, der er forskellige symboler for karma inden for de forskellige religioner. Jeg kan dog ikke lige finde det kristne symbol?

Venlig hilsen
Sofie D. S.!
 
Svar:

Kære Sofie D. S.

Tak for spørgsmålet.

Karma er et begreb, der findes inden for en række af de østlige religioner og verdenssyn, men det har en række forskellige tydninger og forklaringer, så hvilken form for karma du tror på, og hvilket symbol, der i givet fald vil illustrere din forståelse af karma, kan være svært at svare på.

Men det undrer mig ikke, at du ikke kan finde et kristent symbol for karma, for karma er ikke et begreb inden for den kristne tradition og teologi. Karma betyder handling og karma-loven kan beskrives som loven om årsag og virkning eller handling og effekt. Altså en forståelse af, at alt vi gør – eller undlader at gøre – har en lovmæssig virkning eller effekt.

Lidt ligesom tyngdeloven, der betyder, at hvis man slipper en genstand, falder den til jorden. Det handler altså ikke om en etisk eller moralsk lov, som man kan overholde eller bryde. Handlingerne har ufravigeligt en konsekvens, som vi ikke kommer uden om.

I vores liv kan vi opbygge positiv eller negativ karma, som er bestemmende for fremtiden. Med meget bred pensel kan man måske sige, at i hinduistiske traditioner er karma knyttet til menneskets inderste essens/kerne (atman - selvet), og den optjente karma – positiv og negativ – er bestemmende for, hvilken inkarnation/genfødsel, man får i næste liv.

I buddhistiske traditioner derimod tror man ikke på, at vi har en inderste vedvarende kerne (anatman - ikke-selvet), som fødes igen og igen. Derimod vil den karma, som opbygges, have konsekvenser for andre eksistenser og liv senere hen, men altså ikke en karma, som knytter sig til individet, da det individuelle kun eksisterer som en tanke eller illusion.

Alt der er, og den opbyggede samlede karma er fælles og får sin virkning en gang og et sted i buddhistiske traditioner, men det er umuligt for os at beregne eller sige præcist hvor og hvordan. At vi har det liv, vi har, skyldes et uendeligt antal årsag-virknings-sammenhænge, som ligger uden for vores forståelse eller kontrol.

Det nærmeste man i Bibelen kommer en tanke, om direkte konsekvens af handlinger er måske tankerne i Det Gamle Testamente (Anden Mosebog, kapitel 21-23), hvorfra vi kender begrebet ”øje for øje, tand for tand”. Altså en tanke om et retssamfund og en lov, hvor man straffer i forholdet ”lige for lige”. Og mange vil i vores tid tænke nøjagtigt sådan; retfærdigheden må ske fyldest.

Men som det forklares i en ganske interessant kronik af Carl Lomholt, der har skrevet ph.d. om emnet, så handler dette citat netop om at sætte en stopper for hævn-handlinger, der ofte fører til en uendelig negativ spiral, sådan som vi ser det i den ene krig, borgerkrig eller bandekonflikt efter den anden.

I forlængelse af sætningerne om ”øje for øje” står således også beskrevet, at hvis hævnen og straffen tager overhånd, så har offeret krav på erstatning. Det kan for eksempel være, hvis en herre slår en tand ud på en slave, så skal slaven gives sin frihed.

I Det Nye Testamente gør Jesus op med den gamle gengældelseslov (talionsloven) om ”øje for øje, tand for tand”, idet han i Bjergprædikenen siger: ”I har hørt, at der er sagt: ’Øje for øje og tand for tand.’ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen.” (Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 38-40).

Altså en nærmest modsat tænkning end ”lige for lige”. Fordi Jesus introducerer et nyt nådes- eller barmhjertighedsbegreb, som overtrumfer den sædvanlige retfærdighedsfølelse eller årsag-virknings-tænkning. Og han beskriver også i de følgende vers, hvor denne livsindstilling har sit udspring og skal hente sin inspiration, idet han siger: ”I har hørt, at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.”

Jesus peger altså på, at der ikke findes en karma-lov, der sætter grænser for Guds godhed og velsignelse. Det er ikke sådan, at det altid går de gode godt og de onde dårligt. Det er ikke altid sådan, at de retfærdige lykkes og bliver rige, og de uretfærdige går konkurs eller mislykkes. Solen, regnen, livet, velsignelsen er tilgængelig for alle. Vi kan ikke sætte grænser for Guds omsorg og kærlighed – og det er der heller ikke nogen karma-lov, der kan eller gør.

I kristendommen er der overvejende to principper, der gælder: Guds kærlighed gælder hele skabningen og ikke kun en lille udvalgt gruppe af individer, der har gjort sig særligt fortjent, har optjent særligt meget positiv karma eller lignende. Og der er tilgivelse og nåde at finde for alle de egoistiske, negative eller direkte onde gerninger, vi måtte have gjort. Det er det, kristendommen fejrer i den vigtigste højtid påsken.

Det, som sker med Jesus på korset, bliver ofte stillet op som en stedfortrædende straf, som Jesus pålægges på vore vegne. Altså den gamle tanke om ”lige for lige”, at der må en straf til for at rette op på vores negative handlinger. Og den ultimative virkning af vores onde og negative handlinger er døden. Men det vigtige i påsken er opstandelsen – at døden (den ultimative konsekvens af onde gerninger) ikke længere får det sidste ord. Der er en kraft, som er større end ”øje for øje”, nemlig at ”nåde går for ret”. Kærligheden er større end døden. Jesus bryder karmas konsekvenser.

I kristendommen handler Jesu død og opstandelse ikke om hævn og blodtørst eller ”lige for lige”, men om at bryde syndens og dødens magt og kraft og virkning i vores liv, så vi sættes fri til at være Guds børn og leve som Guds børn, sådan som Jesus prædiker det i Bjergprædikenen ovenfor.

Derfor er karma-begrebet fremmed for kristendommen, og derfor er det ikke overraskende, at du ikke er stødt på et kristent symbol for karma. Jeg har også søgt lidt, for der er sikkert folk, som har forsøgt sig med at lave et sådant, men jeg har heller ikke kunnet finde forslag på et sådant. Og godt det samme, for det ville for mig at se være udtryk for en total misforståelse af noget af det mest centrale i kristen tro.

Håber du kan bruge mit svar til noget? Du er selvfølgelig velkommen til at være uenig i min udlægning af både karma og af kristendommens centrale dogmer om nåde og tilgivelse. Og du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har kommentarer eller yderligere spørgsmål. Men jeg har altså ikke – efter grundig søgning – kunnet finde et kristent symbol for karma, som du efterlyser; og jeg har ovenfor forsøgt at forklare, hvorfor jeg tror, det ikke er til at finde: fordi karma og kristendom ganske enkelt er meget svært at forene. Hvis du finder det efterlyste symbol på et tidspunkt, vil jeg være meget interesseret i at se det og høre dets baggrund og forklaring.

Kærlig hilsen 
Lars Mollerup-Degn
Landsleder i dialogorganisationen Areopagos

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.