Fodbolddom udstiller USAs problem med islam

Husain Abdullah faldt på knæ i målområdet, da han lavede point for sit hold Kansas City Chiefs i mandags. Foto: Scanpix

Mistænkeliggørelsen af USAs muslimer kommer til syne i debatten om en fodboldspiller, der lagde sig for at bede under en kamp i mandags, mener lektor i amerikanske studier

En knælende amerikansk sportsstjerne har fået de sociale medier til at gå amok de seneste dage.

Under temaet #HusainAbdullah spørger brugerne på det sociale medie Twitter, hvorfor en dommer i den amerikanske fodboldliga NFL i mandags idømte den muslimske spiller Husain Abdullah en pointstraf for at bede efter et mål, når masser af kristne spillere har fået lov at bede eller gøre korsets tegn uden problemer.

Sagen om Husain Abdullahs fejring for sit hold Kansas City Chiefs er skidt for amerikansk fodbold, der i forvejen har en masse dårlige sager bag sig om blandt andet børne – og hustruvold. 

Men billedet af den bedende Abdullah, der de seneste dage har farvet de sociale medier røde, rammer også et ømt punkt i amerikanernes selvforståelse, mener Thomas Bjerre, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

”Dommen ligner en forfølgelse og mistænkeliggørelse af amerikanske muslimer. I den kontekst giver det et billede af NFL som racistisk og dobbeltmoralsk, det er i hvert fald den drejning, sagen har taget på de sociale medier,” siger han.

NFL har undskyldt for dommen, men flere medier har efterfølgende rejst spørgsmålet om, hvorvidt fodboldspillerne helt bør holde deres tro af banen. 

Masser af kristne spillere har åbenlyst fejret deres scoringer med en religiøs gestus de senere år, og det er interessant, at det er en muslim, der får medierne til at rejse debatten, mener Thomas Bjerre.

”De underliggende elementer har netop at gøre med, hvordan amerikanerne ser sig selv og deres tro. Der spiller historien en stor rolle. USA har været set som det forjættede land, hvor man kunne drage til som trosforfulgt, men det har hele tiden været med den protestantiske, hvide, angelsaksiske tro som en form for usynlig rettesnor i samfundet,” siger han.

Han pointerer, at religioner som katolicisme og jødedom før blev set som uamerikanske, men med tiden er blevet indkorporeret i en amerikansk selvforståelse. 

”Der er islam slet ikke og blev slået langt tilbage efter terrorangrebet 11. september 2001. Herefter har medierne og Hollywood skabt et negativt billede af islam, og det har fået mange amerikanere til at opfatte muslimer som middelalderlige, barbariske og i opposition til USA,” siger Thomas Bjerre.

”Det er den historiske bagage, som Husain Abdullah er oppe imod, når han knæler for at bede. En åbenlyst kristen spiller som Tim Tebow er meget nemmere at acceptere, fordi han på ingen måde er en trussel mod den brede, normative tro.”

Abdullah er kendt for at holde ramadanen hellig, og på hans profil på det sociale medie Instagram lægger han lige så gerne billeder af muslimske højtider som fodboldkampe op. Som for eksempel her fra i sommers, hvor stjernen rejste til Medina i Saudi-Arabien under ramadanen.

I 2012 valgte Husain Abdullah at tage på pilgrimsfærd til muslimernes hellige by, Mekka. Det betød, at han gik glip af en hel kampsæson, og det har flere medier også fremhævet efter hans bøn på banen i mandags.

”Det er også meget uamerikansk at gå glip af så mange penge på grund af sin tro. Selv om man ofte hører amerikanske politikere nævne Gud, så er der en grundlæggende forståelse af, at intet er højere end det amerikanske demokrati. Det, der forskrækker ved Husain Abdullah, er, at han grundlæggende refererer til sin muslimske tro som det højeste,” siger Thomas Bjerre.