Rettigheder giver et forkert fokus

Hvorfor ser nogle debattører menneskerettigheder som uforenelige med kristendommen? Filosof Thomas Ploug svarer

Spørgsmål:

Hvorfor ser nogle kristne debattører - f.eks Søren Krarup og Erik Bjerager - menneskerettighederne som uforenelige med kristendom ?

Jeppe

Svar:

Kære Spørger

Jeg kender ikke Erik Bjeragers og Søren Krarups præcise synspunkter på dette punkt, men kan godt forestille mig, at de vil afvise tanken om menneskerettigheder. Mit svar på dit spørgsmål vil derfor have karakter af et kvalificeret gæt.

Når kristelige debattører finder menneskerettighederne problematiske, hænger det som regel sammen med, at de betragter tanken om rettigheder som et ikke-kristeligt og forkert udgangspunkt for både etik og politik.

Rettigheder, hævder de, afføder egocentrisme: Hvis vores etik er funderet i rettigheder, så vil fokus i vore relationer blive, om vi nu også behandles i overensstemmelse med vore rettigheder. Det enkelte menneske vil uværgerligt komme til at fokusere på, hvad det har ret til, hvad andre mennesker skylder det, ja, hvad samfundet kan og skal gøre for det.

Overfor rettighedstænkningen vil de formodentlig sætte en form for pligttænkning (der er flere varianter). Pligter har grundlæggende den egenskab, at de i en vis forstand er rettet væk fra det enkelte menneske: Hvis vores etik er funderet i pligter, så vil fokus i vore relationer blive, om vi lever op til vore pligter - om vi udfylder pligten. Det enkelte menneske vil fokusere på, hvad det kan gøre for andre - ja, hvad det skylder andre.

Når rettighedstænkningen er ukristelig, så er det præcis, fordi den er egocentrisk. Kristendommen derimod, vil de sikkert sige, er netop kendetegnet ved at rette det etiske fokus over på det andet menneske. Helt grundlæggende hænger dette jo sammen med, at kristendommen er rettet mod det andet menneskes frelse. (Man kan lægge forskellige ting i ordet "frelse", men det er her sagen uvedkommende).

Et par enkelte afsluttende kommentater. For det første, er det værd at bemærke, at fordi man afviser rettighedstænkningen som egocentrisk og ukristelig, så er man ikke derfor tvangsindlagt til at tænke pligtetisk. Når jeg fremhæver pligtetik her, er det af flere grunde. Dels fordi pligter har denne egenskab af at være rettet fra selvet, dels fordi man med nogen ret kan hævde, at kristen etik involverer pligter.

For det andet - og det hænger sammen med den første kommentar - så er det også værd at bemærke, at man normalt betragter pligter som definerende rettigheder, og omvendt rettigheder som definerende pligter. Eksempel: Hvis alle har en pligt til ikke at torturere en person A, så har person A en (universel) rettighed til ikke at blive tortureret. Og omvendt: Hvis en person A har en (universel) ret til ikke at blive tortureret, så har alle en pligt til ikke at torturere A. Lige umiddelbart lyder det som om, at Bjerager og Krarup vil benægte denne sammenhæng. Det behøver de dog ikke nødvendigvis at ville.

Og her kommer vi til den tredje og sidste kommentar. Ovenfor har jeg givet det, man kalder en moralpsykologisk begrundelse for, hvorfor nogen mener, det er forkert at tale om rettigheder. Vi skal undgå at tale om rettigheder, fordi mennesket psykologisk set er skruet sådan sammen, at fokus på rettigheder vil give et (egocentrisk) fokus på, hvad andre og samfundet kan og skal gøre for den enkelte - og denne egocentrisme giver anledning til en problematisk etik.

Konsekvensen af dette synspunkt kan være flere. På den ene side kan man godt fastholde, at der findes rettigheder afledt af pligter, men så fastholde, at vi ikke bør tale om rettigheder, fordi det tilsyneladende har en tendens til at influere vores etiske fokus på uheldig måde. På den anden side, kan man også hævde, at rettighedstankens problematiske inflydelse på vores etiske fokus afspejler en grundlæggende, objektiv sammenhæng i verden. I så fald bliver man nok nødt til at afvise, at der overhovedet findes rettigheder.

Thomas Ploug, filosof og ph.d, ansat ved Syddansk Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.