Spørg

Hvad er katolikkers syn på frelse?

Det er alene gennem Guds nåde, at vi bliver retfærdiggjort, men vi er kaldet til at samarbejde med denne nåde, og når vi gør det, kan man tale om, at vi gør os fortjent til frelsen, men det er stadig ved Guds nåde, at vi gør dette, skriver katolsk præst Daniel Nørgaard. Foto: NIMA STOCK Â 2010

Desværre er det meget sjældent, at vi herhjemme præsenterer katolsk og luthersk frelsessyn på en korrekt måde, skriver katolsk præst Daniel Nørgaard som svar på et læserspørgsmål

Spørgsmål:

Hej brevkasse

Jeg er ved at læse op til en eksamen og har fokus på frelse inden for kristendommen. Jeg synes, jeg har fornuftigt styr på protestantismens syn på frelsen, der jo kommer fra Paulus: Retfærdiggørelse ved tro.

Jeg kan imidlertid ikke helt gennemskue, hvorfra katolicismen henter legitimeringen til sit frelsessyn. Er det funderet i bibelsk tekst, eller er der tale om et senere teologisk ræsonnement?

Med venlig hilsen
Steen

Svar:

Hej Steen

Det er lidt svært at svare på dit spørgsmål, fordi du nævner katolicismens frelsessyn uden at beskrive det. Jeg ved derfor ikke, hvordan du opfatter det katolske frelsessyn, men hvis du har lyttet godt til dine lærere, er jeg ret sikker på, at du har fået en helt forkert opfattelse!

Desværre er det meget sjældent, at folk har fået præsenteret katolsk og luthersk frelsessyn (det vi også kalder retfærdiggørelseslæren) på en korrekt måde. Det bliver forenklet til udsagn som, at protestanter tror på retfærdiggørelse ved tro alene, og katolikker tror på retfærdiggørelse gennem gerninger.

Især i det protestantiske Danmark er den katolske retfærdiggørelseslære blevet fremstillet på så karikeret en måde, at det virker som om, vi katolikker tror, at vi kan frelse os selv gennem gode gerninger. Men det er helt misforstået og meget uærligt.

Den katolske kirkes retfærdiggørelseslære er i høj grad bibelsk funderet, og den er slet ikke særlig langt fra den lutherske.

Derfor kunne Den katolske Kirke i 1999 sammen med langt de fleste lutherske kirker underskrive den såkaldte Fælleserklæring om Retfærdiggørelseslæren, hvor der blandt andet står ”Vi bekender i fællesskab, at alle mennesker med hensyn til deres frelse er fuldstændig henvist til Guds frelsende nåde. (…) Retfærdiggørelse sker alene af Guds nåde”.

Som sagt hersker der mange misforståelser omkring retfærdiggørelseslæren. Det vil være svært på få linjer at komme med en fyldestgørende redegørelse, men jeg vil forsøge at komme med tre vigtige punkter:

1) Martin Luther var ikke den første til at udlægge Pauli lære om retfærdighed af tro rigtigt. Luther gjorde en ”opdagelse” i sit klosters tårn i Wittenberg da han læste i Romerbrevet kapitel 1 vers 17 (”Den retfærdige skal leve af tro”), og han nåede en befriende erkendelse af, at Gud gør os retfærdige gennem vores tro.

Det var et nødvendigt opgør med en temmelig udbredt usund katolsk praksis med at ville gøre sig fortjent til Guds nåde. Men Luther er slet ikke er den første teolog, der når til den konklusion. Forskere har fundet mindst 65 katolske teologer fra Ambrosiaster til Erasmus, som giver den samme udlægning af retfærdighed ved tro som Luther.

Blandt andet redegør den danske protestantiske teolog Else Marie Wiberg Pedersen for, hvordan den katolske helgen Bernhard af Clairvaux i 1100-tallet forkyndte retfærdiggørelse ved nåde gennem troen, og hun argumenterer endda for, at Luther ikke kan have undgået at være påvirket af Bernhards lære.

2) Den katolske kirke gør i høj grad brug af Bibelen, når den forklarer læren om menneskets retfærdiggørelse. Det kan blandt andet ses af det katolske svar på Luthers lære om retfærdiggørelse, som blev udarbejdet på et kirkemøde, Tridentinerkoncilet, og vedtaget som den katolske kirkes officielle lære om retfærdiggørelse i 1547. Dekretet om retfærdiggørelse er gennemsyret af bibelcitater, og det tager hele Bibelen til sig, mens Luther ensidigt støtter sig til Paulus og forkaster Jakobsbrevet.

Luthers dilemma er forståeligt nok. Umiddelbart kan disse to udsagn lyde modsætningsfulde: ”For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger” (Paulus' Brev til Romerne kapitel 3, vers 28) - ”I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene” (Jakobs Brev kapitel 2, vers 24).

Men når man tager højde for, at Paulus og Jakob mener noget forskelligt med ordet gerninger, og at de skriver ind i to forskellige kontekster, giver deres samlede lære mening og åbenbarer for os, at det er troen og ikke gerningerne, der frelser os, men at en ægte tro også nødvendigvis vil vise sig i konkrete gerninger.

Egentlig har Luther også udtrykt noget lignende, men hans insisteren på ”tro alene” (som ikke findes i Bibelen, men som han selv indsatte i sin tyske oversættelse af Paulus' Brev til Romerne kapitel 3, vers 28) har fået nogle protestanter til næsten at betragte gode gerninger som værdiløse.

3) Noget fundamentalt ved den katolske frelseslære er, at retfærdiggørelsen ikke blot får Gud til at anse os som hellige og retfærdige, men at vi vitterlig er det. Tridentinerkoncilets dekret om retfærdiggørelse beskriver retfærdiggørelsen således: ”Det ikke blot en forladelse af synderne, men også en helliggørelse og fornyelse af det indre menneske (…) vi bliver ikke kun betragtet som retfærdige, men vi bliver kaldt det, og er det virkeligt, fordi vi hver især modtager nåden” (kapitel 7).

Det er alene gennem Guds nåde, at vi bliver retfærdiggjort, men vi er kaldet til at samarbejde med denne nåde, og når vi gør det, kan man tale om, at vi gør os fortjent til frelsen, men det er stadig ved Guds nåde, at vi gør dette.

Mit bedste råd til dig før din eksamen er, at du læser Fælleserklæringen om Retfærdiggørelsen fra 1999. Godt nok var den danske folkekirke en af de kirker, der ikke skrev under på den, men den hjælper stadig godt med at forstå, hvad henholdsvis luthersk og katolsk frelseslære lægger mest vægt på.

De bedste hilsener
Daniel Nørgaard 
Katolsk præst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.