Livet er helligt
ABORT: Ingen omstændigheder giver nogensinde mennesket lov til at tage sagen om liv og død i egen hånd, skriver Kirsten Kjærulff
Spørgsmål:
Hvordan forholder kirken sig til abort i de tilfælde, hvor barnet er et resultat af voldtægt, eller hvor barnet er svært handicappet?
Katrine Nielsen
Et folkekirkeligt svar:
Kære Katrine
Kristne er meget delte i spørgsmålet om abort. I visse kristne kredse - også her til lands - vil du finde stærke argumenter imod abort. Se evt. hjemmesiden www.rettentilliv.dk. Det helt store argument imod abort er, at livet har vi fået fra Vorherre, og det er Ham, der tager det tilbage igen. Livet er altså helligt, og vi må derfor ikke begå drab på mennesker, kun på dyr, som Gud har givet os at spise, jf. skabelsesberetningen i 1. Mosebog.
Min holdning som kristen er, at livet er helligt. Livet begynder i min forståelse, når moder og barn er adskilt, og barnet lever. Når jeg indtager den holdning, så er det ud fra en tanke om, at livet indimellem kan være så kompliceret og smertefuldt, at vi ikke kan tænke sort-hvidt.
Hvis en kvinde har været udsat for voldtægt, skal hun have mulighed for at abortere det eventuelle foster, der er kommet ud af overgrebet. Alt andet er middelalderlig tænkning, der fører én hen på tanken om, at også kvinden skal straffes. Livet er ikke livet værd for enhver pris, og vi har som mennesker et ansvar over for hinanden og over for de ufødte børn.
Og hvis et foster viser sig at være stærkt handicappet, er det vores ansvar som voksne mennesker at tage stilling til, for hvis skyld det er, vi fortsætter graviditeten. Ligesom vi skal overveje nøje, for hvis skyld det er, vi holder liv i et for tidligt født barn, der får varige hjerneskader.
Religion må derfor aldrig bruges til at gøre verden sort-hvid, da livet som regel leves lige midt imellem. Og vores tro på Gud er en tro på, at Han er med os i de svære valg, vi må træffe i vores liv. Og hvis valget er abort, så må vi bede til, at Han vil tage imod fosteret og bære det i sin favn, ligesom Han bærer alt andet liv i sin kærlighed.
Mange hilsner
Kristine Stricker Hestbech
Et katolsk svar:
Kære Katrine
Den katolske Kirke tager Guds 5. bud for pålydende: Du må ikke slå ihjel. Det gælder også ufødte børn fra undfangelsens første øjeblik. Ingen omstændigheder, heller ikke de to eksempler, du nævner, giver nogensinde mennesket lov til at tage sagen om liv og død i egen hånd. Liv og død er altid Guds afgørelse.
Den katolske Katekismus siger: (§ 2258):
"Menneskelivet et helligt, fordi det fra begyndelsen er afhængigt af Guds skabermagt og altid forbliver i et særligt forhold til Skaberen, menneskelivets egentlige mål. Kun Gud er Herre over livet fra dets begyndelse til dets afslutning. Ingen må under nogen omstændigheder tilrane sig den magt at ødelægge et uskyldigt menneskeligt væsen.
Det overlagte mord på en uskyldig er en stor synd mod menneskeværdigheden, imod "den gyldne regel" (gør mod andre, hvad du selv ønsker, de skal gøre mod dig) og Skaberens hellighed. Loven gælder overalt: Den forpligter alle og enhver, altid og overalt." For mennesket, også det ufødte barn, er Guds billede og Helligåndens tempel, også selv om det fra en menneskelig synsvinkel kan være svært at indse.
Udsagn fra Bibelen:
Gud siger til Moses: 2 Mos 20,13 "Du må ikke begå drab" (=5. bud). I Sl 139,15 ff. siger salmisten: "Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet." Gud siger i Jer 1,5: "Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig." Hos Job står der kap 12,10: "Alle menneskers liv har han i sin hånd, alt levendes livsånde."
Jesus understreger i Bjergprædikenen det 5. bud, hvor Han endda skærper det og siger: "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde" (Mat 5,17).
Guds kærlighed og almagt er uendeligt meget større, end et menneske kan fatte. Vi kender ikke Guds planer. Derfor må vi sommetider bøje os i ydmyghed og sige: "Gud, jeg forstår ikke dette. For mig ser det meningsløst ud." Og med Jesus i Getsemane må vi sige: "Ske dog ikke min, men din vilje". Så kan Gud forvandle den største lidelse til velsignelse, som Han gjorde med Jesu lidelse og død.
Så må vi bede med den hellige Birgitta af Vadstena:
"O Herre, kom snart og oplys natten.
Sig til min sjæl,
At intet sker
Uden at Du tillader det,
Og at intet som Du tillader
Er uden mening"
Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.