Hvor lang tid brugte Gud på at skabe jorden?
Hvor mange år brugte Gud på at skabe jorden, spørger en læser. Tidligere sognepræst og kernefysiker Poul Martinsen og teologiprofessor Jens Bruun Kofoed giver hver deres svar
Spørgsmål: Kære Brevkasse
Hvor mange år brugte Gud på at skabe jorden?
Hilsen Daniel
Svar:
Kære Daniel!
Det korte svar er, at Gud brugte ca. 9,2 milliarder år på det.
Hvor ved vi det så fra? Jo, universets alder kan med stor naturvidenskabelig sikkerhed i dag sættes til 13,8 milliarder år, mens jordens alder er ca. 4,6 milliarder år. Det tog altså 13,8 minus 4,6 milliarder år før jorden blev dannet efter en række processer, der begyndte med universets skabelse.
Det involverer big-bang, universets udvidelse og dannelsen af den første generation af stjerner (de bestod hovedsageligt af brint og helium). Herefter fulgte processer i det indre af stjernerne, hvor grundstoffer som kulstof og ilt blev dannet.
Senere kom så supernovaeksplosioner af tunge stjerner med dannelse af jern og tungere grundstoffer. Grundstofferne blev slynget ud i verdensrummet og udgjorde byggesten i vort solsystem.
Her blev vor stjerne, solen, samt planeterne (herunder jorden) så dannet ud af dette "stjernestøv". Det er tankevækkende, at hele universet måtte til, for at vi kunne være her på denne jord!
Måske kan du have glæde af følgende takkebøn til Gud for vores skabelse. Jeg skrev den for nogle få år siden:
Tak Gud!
Du skabte tiden og rummet.
Du giver dynamik og frihed
til at universet folder sig ud.
Fra stråling og lys til stjerner, planeter og galakser,
så vi aner din storhed.
Af stjernestøv skabte du solen, månen og jorden,
så livet kunne træde frem.
Og mig, mennesket
gjorde du til et guddommeligt eksperiment
af støv og ånd,
skabt i dit billede,
med tankens kraft
og mulighed for at undres
over rummets krumning og kvantets uforudsigelighed.
Men lad mig aldrig tro,
at jeg kan se det hele med dine øjne,
og lad mig aldrig glemme,
at du er større,
mere nærværende og kærlig
end min forstand kan rumme!
Med venlig hilsen
Poul Martinsen
Tidligere sognepræst og kernefysiker
Svar:
Kære Daniel!
Hvis den bibelske skabelsesberetning skal bruges som indspil - måske endda et autoritativt eller normativt indspil - i en naturvidenskabelig diskussion, er det vigtigt, at man læser den i overensstemmelse med dens litterære genre.
Blandt konservative bibelforskere er der uenighed om, hvorvidt beretningen skal forstås bogstaveligt eller ikke-bogstaveligt. Hvis den skal forstås bogstaveligt, så er der i hvert fald to muligheder. Og jeg skal beklage, hvis det bliver lidt teknisk, men jeg kan ikke undgå at referere til teksten, hvis jeg skal skitsere fortolkningsmulighederne.
Hvis man forstår Første Mosebog kapitel 1, vers 1 (" I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden") som indledningen til, hvad Gud gjorde på den første dag á 24 timer, så indebærer en ligefrem og bogstavelig læsning af beretningen, at Gud skabte kosmos på seks dage og hvilede på den syvende.
Hvis man forstår Første Mosebog kapitel 1, vers 1 (" I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden") som en overskrift over hele beretningen og kapitel 1, vers 2 ("Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene") som en beskrivelse af jordens tilstand, før Gud skaber videre i vers 3, så indebærer det, at der er plads til et tidsrum af ukendt længde forud for den første skabelsdag á 24 timer. Dermed bliver det heller ikke muligt at sige noget om, hvornår Gud begyndte at skabe.
Hvis skabelsesberetningen ikke skal forstås bogstaveligt, er der groft sagt også to muligheder. Den ene er at forstå "dag" som "Guds tid" til forskel fra menneskets tid. Her bliver dagen altså til epoker af ukendt længde.
Den anden er at forstå hele beretningen som en analogi (det vil sige en sammenligning, hvor noget kendt bliver brugt til at beskrive noget ukendt), hvor skabelsen af kosmos beskrives som konstruktionen af Guds kosmiske tempel.
Der er mange sproglige og tematiske forbindelser mellem skabelsesberetningen og tekster i Gammel Testamente, som handler om tabernaklet og templet, og eftersom Gammel Testamente så ofte omtaler kosmos som Guds tempel med himlen som Guds trone og jorden som hans fodskammel, er det nærliggende, at forfatteren har gjort brug af tempeltanken (det kendte) til at beskrive skabelsen af himmelen og jorden (det ukendte). Som du nok kan fornemme, taler jeg selv for den sidste løsning, og i givet fald kan vi altså ikke bruge skabelsesberetningen til at sige noget om, hvor lang tid Gud brugte på at skabe himmelen og jorden. Men det er der, som sagt, stor diskussion om blandt konservative fortolkere.
Bedste hilsner
Jens Bruun Kofoed
Professor i Det Gamle Testamente
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.