Hvilken indflydelse har ultraortodokse jøder på staten Israel?

Ordet ultraortodoks er en betegnelse, som omgivelserne har givet en gruppe jøder, som i deres jødiske praksis lever så tæt på moseloven og jødisk skik, således som det er udlagt i bogen Shulchan Aruch (det dækkede bord), som det er muligt. Gruppen betegner ikke sig selv som ultraortodoks, men som haredim: de som frygter gud, skriver Hanna Skop, der er jøde og pensioneret skolelærer. Foto: voddol - Fotolia / Iris

Hvad er forskellen på en ultraortodoks jøde i forhold til en sekulær jøde, og hvilke konsekvenser har det for staten Israel, at de ultraortodokse jøder tilsyneladende får mere og mere magt og indflydelse, spørger en læser. Jøde Hanna Skop svarer

Spørgsmål:
 
Hej brevkasse
 
Jeg går i 9. klasse, og vi skal lave projekt. Jeg har valgt at skrive om de ultraortodokse jøder i Israel.
Min problemformulering lyder således:

Hovedspørgsmål:
Hvad kendetegner de ultraortodokse jøder, og hvilke konsekvenser har det for staten Israel, at de ultraortodokse tilsyneladende får mere og mere magt/indflydelse?  

Underspørgsmål:
· Hvad er en ultraortodoks jøde (tro og ideologi) ift. en sekulær jøde?
· Hvor mange ultraortodokse jøder lever der i Israel?
· Hvordan har de ultraortodokse fået så stor indflydelse?
· Hvilke konsekvenser har deres indflydelse for de sekulære jøder og staten Israel?

Jeg har nogle spørgsmål, som jeg gerne vil spørge jer om, hvis I har mulighed for at svare:
Hvad er forskellen på den ultraortodokse jøde og den almindelige jøde?
Er det, om de følger flere af moselovene, eller er det forklaringerne, som står i Talmud, de ultraortodokse går mere op i?

Ved I, hvordan de almindelige jøder reagerer på, at de ultraortodokse jøder for eksempel ikke skal aftjene værnepligt i militæret og andre specielle hensyn?

Hvordan kan det være, at de ultraortodokse jøder bor i Israel, når de ikke anerkender staten Israel? Jeg har læst i en artikel, at nogle ultraortodokse mener, at den israelske stat og zionistbevægelsen arbejder imod Guds vilje.

Hvordan hænger det sammen, at de ultraortodokse jøder ikke anerkender staten Israels love, men alligevel danner partier, som sidder i regeringen?

Bor der ultraortodokse jøder i Danmark, og ved I, hvor jeg kan læse noget mere om dem, hvis der gør? Og cirka hvor mange bor der?

Hvis I har mulighed for at svare hurtigst muligt, vil det være dejligt.

På forhånd tak.

Mvh.
Benjamin

Svar:
 

Kære Benjamin

Ordet ultraortodoks er en betegnelse, som omgivelserne har givet en gruppe jøder, som i deres jødiske praksis lever så tæt på moseloven og jødisk skik, således som det er udlagt i bogen Shulchan Aruch (det dækkede bord), som det er muligt. Gruppen betegner ikke sig selv som ultraortodoks, men som haredim: de som frygter Gud.

Gruppen er ikke nogen ensartet gruppe, men består af forskellige grupperinger. Der er både tale om ashkenaziske, det vil sige de centraleuropæisk ortodokse jøder og om de sefardiske (de spanske og portugisiske jøder), der er efterkommere af de jøder, dronning Isabella fordrev fra Spanien så tidligt som 1492. Herudover er der tale om forskellige chassidiske (en særlig gren af jødedommen, der vægter spiritualitet) grupper, som ses tydeligt i gadebilledet på grund af, at de stadig bærer den dragt, som deres rabbinere i sin tid bar i Østeuropa. Disse kan sammenlignes med den kristne sekt i U.S.A: Amishfolket.

Nogle af de problemer, som de mere sekulære jøder i Israel oplever er, at de ifølge deres praksis ikke benytter antikonception, og derfor får mange børn. Selv om regeringen har reduceret børnepengene til de børnerige familier, således at mange af dem er særdeles fattige, bruges der stadig enorme beløb på dette område. Israel er en sekulær stat, men haredim har en stor indflydelse.

I nævner blandt andet unddragelse af værnepligten. Der findes i dag forskellige ordninger, hvorved de unge haredim, som ikke vil gøre militærtjeneste, kan gøre anden samfundstjeneste, således at de udfører en form for værnepligt, men der er også en tendens til, at flere unge haredim frivilligt melder sig til militæret.

Anden form for samfundstjeneste udføres tit af piger, som mener, at livet i militæret ikke kan forenes med de religiøse forskrifter. Det skal anføres, at militæret forsøger at tilpasse sig de religiøse forskrifter, og blandt andet giver mulighed for at de værnepligtige kan forrette de daglige bønner, samt at den mad de får, er under særligt kosher tilsyn. Det giver naturligvis gnidninger i befolkningen, når parterne i deres levevis og på deres værdigrundlag er så forskellige.

Også blandt de ortodokse er der store forskelle i holdning til den sekulære stat. Misrachi-gruppen, som er nationalreligiøse og fører en ortodoks tilværelse, har helt anerkendt staten og de love, der følger med en moderne stat. Jeg har ikke det nøjagtige tal på den gruppe, som vi kalder ultraortodokse, men det skal nok snige sig op på cirka 40% af befolkningen. Når tallet er så stort, er det på grund af antallet af børnefødsler, som ovenfor nævnt.

Konsekvenser for den øvrige befolkning afhænger af, hvor i landet, man bor. I Jerusalem, hvor der er en stor gruppe af haredim, får det betydning blandt andet i forhold til, hvordan sabbaten skal helligholdes. Der findes kvarterer, som er totalt afsondrede fra den øvrige by på sabbaten. Der kører ingen biler eller cykler, sabbat er en stille dag. Det er byrådene, der afgør hvilke regler, der skal følges i byen.

I Tel Aviv er der tæt trafik også på sabbaten, ligeså i Haifa, hvor der også er busdrift på sabbaten. Jødedommen er defineret som værende en handlingens religion. Det bliver derfor et spørgsmål om, i hvilken udstrækning man opfylder lovene, som afgør, hvordan man definerer sig selv.

Det er ikke nogen stor gruppe af jøder, som ikke anerkender staten Israel. Der findes en mindre gruppe kaldet Naturei Karta, som bebor et afgrænset område i Jerusalem. De har formentlig boet der i adskillige generationer og er blevet der, selv om de anser den sekulære statsdannelse som værende mod Guds vilje. Men de har ingen indflydelse.

Der findes en meget lille, meget ortodoks menighed i København. Den har eksisteret i over 100 år, hvor en gruppe brød ud af den store synagoge og dannede deres egen. Der er ikke mange tilbage af denne menighed.

God arbejdslyst!

Mange venlige hilsner
Hanna Skop 
Jøde, pensioneret lærer og cand.pæd.psyk. 

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.