Spørg

Hvordan begravede oldtidens grækere deres døde?

Kremationen var ofte forbundet med en dobbelt begravelse, hvor selve ligbrændingen senere blev fulgt op af en indsamling af aske og forbrændte knoglerester i en urne, som blev begravet og forsynet med et mindesmærke for den afdøde, forklarer Lars Albinus, der er lektor i religionsvidenskab. På billedet ses Parthenon på Akropolis i Athen.

I klassisk tid var det skik, for eksempel i Athen, at begrave de døde uden for bymuren, svarer lektor Lars Albinus, der forklarer, hvad der også er blevet praktiseret

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvilke særlige ritualer havde de gamle grækere omkring de døde? 

Altså, hvordan foregik en begravelse for tilhængerne af den græske mytologi?

Venlig hilsen
Adam

Svar

Kære Adam

Grækerne praktiserede i den ældste periode (det vil sige fra det 13. århundrede f.Kr. til omkring det 8. århundrede f.Kr. [lidt usikkert]) gravlæggelse af lig i skakt- og rotundegrave, hvor man typisk gav de døde, i hvert fald hos de rigeste familier, personlige ejendele, klæder og fødevarer med i graven. 
 
Senere i arkaisk tid fra det 8. århundrede og frem gik man over til kremation (ligbrænding), men man ærede fortsat den døde gennem forskelle former for anekult i tilknytning til gravstederne for eksempel ved udskækning af vin eller blod til de døde. 

LÆS OGSÅ: Åbner man grave med afdøde slægtninge i Mexico?

Den sidste officielle forbindelse mellem en bestemt afdød og efterkommerne foregik imidlertid 30 dage efter selve begravelsen, hvor man endeligt tog afsked med den afdøde person gennem et fællesmåltid (perideipnon). 
 
Hos Homer henlægges kremation til heroernes tidsalder (den mykenske periode forud for den arkaiske), hvilket imidlertid er anakronistisk, eftersom man i den tid, der berettes om, praktiserede gravlæggelse af lig. 

Kremationen var ofte forbundet med en dobbelt begravelse, hvor selve ligbrændingen senere blev fulgt op af en indsamling af aske og forbrændte knoglerester i en urne, som blev begravet og forsynet med et mindesmærke, kaldet en stele, for den afdøde.
 
LÆS OGSÅ: Hvad er halloween?

I forårsmåneden Anthesteria (Blomsterfesten), som fandt sted til ære for guden Dionysos, åbnede man i symbolsk forstand dørene for de afdøde (en slags Halloween = allehelgensfest), som atter blev budt at forlade festen på den sidste dag. 

Kultfesten minder meget om den mexikanske Día de los Muertos, der oprindeligt fandt sted i forårsmåneden, men senere blev skubbet til oktober for at matche katolikkernes All Soul’s Day (pendent til allehelgensdag).
 
I klassisk tid var det skik, for eksempel i Athen, at begrave de døde uden for bymuren, og den antikke gravplads Kerameikos kan stadig beses i dag langs ”den hellige vej” til Eleusis, men en undtagelse gjaldt soldater, der var faldet i kamp og havde indlagt sig særlig fortjeneste i forsvaret for byen. De blev æret med et monument i centrum.
 
Med venlig hilsen
Lars Albinus
Lektor i religionsvidenskab

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.