Spørg

Hvorfor bærer nogle muslimske kvinder burka og andre hijab?

De islamiske klædedragter kan foruden geografi være et spørgsmål om mode, om markering af status og om religiøst tilhørsforhold, forklarer religionsforsker Kate Østergaard. Foto: tarasstudio - Fotolia

Hvad afgør, hvilken islamisk beklædningsgenstand kvinder bærer? Har det en særlig religiøs betydning, eller afhænger det for eksempel af geografisk oprindelse, økonomi eller mode, spørger en læser. Religionsforsker Kate Østergaard svarer

Spørgsmål om kvinders hovedbeklædning i islam

Kære brevkasse

Hvad er forskellen mellem islamisk hijab, abaya, paranja, chador, niqab, jilbab og burka?

Betyder det for eksempel noget forskelligt religiøst, eller bærer man kun de forskellige typer klæde på grund af mode, ens geografiske oprindelse og/eller på grund af forskellige trosretninger?

Hilsen Henrik

Svar fra religionsforsker

Kære Henrik

Tak for dit spørgsmål angående muslimske kvinders beklædning. Disse beklædningsgenstande er en dynamisk størrelse, idet betegnelser og beklædninger forandres og kan bevæge sig fra sted til sted og være udtryk for forskellige identiteter og positioner.

Et udgangspunkt er at skelne mellem en traditionel brug, hvor beklædningen er udtryk for en tradition og derfor et bestemt tilhørsforhold til en gruppe i et bestemt geografisk område, og en moderne brug af beklædningsgenstande, hvor der er tale om en markering af personlige præferencer eller bestemte religiøse tilhørsforhold.

De fleste af de beklædningsgenstande, du nævner, forbindes med bestemte geografiske områder. En paranja er en heldækkende kvindedragt med ansigtsslør fra Centralasien, en chador er en traditionel dragt (heldækkende uden ansigtsslør) fra Iran, og en burka er den traditionelle heldækkende dragt med ansigtsslør fra Afghanistan.

En jilbab og en abaya er en lang overfrakke, og betegnelserne benyttes til tider i flæng. Abaya er mest brugt på Den Arabiske Halvø og jilbab i Nordafrika. En niqab er et ansigtsslør forbundet med Den Arabiske Halvø.

Hijab er et arabisk ord, der både kan være en specifik betegnelse for hovedtørklæde, men kan også forstås i en videre betydning som institutionen med kønsadskillelse.

Klædedragterne kan dog som nævnt forandre sig og foruden geografi også være et spørgsmål om mode, om markering af status og religiøst tilhørsforhold.

Traditionelt var de forskellige former for ansigtsslør eksempelvis forbeholdt rige kvinder i byerne og markerede deres status. Kvinder fra lavere sociale lag og fra landet levede ikke et liv foreneligt med tilsløring og kønsadskillelse.

Et andet eksempel på forandringer er Marokko, hvor den tidligere traditionelle kvindedragt var en haik (en lang hvid heldragt, der blev svøbt om kroppen). Denne dragt er næsten forsvundet og erstattet af en djellaba (en lang overfrakke med en stor hætte som kan være i alle mulige farver). Djellaba bæres i Marokko af både mænd og kvinder.

Nogle af beklædningerne kan også udtrykke en særlig religiøs markering. Salafismen har således bredt sig fra Den Arabiske Halvø til andre steder i den muslimske verden. Mange steder markeres ens salafistiske tilhørsforhold med dragter fra Den Arabiske Halvø, som abaya og niqab. På denne vis kan man signalere sit religiøse ståsted i forhold til for eksempel kvinder, der bærer en klædedragt i lokal stil.

Ansigtssløret niqab benyttes imidlertid ikke udelukkende af salafister. Det kan for eksempel også benyttes afsufier, som ofte står i et modsætningsforhold til salafister. Det benyttes desuden visse steder både af sunni- og shia-muslimer. Et eksempel på det sidste er i Irak. Man kan altså forbinde forskellige ting med en niqab alt efter konteksten.

I Danmark interviewede jeg på et tidspunkt en ung pige, der var konverteret fra shia- til sunni-islam, og som valgte at tage en niqab på, da hun konverterede. Hendes familie i Danmark med irakisk baggrund opfattede hendes handling som en markering af, at hun var blevet anti-shia, fordi de forbandt niqaben med salafister. Salafister og shia-muslimer har ofte et fjendtligt forhold til hinanden. Familien opfattede det på denne måde, trods at også shia-muslimer i Irak visse steder bruger niqab. Pigen var i øvrigt ikke blevet salafist, men var gået ind i en særlig sufi-retning.

De forskellige beklædningsgenstande er således ikke entydige, men må forstås i den specifikke kontekst, hvori de indgår.

En uddybet fremstilling af disse beklædningsgenstande kan findes i rapporten om brugen af niqab og burka, hvor der både er udredninger af forhold i Danmark og i muslimske lande samt en liste med forklaringer på de enkelte beklædningsgenstande.

Bedste hilsner
Kate Østergaard
Religionsforsker

Svaret giver udtryk for panelisternes holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.