Hvad må man i de forskellige religioner?
KARMA: Vi bestemmer selv, hvordan vores liv skal se ud, og er vi ikke tilfredse, må vi begynde at gøre tingene anderledes, skriver Merete Boe Nielsen
Spørgsmål om religioner og regler
Kan I nævne nogle af jeres religioners grænser, som fx hvad man må, og hvad man ikke må. Hvordan påvirker disse grænser ens liv?
Renny Acheampong
1. Et buddhistisk svar
Hej Renny
Inden for buddhismen er der ikke som sådan noget, man må og ikke må. Buddha giver kun råd, og det er så op til folk selv at bestemme, hvad de vil gøre (som munk og nonne tager man selvfølgelig en række løfter for, hvad man må og ikke må, men det her gælder lægmandbuddhister).
Der er naturligvis virkelig mange råd, men groft sagt taler man om ti negative handlinger, som man bør undgå, og ti positive, som er gavnlige:
Kroppens tre negative handlinger:
1. At slå ihjel
2. At stjæle
3. Dårlig kønslig opførsel
Talens fire negative handlinger:
4. At lyve af egoistiske grunde
5. At bagtale andre og så splid
6. At tale groft eller ubehageligt
7. Meningsløs tale
Sindets tre negative handlinger:
8. At have tilknytning og misundelse
9. At ønske andre ondt
10. At have fejlagtige anskuelser
De ti positive handlinger:
1. At beskytte liv
2. At være gavmild
3. At glæde sin partnere eller partnere
4. At tale sandt
5. At tale, så det skaber harmoni
6. At tale fredeligt og høfligt
7. At tale meningsfuldt
8. At være tilfreds og glæde sig over det gode, andre gør
9. At ønske andre glæde og frihed fra lidelse
10. At forstå og arbejde med belæringerne
Vores skadelige eller gavnlige tanker, ord og handlinger påvirker vores liv i enten negativ eller positiv retning på den måde, at alt, hvad vi tænker, siger eller gør, lagres som indtryk i vores sind og senere modnes som vores liv. Man kan også sige, at alting kommer tilbage til os.
Det er det, man kalder karma, eller årsag og virkning. Det vil sige, at det liv, vi oplever
nu, er et udtryk for de indtryk, vi selv har lagt i vores sind tidligere i dette liv eller i tidligere liv. På den måde har vi selv ansvaret for vores eget liv. Vi bestemmer selv, hvordan vores liv skal se ud, og er vi ikke tilfredse, må vi begynde at gøre tingene anderledes.
Når man vælger at forsøge at undgå de negative handlinger og i stedet udføre de positive handlinger er det selvfølgelig fordi, det er bedre for andre og en selv.
Mange hilsner,
Merete Boe Nielsen
2. Et jødisk svar
Kære Renny Acheampong
Det er vist en ret uoverskuelig opgave, men kort sagt: Der findes efter traditionen 613 på- og forbud i Torahen. Disse er blandt andet regler for forholdet mellem Gud og mennesket som de første fire af De ti Bud.
Herefter har du sabbatbuddet som jo spiller en meget stor rolle i en jødes måde at holde syvende dag på. Du må ikke udøve et "arbejde" svarende til det, du gør på hverdage - Det betyder f.eks., at jøder ikke fremstiller mad på shabbat, ikke gør brug af transportmidler og ikke ryger. Alle jødiske spiseregler er blandt andet baseret på Torahens forbud.
Mange venlige hilsener,
Bent Lexner
3. Et muslimsk svar
Som muslim tror man på, at Koranen er en nøje gengivelse af Guds ord, som blev åbenbaret til Profeten Muhammad i årene 610-632 via ærkeenglen Gabriel. Muslimer tror endvidere på, at Gud er den, der har skabt verden, at Han er kærlig og barmhjertig, og at Han kun vil det bedste for menneskene og den øvrige skabelse. Derfor er muslimer overbeviste om, at den vejledning, som er indeholdt i Koranen, er den mest perfekte vejledning til at leve et godt liv og skabe en god verden.
Sagt på en anden måde: De grænser, der er defineret af Gud i Koranen, hjælper menneskene til at strukturere deres dagligdag og til at give hverdagen nogle fornuftige rammer. Vejledningen - eller grænserne, om du vil - ses som en hjælp og en velsignelse, og ikke som en byrde.
Der er mange facetter af "det gode liv" - mange flere end jeg kan komme ind på her. Jeg vil anbefale dig at slå op i en introduktion til islam, f.eks. min egen "Islam - tro og livsforståelse" (Gyldendal Uddannelse, 2003). Den kan lånes på bibliotekerne.
Med venlig hilsen,
Aminah Tønnsen
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.