Hvor i Koranen står teksterne om dommedag?

Dommedag kan helt overordnet ses som det modsatte af skabelsen. I skabelsen opstår kosmos (orden) ud af kaos (uorden), mens den modsatte proces finder sted ved dommedag, skriver islamforsker Kate Østergaard. Foto: Vadimsadovski - Fotolia / Iris

Dommedag kan helt overordnet ses som det modsatte af skabelsen. I skabelsen opstår kosmos (orden) ud af kaos (uorden), mens den modsatte proces finder sted ved dommedag.
Kate Østergaard, religionsforsker

Hvor i Koranen kan jeg finde de eskatologiske tekster i Koranen, spørger en læser i religion.dk's brevkasse. Islamforsker Kate Østergaard svarer

Spørgsmål: 

Hej brevkasse

Jeg er i gang med en større eksamensopgave om eskatologiske forestillinger i henholdsvis kristendommen og islam. Til trods for at jeg har Koranen oversat til dansk af Ellen Wulff, så har jeg svært ved at finde frem til de tekster, der skulle handle om dommedagen og de tegn, der kommer op til. Hvor i Koranen kan jeg finde disse tekster?

Hilsen Sofie

Svar: 

Kære Sofie

Tak for dit spørgsmål om, hvor du kan finde eskatologiske forestillinger i Koranen og nærmere bestemt tekster om dommedag og dens tegn.

Dommedag er faktisk det helt centrale i Koranen. Koranen opfattes nemlig af muslimer som Guds ord til profeten Muhammed, der skal advare om den forestående dommedag. Alt, hvad der i øvrigt står i Koranen, skal forstås i denne ramme, hvad enten det gælder lovstof, profethistorier eller polemik mod andre trosretninger.

Når man slår op i stikordsregistret til Ellen Wulffs oversættelse af Koranen, vil man finde talrige henvisninger til dommedag, helvede og paradis i hele bogen. Det har at gøre med Koranens opbygning, der ikke følger nogen bestemt kronologi. Derudover skyldes det, at eskatologien er så central, at den nævnes spredt ud over det hele.

Dommedag kan helt overordnet ses som det modsatte af skabelsen. I skabelsen opstår kosmos (orden) ud af kaos (uorden), mens den modsatte proces finder sted ved dommedag.

Dette fremgår tydeligt af for eksempel sura 81, der malerisk beskriver, hvordan både himmellegemer og bjerge opløses, og havene koger. Ja selv "kamelerne drægtige i tiende måned forsømmes" (sura 81 vers 4). Det sidste kan forstås således, at et centralt element i livsgrundlaget (kamelerne) lades i stikken på det værst tænkelige tidspunkt.

Denne sura er sammen med 75, 78, 82, 99 og 101 eksempler på advarsler om dommedag i et stærkt poetisk billedsprog. Disse sura regnes almindeligvis for dem, der tilhører de tidligste tekstlag i Koranen. Lidt mere uddybende kan man læse om dommedag, helvede og paradis i for eksempel sura 56 og sura 36 vers 51-68.

Det er en god ide at skabe sig overblik ved at læse i "Gads leksikon om islam", hvor Thomas Hoffmann for eksempel gennemgår de almindelige tegn på dommedag (under opslaget eskatologi), og Jean Butler gennemgår efterlivsforestillingerne herunder dommedag, paradis og helvede.

Hoffmann taler således om himmelske fænomener, for eksempel spaltning af månen (sura 50 vers 1), voldsomme lyde som hornstød (sura 36 vers 51), geologiske fænomener som jordskælv (sura 99), skriftlige fænomener som skriftruller, der foldes ud (sura 81 vers 10) for at gøre regnskabet op.

Dommedag omtales også som "timen", men det fremgår ikke, hvad tidshorisonten er. Det er netop noget, der skal søges og findes gennem tegn. Vigtigt er også at bemærke, at ved dommedag genopstår de døde fra graven og stilles individuelt til ansvar for deres handlinger, hvorefter de til evig tid skal befinde sig i enten paradis (også kaldet haven og malerisk beskrevet med skygge, læskende drikke og overflod) eller modsætningen helvede (også kaldet ilden, hvor alt er lige modsat, idet man her får ækle og smertefulde ting at spise og drikke).

Venlig hilsen
Kate Østergaard
Islamforsker 

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.