Hvad kan vi bruge Guds etik til?

Gud har ikke sat en standard for os i Bibelen og har ikkegivet os en etik gennem Bibelens tale, skriver tidligere sognepræst Ricardt Riis.

Hvis man mener, at det er Guds opgave at fortælle os, hvad der er godt og ondt, så blev Gud afskaffet allerede af Jesus, svarer tidligere sognepræst Ricardt Riis

Spørgsmål:

Gud er død. Det fortalte Nietzche os.
Alligevel har Gud været den, der har sat den etiske standard for, hvad vi må, og hvad vi ikke må.

Men med tiden har vi mennesker valgt at ignorere den etik og ophøjet vores moral. Men så nedsætter vi jo egentlig vores moral ved at ignorere Guds etik?

Gud er død for mange, fordi vi ikke forholder os til ham og hans etik. Men hvis han er død, hvad er vi så?

Gud sætter jo ikke en god dagsorden mere og har måske aldrig gjort det?

Så er Teodicé-problemet egentlig ikke, at Gud ikke er retfærdig?

Venlig hilsen
Astrid Graungaard

Svar:

Kære Astrid

Mange teologer har hævdet, at én af Guds opgaver er at understøtte etikken.

Det svarer dog ikke særlig godt til den tanke, som har været gængs i både katolsk og luthersk teologi: At der findes en såkaldt naturlig lov.

LÆS OGSÅ: Etik i kristendommen

For med den påstand hævder man jo, at alle mennesker, uanset religion eller manglende religion, kan finde ud af, hvad der er godt og ondt.

Man skal "blot" spørge sig selv, hvad man ville ønske, at den anden gjorde over for én selv; og det skal man så gøre mod ham eller hende.

Den gyldne regel
En stat ønsker ikke at blive angrebet af sin nabo; jamen, så skal den undlade at angribe eller provokere naboen.

Ønsker du, at din ægtefælle kommer med et forsonligt ord, når I er blevet uvenner, nuvel, så fortæller dette ønske, at netop dét skulle du selv tage og gøre.

Denne gyldne regel er brugbar i alle livets situationer.

Noget af det, der gør det vanskeligt at implementere denne ret enkle regel, er, at diverse lovreligioner og totalitære ideologier mener, at de kan tilsidesætte den gyldne regel.

Hvis man får menneskene opdelt i revolutionære og kontra-revolutionære, og hvis man selv befinder sig blandt de revolutionære, så mener man sig i sin gode ret til at forfølge de kontra-revolutionære.

Og hvis man - som mange muslimer, men ikke alle - regner de vantro for urene, så kan også det give god samvittighed til overgreb.

LÆS OGSÅ:Fra en moraliserende til en medfølende Gud

Jesus frembragte en ny lov
Ja, det mærkelige er, at hvis man mener, at det er Guds opgave at fortælle os, hvad der er godt og ondt, så blev Gud afskaffet allerede af Jesus. For han formulerede den gyldne regel (Matt 7,12) og hævdede, at sådan var loven og profeterne.

Det vil sige: i stedet for den lov, som jøderne mente, var åbenbaret af Gud selv på Sinai, specielt for det jødiske folk, opstillede Jesus den naturlige lov, som kan erkendes af alle.

Jesus ville selvfølgelig ikke sige, at han afskaffede Gud. Men han mente, at Gud skjulte sig i sprogets uanselige dragelse mod sandhed. En dragelse, der dog forudsætter, at man kan sætte sig i den andens sted (hvilket jo netop er, hvad den gyldne regel forudsætter).

Man kan derfor sige, at Guds opgave inden for kristendommen er at få mennesker til at sætte sig i den andens sted og derved blive klar over, hvad der skal gøres.

En ny skillelinje
Og nu virker det hele så indviklet, at det hverken er til at finde hoved eller hale i det!

Forkert! Det er ikke indviklet, men det står måske nok i modsætning til
meget af det, man ellers mener rundt omkring.

For nu går skillelinien ikke mellem dem, der tror på Gud, og dem, der ikke gør, men mellem to andre lejre:

De, der tror på Gud som én, der giver os oplysning om det, man påstår, vi ikke selv kan vide noget om: hvad vi skal gøre, og hvad vi skal undlade.

Og de, der tror på Gud som den, der vil have sprogets umærkelige tale om gensidighed til at gøre sin virkning blandt os.

Alle kan handle efter den gyldne regel
Det vil sige, Gud har ikke sat en standard for os i Bibelen. Gud har ikke
givet os en etik gennem Bibelens tale. Og retter et ateistisk menneske sig efter den gyldne regel, har han eller hun sat sig i den andens sted og rettet sin handling ind efter det; ja, så kan dette menneske ofte handle mere menneskeligt end mange kristne, der opfatter Gud som den store lovgiver.

Det var, hvad Grundtvig talte om, da han erklærede (i Fortalen til Nordens Mytologi fra 1932), at han og andre kristne burde kunne samarbejde med naturalister af ånd.

Og det er, hvad mange præster i dag mener, når de siger, at Gud er
kærlighed. Kærlighed er jo netop den holdning, der tager afsæt i
situationen, man står i, og ikke i diverse etiske regler.

Venlig hilsen
Ricardt Riis

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Gud har ikke sat en standard for os i Bibelen og har ikkegivet os en etik gennem Bibelens tale, skriver Ricardt Riis Foto: Arkiv